Love it - Live it

Forfatter: Sangary (Page 2 of 11)

Vidya 1 år;O)

Vores lille Vidya fyldte 1 år i sidste måned. Jeg har lidt svært ved at forstå, at der allerede er gået et år. Det har været et skønt år med hende, og jeg synes, at vi er velsignet med to dejlige piger. Hvis vi havde startet lidt tidligere med at få børn, ville jeg satset på at få tre piger;O)

Men nu efter tre år med manglende søvn, glæder vi os til at få noget søvn. Min plan var, når Vidya fylder 1 år, vil jeg stoppe med at amme. Jeg har dog gruet for ammestoppet, fordi jeg vidste, at Vidya ingen planer havde om at give afkald på amning.

Da Vidya blev født, fungerede amning rigtig godt, og jeg ammede hende hver 3 timer. For ca. otte måneder siden blev hun syg, hvor hun ikke spiste særlig meget, og jeg valgte derfor at amme hende ofte, også om natten. Siden da har det været en kamp at nedtrappe natamningen.

Natamning tærede på mig, fordi jeg var op hver time. Jeg var begyndte at få voldsomme mavesmerter, og jeg blev henvist til scanning for nyresten. Begge mine søstre sagde, at anfaldene var stressrelateret, men jeg ville ikke acceptere det, for jeg havde jo styr på det hele;O) Jeg fik ikke særlig meget søvn om natten, og i dagtimer var jeg ikke god til at sove, for jeg havde altid en lang to do liste – med mange praktiske opgaver i hjemmet, som jeg ofte mente var en nødvendighed. Min mand var tit nødt til fortælle, at oprydningen ikke var en nødvendighed, men derimod er søvn en nødvendighed. Desværre var intet at se i scanningen, og jeg blev skuffet, da jeg havde håbet på, at det var nyresten.

Siden har jeg prøvet at få mere søvn, men det gik hurtigt op for mig, at jeg skulle droppe natamningen, hvis jeg skal sove om natten. Vidya gav på ingen måde udtryk for, at hun var klar til at stoppe natamning, og derfor følte jeg ikke, at jeg kunne være bekendt over for hende. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle holde ud til, at hun fylder 1 år.

Vidya er en utrolig viljestærk pige, som er glad for amning, og vi var derfor nødt til at planlægge ammestop. De første par nætter tog min mand hende om natten, og hun kom op hver time. De næste par nætter tog vi hende skiftevis. Hold da op, de var nogle hårde nætter. Vi kan ikke huske, at det har været så hårdt dengang med vores ældste datter Laxmi. Jeg er dog sikker på, at det også har været nogle hårde nætter, men heldigvis kan vi ikke huske det længere;O)

Efter hårde 14 dage er det endeligt lykkes os at stoppe helt med amning. Selvom jeg burde være glad for det, er det stadig vemodigt. Trods dårlig søvn har jeg været glad for at amme, da amning har givet mig kvalitetstid sammen med Vidya.

Tiden er kommet til, at jeg får kvalitetstid sammen med hende på andre måder, og min mand og jeg glæder os til at få et par timers sammenhængende søvn;O)

Børnene i vuggestue igen

Der er gået over to måneder, siden vi startede på at arbejde hjemmefra pga. Covid19. I starten havde jeg frygtet, hvordan vi skal få det til at fungere med arbejde og at have børnene hjemme. Min mand og jeg har været gode til at koordinere, således vi begge kunne arbejde skiftevis. Det har dog også betydet, at nogle dage har vi arbejdet om aftenen, og taget nogle weekender i brug.

I sidste uge startede børnene i vuggestue.Vores ældste datter Laxmi var meget glad for at være tilbage i vuggestuen. Så glad at hun ikke havde tid til at sige farvel til os, når vi afleverede hende;O)

Vores yngste datter Vidya, som fylder 11 måneder i denne uge, var på ingen måder begejstret. Hun skulle have været startet i april måned i vuggestue, men pga. coronakrisen blev det først i sidste uge. Nu er hun blevet bevidst om mange ting, og det passede hende på ingen måder, at vi afleverede hende ved døren og gik. Da vi hentede hende første dag, var hun blevet så sur på mig, at hun nægtede at komme over til mig. Det var farmanden, der måtte løfte hende. Hun fik en stille og rolig indkøring i sidste uge, således hun var afsted halv time de første tre dage og 2 timer de sidste to dage. I denne uge prøver vi med tre timer. Hun er stadig ked af det, når vi afleverer hende. Vi ved, at det nok skal gå — vi har været turen med Laxmi før.Det er dog stadig hårdt at aflevere ens barn, som græder.

