Halløjsa derude:)
Så føler jeg mig i live igen efter en dejlig fest for vores lille pige i går. Det er lidt trist at komme hjem til stilheden, når man de sidste par dage have været sammen med familie og venner og nydt fællesskabet. Men jeg ser tilbage på dagen i går og synes, at det gik rigtig godt og bedste af det hele var jo at se Lillepigen nyde festen. Hun dansede, sang og legede utrolig meget indtil hun nærmest faldt om på grund af træthed:-D
Vi tog afsted til lokalet lørdag formiddag og fik lavet blomsterdekorationerne samt pustet omkring 200 balloner op, så moster Vahy kunne lave en sort ballonbue. Tanken var faktisk at lave en Minnie Mouse hoved, men de balloner som vi havde bestilt hjem var ikke helt som vi havde forestillet os. Men så lavede vi den fine bue i stedet og havde en god omgang spas med det:)
Jeg havde besluttet på forhånd at bordpynten skulle være meget enkel og i Minnie Mouse farverne. Her kommer der nogle billeder af det endelig resultat:
Vi havde købt blomsterne om fredagen og fik dem renset og stillede dem inde i stuen, hvor der var en god varme, så roserne kunne springe ud. Det ser meget pænere ud og fylder også mere. Jeg havde som vanlig købt roserne hos min “blomstermand” til en god pris:)
Der skulle selvfølgelig være Minnie Mouse tallerkener og søde hvide påfugle på bordet 🙂
<
Min kusine Vahy og jeg fik bestilt røde sløjfer til stolene i slutning af december og de blev leveret cirka tre uger efter, så bestil endelig i god tid, hvis du skal holde fest:)
Der kommer flere billeder fra festen, så følg endelig med på bloggen i skønne læsere:)
Rigtig god aften til jer alle:)