Love it - Live it

Forfatter: Kavitha (Page 1 of 25)

Træningstøj fra HKMX

Reklame for hunkermøller

De, der følger mig på instagram, ved jo godt, at jeg er stor fan af træning og Dollerup. Dagen bliver bedre når jeg kombinerer morgentræning i Dollerup. Jeg nyder at være i de smukke omgivelser, omringet af skønne heste. 

Jeg er et morgenmenneske, og det har sine fordele og ulemper. Manden er overhovedet ikke fan af, at jeg kravler ud af sengen allerede kl. 5 om morgenen. Jeg elsker og nyder mine morgentimer uden nogen former for forstyrrelser. Det betyder også, at træning, gåture i naturen og andre friske aktiviteter går jeg gerne i gang med tidligt om morgenen. 

Træning fylder en del i min hverdag, og derfor er jeg altid på udkig efter forskellige træningsoutfit, som passer til min stil.

Hunkemøller er mest kendte for deres lingeri kollektion, men de har også en bred sportskollektion til løb, fitness, yoga mm. 

Det gør mig glad at hoppe i noget lækkert og behageligt træningstøj. Det er en nydelse at træne og det giver en følelse af velvære.

De lækre trænings outfit, som I ser på billederne, er fra Hunkemøllers sportkolletion. Du kan finde de sorte sportsleggings her og sport bh her. De pink sportsleggings her og cropped tanktop her.

Jeg vil sige at jeg er yderst tilfreds med deres sports-bh, som både er behagelig og sexet. 

Hvis du surfer lidt mere på deres hjemmeside, så vil du også spotte lidt mere. 

Jeg har også kigget på deres Badetøj kollektion. Det bliver nok den næste investering hvis corona situation kommer under kontrol og vi kommer sydpå 😉

Modern lehenga

Den sidste uge af ferien nydes inden hverdagen starter i næste uge. Ferien er speciel i år, da tiden er brugt herhjemme i DK. Vi har hidtil været heldige med vejret, og vi har været på masser af ture og nydt tiden med familien. Jeg håber, at verden ser lidt anderledes til efteråret så vi kan drage på eventyr.

Her er et par billeder fra dagens shoot:

Jeg er (som nævnt tonsvis af gange) stor fan af legenha, og elsker at mix og matche hvad jeg har i skabet. 
Fotograf Mathi Kumarathurai

Kavitha Mathi

Lehenga outfit

Det er ingen hemmelighed at jeg er totalt vild med lengha. Med tiden har jeg også fået samlet en hel del. Jeg hev lige et par ud af klædeskabet, og fik taget nogle billeder.

Dejligt nu hvor manden er hjemme igen, og jeg kan få taget billeder 😉

Fotograf Mathi Kumarathurai

Lehenga outfit

Ferien blev skudt i gang med en hyggelig familiesammenkomst i Rødekro. Vejret var perfekt og dagen gav også god anledning til at få brugt tamilsk outfits igen. Dette sæt havde jeg købt på en ferie i Sri Lanka og det er skønt og have min personlige fotograf hjemme hos os igen 🙂

Her er et par billeder fra weekendens outfit:

Fotograf Mathi Kumarathurai

Just a few clicks

Hello blog, 

Det er længe siden, jeg sidst har blogget. Men I får lige nogle outfits billeder. I perioder når manden ikke har travlt, kan jeg godt få ham til at lege paparazzi. 

Han har lige bestilt en Canon EOS R5, og mon ikke han får brug for en til at lege model 🙂

Deltag i Live Bingo for velgørenhed

Jeg bliver rørt over hvor fantastiske I har været til at støtte projektet giv mad til en familie i en uge.

I har gjort en kæmpe forskel i mange familiers liv. Der bliver forsat fordelt nødpakker til de hård ramte familier landet. Der sidder en gruppe unge mennesker på Sri Lanka og varetager nogle af de vigtigste opgaver i projektet: at indkøbe, pakke, og opsøger de nødsramte og uddele.

Mange tak

Mange tak for de unge frivillige, der hjælper os at gennemføre projektet. I er for seje

Slået op af Giv mad til en familie i en uge i Mandag den 6. april 2020

Udgangsforbuddet er lempet på Sri Lanka, men der er lange udsigter til en normal hverdag. Der er stadig triste udsigter for dagsarbejdere og deres familier.

Det er derfor fedt at de friske unge fyre fra RE:SOUND har fået den fantastisk ide om Live Bingo for at samle penge til projektet.. For jer, der ikke kender RE:SOUND, så består selskabet af 3 friske unge gutter, som har DJ-selskab. De er nogle dygtige fyr, og optræder både til store og små events. De gange jeg har været til fester med RE:SOUND, har jeg stået på dansegulvet og givet den gas.

I kan på RE:SOUNDs intagram deltager i Live Bingo søndag d. 26. april kl. 19:00. Pengene går ubeskåret til projektet giv mad til en familie i en uge. En bingoplade koster 33 kr., og der er mange gode præmier på spil. Under pausen vil den unge talentfulde Diluckshan Jeyaratnam underholde os med live musik.