Selvom det er en trist tid grundet corona, er jeg taknemlig for den tid, jeg har med familien. En god pause fra vores travle hverdag. Det er ikke, fordi vi havde for meget tid eller keder os, men det giver en god ro at være hjemme på denne måde. I forhold til arbejdet har jeg nydt at have tid til fordybelse. Jeg er blevet positiv overrasket over, at man kan holde gode møder over Skype.

De sidste 10 uger er fløjet afsted, og jeg glæder mig til at komme mere ud blandt venner og familier. Jeg glæder mig til også komme på arbejde igen.
Selvom samfundet er ved at åbne helt op, betyder det jo ikke at corona virusset er væk. Jeg håber, at vi alle kan fortsætte med at passe på os selv og hinanden.

.

Kontrol versus fleksibilitet

 

Jeg elsker at planlægge, og jeg har selvfølge planlagt, hvordan jeg skal bruge de sidste par uger af min barsel. Når det kommer til planlægning af min tid, kan jeg hurtig blive optimistisk. Det skyldes nok, at jeg glemmer nogle detaljer, såsom jeg har to små børn, som kan blive syge. Storesøsteren tager nogle trælse bakterier og virus med og smitter lillesøsteren. Selvom jeg prøver at skåne Vidya, er det næsten umuligt at skåne hende fra storesøsterens kys.Januar måneden, som jeg skulle have brugt på at nyde tiden med Vidya, bagning, løbeture, oprydning, osv., gik mere med at passe ungerne, som var skiftevis syge. Stakkels min mand, som også er syg og har været på overarbejde ift. børnene.

 

Jeg har jo haft svært ved at håndtere, at jeg ikke har nået de ting, som jeg har sat mig for. Det blev ikke bedre, da min mand påpegede, hvor ufleksibel jeg kan være, når mine planer går i vasken. Ja, nogle gange kan sandheden være ilde hørt;O) Jeg kan blive mega frustreret og irriteret, når tingene ikke kører efter min plan. Jeg ønsker dog hverken at blive frustreret eller irriteret, men ønsker at håndtere det mere som min mand gør. Han kan godt tage det med et smil. I lørdags havde jeg en lille krise og var helt oppe og køre over, hvor rodet huset var. Min mand prøvede at berolige mig ved at fortælle, at huset ikke var så rodet, og at da vi er ramt af sygdomme, må hovedrengøringen vente til, vi bliver raske. I bakspejlet kan jeg godt se, at selvfølgelig skulle vi ikke have fokus på oprydning, men hold da op, hvor havde jeg svært ved at acceptere det. Når min mand så siger, at jeg skal huske at trække vejret, får jeg lyst til at pande ham en;O) Til tider misunder jeg min mands afslappethed.

En af de skønne ting ved at have børn er, at jeg bliver konfronteret med min måde at agere på. Det med at planlægge alt og regner med, at jeg kan følge min to-do liste bliver udfordret. Jeg synes, at det er sundt for mig at blive udfordret på denne måde, da jeg ønsker at være fleksibel og have en mere afslappet tilgang til min hverdag. Jeg er klar over, at jeg ikke kan ændre mine vaner over en nat. Nogle af de strategier jeg bruger, er en slag overlevelsesstrategier, som jeg tilegnede mig, da jeg var ung. Disse strategier passede godt til mit liv dengang, men ikke længere. Strategierne har mere en kontrolfunktion i mit liv, og jeg ønsker bestemt ikke at være ofre for min egen kontrol med trangen til at have styre på tingene.

Jeg har derfor aftalt med min mand, at i 2020 arbejder jeg med at blive mere fleksibel. Livet er også fedt, selvom tingene ikke går efter min plan og to-do liste ;O)

 

 

Familielivet;O)

Vi er kommet godt ind i det nye år. Når jeg kigger tilbage på 2019, har det været et fantastisk år for os som familie. Vi er gået fra at være tre familiemedlemmer til fire. At få børn er en velsignelse, og jeg er meget taknemlig for, at vi har fået to piger. Hvis jeg har været yngre havde vi nok satsede på at få en pige mere;O)

