18 marts 2016 kom vores lille mand til verden og i søndags kunne vi fejre hans to års fødselsdag sammen med vores nærmeste familie.

Jeg havde bestilt kagen hos Anna fra Kager med sjæl og jeg elsker hendes kager. Hun havde ramt så perfekt med de forskellige dyre og vi havde en dreng, som var ellevild med kagen. Vi fejrede ham i Sønderborg hos bedsteforældrene og Lille K var omringet af alle hans kære.

Der var balloner, kager og god mad for alle pengene og jeg var så glad for at kunne fejre ham til trods for, at vi havde et bryllup næste dag. Jeg havde lavet forskellige desserter og til trods for sygdom, så ville jeg ikke give mig, så der blev bagt for alle pengene dagene op til fødselsdagen:-)

Jeg kigger tilbage på 18 marts 2018 og smiler, fordi vores lille dreng havde en fantastisk dag og faldt i søvn om aftenen mellem farfar og farmor – perfekt dag:)