Deltag i live Bingo og støt et godt formål. I kan få flere oplysninger på RE:SOUND side.

Corona og fattigdom

Det er jo under en måned siden, at vi tilbragte 10 fantastiske dage på Sri Lanka inden Corona tog verden med storm. Som i nogle lande, er der indført udgangsforbud på Sri Lanka for at komme smittekæden til livs. Sundhedssystemet er meget stærk, og det betyder at man fra dag 1. har indført hårde metoder for at få corona under kontrol. Der har de sidste 3 uger været indført udgangsforbud, og det fortsætter…

Udgangsforbudet betyder at de i forvejen fattige familier, der har levet af dagarbejde indkomst, er meget hårde ramte. Det betyder at alle disse familier mister deres daglige indkomst, og kan derfor ikke forsøge sig selv. På Sri Lanka er der ikke et sikkerhedsnet, som i Danmark. De familier er efterladt til sig selv og må klare sig i denne hårde tid. 

Vi blev kontaktet af vores gode venner, som manglede økonomisk donation for at hjælpe de familier i nød. Det er primært de basale fornødenheder for at kunne overleve.

Vi er en stor familie, og det betyder at vi hurtig kan samle sammen og handle. Vi har sammen med gode venner på Sri Lanka, ydet de basale fornødenheder til 47 familier. Det er ikke en stor hjælp, men det holder liv i 47 familier for en uge.

Corona har taget verden med storm, og det er skræmmende at tænke på de eftervirkninger, der vil være på verdensplan. I håb om at vi alle kommer godt igennem denne svære tid.

Eat, love and pray

Vi har masser af kvalitetstid herhjemme og er småt ved at finde fodfæste med corona karantæne. Det er en kæmpe omvæltning for vores lille familie, ligesom de fleste andre familier. Den første uge var kaotisk herhjemme. Jeg kunne ærligt talt ikke overskue at arbejde hjemme med børnene. Det er besværligt at have borgerkontakt og telefonsamtaler med børnene i baggrunden. Og man er ikke særlig produktiv, når man både skal passe børn og arbejde. Jeg overvejede endda om, at jeg skulle bruge resten af min barsel mens skolen var lukket. Nå men stemningen er ved at ændre sig.

Nu hvor det hele fortsætter til d. 13. april, er det bedst at skrue ned for forventningerne om, hvad jeg skal nå på en arbejdsdag. Manden har seriøst corona-skræk, og det betyder at pigerne er skærmet fra alt og alle. Pigerne virker til at trives godt her hjemme, og indtil videre ikke givet udtryk for at de keder sig.

Udover presset fra arbejdet, synes jeg at det er hyggeligt at være hjemmegående. Vi har haft travlt sidste år med næsten ingen frie weekender, og når vi endelig skulle slappe af, har vi været nødt til at rejse udenlands. De 3 ting vi praktiserer i hjemmet er: eat, love & pray 🙂 især det med spisning….vi laver ikke andet end spise og afprøve nye opskrifter 🙂

I dag satte vi fotostudiet i kontoret, vi skulle jo nødig komme til at kede os i isolations karantæne:) Det bedste ved at gå hjemme er, at plage og drive manden til vanvid 🙂 job done!.

Dreaming back

Sidder her og drømmer tilbage til sol og strand. Jeg er taknemlig for, at vi fik en fanatisk ferie på Sri Lanka inden Corona krisen sat sit mærke. Nu sidder jeg her og kigger på feriebillederne, og drømmer mig væk. Manden havde jo slæbt lidt af sit kameraudstyr med på rejsen, så han har virkelig været i gang med at fotografere.

I dag er det den første dag efter regerings udmelding om at offentlige ansatte skal arbejde hjemmefra og skolen er lukket. Jeg har haft svært at overskue tanken om hvordan tingene skal lykkes. Jeg har idag lavet skema til pigerne, så de får hjemmeundervisning i de næste 14 dage. Vi har fået indrettet kontoret, så alle skriveborde er samlet der og fra mandag bliver det vores arbejdsstation og undervisningslokale. Jeg håber, at vi småt kan vende tilbage til skole og arbejde om 14 dage. Lige nu handler det om at få børnene, arbejde og hverdagen til at hænge sammen. Alle fritidsaktiviteter er aflyst, og det betyder blot at masser af tid til familie og hygge.

Vi er vant til at se vores familie meget, og savner at være sammen med dem, især de små. Vi har i familien besluttet at holde lav profil det næste stykke tid, og kommunikation foregår via facetime.

Beach day

Vi er stadig i Sun Aqua i Pasikudah. Vi starter morgen og aftenen med en gåtur på stranden inden vi spiser. Det er dejligt tidspunkt at gå med pigerne, da temperaturen er passende uden at solen står for højt.

I dag var vi lige en hurtig smuttur forbi byen Kiliveddy, hvor manden er fra. Ellers er tiden brugt på stranden, hvor vi endnu en dag brugte tiden på at samle døde koraller og gå på krabbejagt.

« Older posts

© 2021 5smiles.dk

Theme by Anders NorenUp ↑