En af de bedste ting i mit liv er, at vi har fået børn. Når det er sagt, vil jeg også sige, at der er nogle dage, især om natten, hvor jeg tænker, hold da op – hvad er det, man er gået ind til. Når børnene bliver syge, og nattesøvnen forsvinder et par nætter i træk, kan man ende med at få så ondt af sig selv og kan komme i tvivl om det nogensinde vil blive bedre;O)

Vi kom hjem fra juleferien i Canada, og min mands nye stillinger krævede, at han skulle være en del i København. Ungerne bliver selvfølgelig syge, og jeg har mere eller mindre nattevagter fem dage i streg. Nogle nætter var jeg klar til at kaste håndklædet i ringen, men heldigvis om morgen får jeg ny energi, og jeg tænker, at det hele nok skal gå godt. Min mand har altid været fantastisk god til at hjælpe til med alt ift. børnene og huset, så det er hårdt at undvære ham.

De dage, hvor søvn og overskuddet mangler er det nemt at komme i en negativ stemning. Det kræver noget fokus og energi at vende ens negativ energi til positiv igen. Jeg arbejder på at hente energi ved at gøre ting, der gør mig glad og minder mig selv om, at det er den bedste tid,  jeg har med mine børn. Det er vigtigt for mig at få det bedste ud af det.

Jeg har været til en af mine gode venindes fødselsdag i weekenden, og det har været befriende at tale med de andre, som også har små børn. Det er rart at få talt med nogen om hvordan man har det i ens moder-rolle. Når alt kommer til alt, elsker vi alle sammen vores børn meget højt og kan ikke se et liv uden dem, også i de hårde og trælse dage;O)

Tak til vores gode ven Suren som har taget dette familiebillede.

 

Tålmodighed er nøglen;O)

Jeg har tidligere skrevet, at jeg vil følge op på, hvordan jeg vil håndtere  tre uger med fokus på en sundere kost. At skulle holde helt væk fra chokolade virkede noget skræmmende, da jeg altid har forbundet chokolade med velvære og glæde.

Det gik dog nemmere end jeg har forestillet mig – nok fordi jeg har taget beslutningen om at jeg ikke vil spise chokolade. De første to uger var jeg så kontrollerende med hvad jeg spiste, og derfor opnåede jeg et hurtigt vægttab. Selvom jeg har et stort ønske om at tabe mig, ønsker jeg, at det skal foregå i et tempo, som er sundt for mig, især fordi jeg ammer min datter Vidya. Jeg ønsker at amme Vidya, indtil hun er 12 måneder, og derfor er det vigtigt, at jeg spiser sundt og godt. I min første barsel havde jeg ikke fokus på vægten, og det betød også, at jeg tog på under barslen. Det havde jeg ikke et problem med – selvom folk spurgte om jeg var gravid igen;O)

Jeg ønsker dog ikke, at vægten skal have stor betydning under barslen. Barslen er min dyrebare tid med mine børn. Under den første barsel, var der flere, der kommenterede mine ekstra par kilo. Jeg gjorde op med mig, at andres dårlige selvværd og komplekser ikke skulle få mig til at føle dårlig tilpas over min krop. Jeg var på ingen måder overvægtig, men havde da nogle gode kilo fedt på kroppen;O) Så folks mindre sjove kommentarer prellede af på mig. Min grundlæggende holdning er, at hvis du har fokus på andres kropsvægt, må det være fordi du har et problem med din egen krop. Min mand var og er god til at få mig til at føle mig godt tilpas, så jeg var lykkelig “erotisk buttet”, som jeg vil kalde det;O)

Nå, men de tre uger har lært mig, at jeg faktisk godt kan lide at spise sundt, og at jeg ikke har behov for at drukne mig i søde sager. Det er simpelthen dejligt at være nået til denne erkendelse. Ligeledes har jeg lært, hvis jeg har en dag, hvor jeg overspiser, så behøver jeg ikke slå mig på hovedet, ej heller have dårlig samvittighed over det. Jeg gør det bare bedre næste dag. 

Nøglen til en god kostændring er tålmodighed. Det er vigtigt, at jeg er tålmodig ift. mit vægttab, især fordi jeg ammer. Det blev lidt for nemt at overdrive kostændringen ved at reducere indtagelsen af kulhydraterne. Det er en uhensigtsmæssig måde at gøre. Så alt med måde, og det er vigtigt, at jeg er god ved mig selv og min krop. 

Når det er sagt, mangler jeg fortsat at tabe 7 kg, før jeg kommer ned på den vægt, jeg havde inden min første graviditet. Jeg vejede 53 kg, inden, jeg blev gravid med Vidya, og mit ønske i første omgang er at tabe 4, inden jeg starter på arbejde i marts måned. Mon ikke det kan lade sig at gøre. Glæder mig sådan til, at jeg kan passe alt mit tøj igen;o)

Til alle de seje mødre, som er på barsel, lad jer ikke blive stresset over jeres krop. I skal nok komme af med de overflødige kilo, så nyd jeres barsel ;o)

 

Små steps – ændring af kostvaner

Omlægningen af kost kræver en god planlægning samt indsigt i, hvad der er sundt at spise. Jeg arbejder på at spise kulhydrater, der påvirker blodsukkeret mindst. Det er ikke altid nemt, især hvis man elsker at spise brød og ris. Det kan til tider være en udfordring at vælge mad, der kan stabilisere blodsukkeret, når man er ude og spise hos venner og familie.

For at gøre det nemt for mig, har min gode veninde Gagi været så sød at lave tre forskellige boller. De er lavet af solsikkefrø, hampefrø, hørfrø, fuldkorn speltmel, rugmel og mørk chokolade. De smager fantastisk godt, og de holder blodsukkeret stabilt.
Hun har lavetmange, som jeg har puttet i fryseren. Jeg tager nogle med, når jeg skal spise morgenmad eller brunch hos familie og venner. Jeg føler ikke, at jeg går glip af noget, når jeg har min egen bolle med, som smager godt.
Min mand og vores datter er også glade for bollerne, og jeg har derfor aftalt med Gagi, at vi skal have en bagedag, inden jeg tager på juleferie.

Ris kan jeg ikke tåle, og har derfor skiftet ris ud med perlebyg – heldigvis synes jeg, at perlebyg smager godt. Min mand er endnu ikke der, hvor han synes perlebyg smager godt. Det kommer nok med tiden;O) Jeg har kogt et kg perlebyg, som jeg har inddelt i små portioner og smidt i fryseren. I morgen skal jeg spise hos svigermor, så tager jeg en portion med.

Jeg prøver på at finde nogle gode alternativer til de madvarer, jeg ikke kan tåle. Indtil videre er det gået godt. På søndag er det tre uger siden, jeg startede med at fokusere på at ændre mine kostvaner. Når ugen er omme, skriver jeg, hvordan det er gået;O)

Tak til Gagi for at være en fantastisk veninde og for at bruge sin tid på at bage boller og sende nogle gode opskrifter til mig.;O)

Diabetes – OMG

Jeg har desværre haft fornøjelse af at have graviditetssukkersyge under begge mine graviditeter. I onsdags fik jeg lavet en glukosebelastningstest, som viste, at jeg er ved at udvikle sukkersyge. Selvom min langtidsblodsukkerværdien ligger inden for det normalområde, viser glukosebelastningstesten, at jeg har nedsat glukosetolerance.

Jeg har været klar over, at der er risiko for, at man kan udvikle sukkersyge efter at have graviditetssukkersyge, men jeg havde troet, at det ikke ville ske for mig. Det sker vel kun for andre, men ikke for en selv, men her fik jeg en stor overraskelse.

Jeg var meget ked af det og græd over tanken om, at jeg skulle give afkald på alle de dejlige søde sager, såsom kage og chokolade. Jeg har en sød tand og har en stor kærlighed til søde sager. Det var virkelig en dårlig dag, og det eneste jeg har kunnet fokusere på er de begrænsninger sygdommen medfører. Da min søster Karthi sagde, at det vil være godt for mig at ændre min kost, og det kan styres med kost og motion, var jeg klar til at slå hende ned.
Nå, men det er med store sorg, jeg måtte indse, at der skal ske en radikal ændring ift. kost og motion.

Efter at have brugt en hel dag på at sørge over, er jeg heldigvis kommet i handlings mode. Jeg har aftalt med min yngste søster Karthi, at fra søndag aften og 21 dage frem vil vi køre sukkerfri kost. Der siges, at det tager 21 dage til at ændre en vane.
Jeg har også lavet aftale med en af min barndomsveninde, at hun skal følge op på mig ift. træning min. tre gange om ugen.
Nu er det atter komme i gang med at måle blodsukker. Jeg var lige ud og handle ind og kiggede på de varer, som jeg ved, jeg skal spise mindre af eller ikke kan spise mere. Blev trist ved det. Under graviditeten kunne jeg næsten spise alt, så længe jeg bevægede mig ca. 15 min efter måltiderne. Bedste medicin er motion, så hvis jeg ikke ønsker en forværring, er der intet andet at gøre end at få styr på kost og motion.

Hvis det skal lykkes mig at ændre mine vaner, er det vigtigt for mig at inddrage mit netværk. Det er jeg godt i gang med, og jeg er heldig at have familie og venner, der støtter mig.
Jeg har en del kg, som jeg skal af med, og jeg har aftalt med min mand, at hvis jeg klarer de tre uger godt, må jeg købe en stor gave til mig selv.

Om tre uger skriver jeg, hvordan det er gået;O)

Gaver til søstrene

Jeg har købt bøgerne “Klog er noget, man øver sig på” og ” Kærlighed er ikke nok” af Sofie Münster til mine søstre som gaver.

Jeg har tidligere blogget om bogen “Klog er noget, man øver sig på” (https://5smiles.dk/2017/02/19/februar-maaneds-bog-klog-er-noget-man-oever-sig-paa/). Jeg synes bogen er inspirerende, især for os, som har børn. Jeg har i noget tid arbejdet på at få min søster Kavi til at læse bøger. For at motivere hende til at komme i gang med at læse, gav jeg hende abonnement til Bookmate. Jeg tænkte, at det vil være nemmere for hende at komme i gang med lydbøger, men jeg havde ikke heldet med mig. Nu er det så mig, der bruger Bookmate ;O)

Jeg giver ikke så nemt op, og derfor fik jeg købt disse to bøger, og den ene gav jeg til min søster Karthi. Hun har altid været glad for at læse bøger, så hun er næsten færdig med den ene bog. Kavis betingelse for at læse bøgerne er, at hun må låne nogle af mine kjoler. Jeg var nu ikke overrasket over hendes forslag, og vi har aftalt, at hun først må låne kjolerne, når hun har læst begge bøger Siden min graviditet med Laxmi har Kavi haft et godt øje for mit klædeskab. Forleden dag sagde hun, at der vil gå lang tid, før jeg kan passe mine kjoler og indtil da synes hun, at hun overtager mine kjoler. Ja, min søster er fuld med gode ideer, og hun giver ikke nemt op, trods jeg har gentagende gange afvist hendes forslag;O) Sidste december købte jeg en jakke, og da hun så jakken, sagde hun, at hun vil have den, og det endte selvfølgelig med, at hun fik den;O) Vi tre søstre har forskellige områder, hvor vi virkelig kan være insisterende, men når det kommer til adgang til hinandens tøjskab, vinder Kavi altid.

Grunden til jeg er insisterende med, at de skal læse bøgerne, er, fordi bøgerne har fokus på hvordan vi som forældre kan styrke vores børns robusthed, således de trives godt og kan klare de fremtidige udfordringer, de kan komme ud for.

Jeg er pt. i gang med at læse bogen ”Kærlighed er ikke nok” på Bookmate. Det er første gang, jeg er i gang med at læse en bog på min mobil. Det føles ikke helt naturligt endnu, men det bliver nok bedre, når jeg har læst et par bøger.

Hvis der er nogen der ønsker at købe bøgerne, har jeg købt dem til 300 kr. hos https://shopnopa.dk/products/samlet-bogpakke-klog-er-noget-man-over-sig-pa-og-kaerlighed-er-ikke-nok

Den gode barsel – for anden gang

I dag fylder vores lille datter Vidya otte uger. Man skal jo inden otte uger efter, man har født, oplyser arbejdspladsen om, hvornår man kommer tilbage. Min mand holder tre måneders barsel, og det betyder jeg allerede starter på arbejde i marts måned. Selvom jeg er meget glad for mit arbejde, kan jeg sagtens godt forestille mig et liv, hvor jeg er hjemmegående indtil børnene er 5-6 år.

Jeg kan allerede godt mærke, at denne barsel er anderledes, fordi jeg er mere afslappet i min moderrolle. Med Laxmi var jeg en overbekymret mor, og fordi det er anden gang, er jeg sikker på, at det hele nok skal gå godt. Min sundhedsplejerske sagde forleden dag, de fleste oplever denne ro med barn nummer to, og det kan jeg kun give hende ret i. Jeg nyder Vidya mere, fordi jeg har en anden overskud og ro.

Overskuddet og ro er med til, at jeg får lavet mange spændende ting, men når det kommer til søvn, er jeg i underskud. Jeg har et ønsket om at få mig et middagslur, men da jeg ønsker at nå en del ting, inden Laxmi skal hentes, bliver søvnen nedprioriteret.

De sidste par uger har jeg haft alt for mange aftaler, og jeg har lovet mig selv, at i næste uge må jeg max lave to aftaler. Det er så vigtigt at finde en god balance mellem at være i gang, også selvom det er ting, jeg nyder at lave og finde tid til at slappe af eller få sovet lidt.

Jeg har en høj ambition ift. hvad jeg ønsker at lave, mens jeg er på barsel, men jeg ønsker ikke at blive udbrændt, fordi jeg presser mig selv for meget.

For tre uger siden påpegede min yngste lillesøster, at jeg ofte fortalte, hvor træt jeg er. Hun spurgt om, jeg bliver frisk af at gentage, hvor træt jeg er? Svaret var nej. Der gik det op for mig, at jeg havde valget mellem at fokusere på hvor hårdt min dag er eller ændre mit fokus på, at jeg har to skønne børn, som jeg ønsker at nyde, mens de er små. Jeg har valgt at fokusere på, at jeg vil have en skøn tid med dem, hvilket betyder, at jeg har mere overskud, og at jeg bliver mindre irriteret.

Jeg arbejder også på dagligt at minde mig selv om, at det er mig, der vælger om min dag skal være fyldt med overskud eller ej. Det er dog ikke hver dag, det lykkes mig at skabe overskud, men jeg gør et forsøg;O)

Ønsker jeg alle sammen en dejlig weekend;O)

Fire uger efter kejsersnit

Det er fire uger siden, jeg fik kejsersnit. Planen var ikke, at jeg skulle have et kejsersnit, men vi fandt ud af i uge 38, at vores datter ikke har vendt hovedet ned. Lægen prøvede at vende hende, men vores lille viking nægtede at samarbejde.

Det tog mig flere dage at acceptere, at jeg skal have et kejsersnit. Jeg har læst en del om kejsersnit, og der var en del risiko forbundet med sådan et indgreb, og jeg blev bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke vores datter. Jeg havde også svært ved at indfinde mig med, at jeg ikke vil være i stand til at løfte vores ældste datter i 8 uger, og at jeg heller ikke vil være stand til at lave nogle af de praktiske opgaver i hjemmet.

Min mand var lettet over, at det blev opdaget i god tid ellers var det jo endt i akut kejsersnit. Nu når jeg ser det i bakspejlet, er jeg også meget lettet over, at det ikke blev akut kejsersnit. Jeg var mere mentalt forberedt, da det var planlagt, ellers var jeg nok gået i panik. Der var ca. 12 personale i lokalet, og det kan i sig selv være lidt stressende.

Den 21.6.19 om morgenen kom vi til Regionshospitalet Randers, og jeg blev taget godt imod af personalet. Jeg fik en rygmarvsbedøvelse, hvor jeg var vågen, men var bedøvet i underkroppen. Jeg var nervøs, men det hele gik hurtigt, og pludselig lå vores datter hos mig og var godt i gang med spise;O)

Jeg var lykkelig over, at det hele var gået godt, indtil bedøvelsen begyndte at gå væk fra kroppen. Da jeg skulle komme ud af sengen, var det så smertefuldt, og jeg tænkte, at det er så godt, at vi ikke skal have flere børn;O) De første par dage var nogle hårde og smertefulde dage. Jeg havde ikke forventet, at det vil være så smertefuld.

Min mand var nødt til at hjælpe mig ud af sengen, og de første to uger var min mand virkelig på overarbejde, idet jeg havde brug for hjælp til at rejse mig op eller komme ud af sengen. Det var virkelig frustrerende, og mit humør svingede en del.

Heldigvis har jeg det meget bedre nu, og jeg er taknemmelig for, at det hele er gået godt. Min mand og familien har været en stor hjælp, og der har været nogle dage, hvor jeg har været nedtrykt over, at jeg endnu ikke har fået det så godt, som jeg havde håbet på. De dage har jeg lagt bag mig, og i dag er vores datter fire uger gammel, og jeg er ved at glemme, hvor smertefuldt det har været;O)

Nu skal vi bare nyde sommeren;O)

« Older posts Newer posts »

© 2022 5smiles.dk

Theme by Anders NorenUp ↑