Love it - Live it

Tag: Aarhus (Side 1 af 2)

Fridage

Hola hola….

Tirsdag aften og jeg flyder på sofaen efter et aftenbesøg ud på grunden. I morgen starter jeg på min arbejdsuge og skal stort set arbejde hele påsken, men jeg har haft nogle forrygende fridage. Jeg har især hygget mig meget med Lille K og i går aftes havde vi venner på på besøg til sushiaften.  Jeg var ikke helt tilfreds med udseendet på sushi stykkerne, da jeg simpelthen fik for travlt til sidst. Hele dagen havde gået suveræn og Lille K og jeg havde hygget os med lange gåture, fodret bambier og frokost ud i det blå, men så blev eftermiddagen noget anderledes. Tænderne begyndte og drille min lille mand og han blev ked af det og meget morsyg. Heldigvis havde jeg fået lavet desserten og forberedt rejerne og risene. Men maden kom på bordet og det smagte bedre end det så ud;) Øvelse gør vel mester 😉

Min bedsteveninde fra Tyrkiet havde taget disse sjove fisketallerkener med, da hun kom på besøg forrige år. Vi elsker begge fiskeretter og der er en typisk ret, som hun laver til mig, når jeg besøger hende i Ankara. Hun ved dog også, at jeg tit spiser fisk, så hun mente, at disse tallerkener helt klart vil blive brugt hjemme hos os. Så da vi alligevel havde sushi på menuen, så blev fisketallerkenerne brugt. Jeg har lige skrevet til hende og bestilt nogle ekstra, nu hvor billetterne til Tyrkiet er bestilt 🙂

Nu vil jeg takke af og smutte i seng, så jeg kan være frisk på arbejde i morgen. Nat nat folkens 🙂

 

Kohalen

8 marts 2018 – Kvindernes internationale kampdag blev fejret på den helt rigtige måde hos mig. Min dejlige veninde Josefine og jeg havde valgt og forkæle os selv med god mad på restaurant Kohalen i Aarhus. Restauranten havde vi fået anbefalet af Josefines´ far, som selv er stor tilhænger af Kohalen og jeg forstår ham godt.

Når man står udenfor og kigger på bygningen, så vil jeg nok ikke give stedet større tanker, men træder du indenfor dørtærsklen, så bliver man mødt af en nostalgisk stemning og du skal ikke træde mange skridt, før en venlig tjener viser dig hen til bordet. Restauranten er superhyggeligt indrettet og minder meget om en gammeldags kro. Menuen er pæredansk og er man vild med de kendte danske retter, hvor der ikke er sparet på hverken smagen, fløden eller fedtet, så er det også stedet for en. Josefine og jeg havde svært ved at vælge menuen, men endte med en bøfsandwich. Amen, det smagte fantastisk! Det er store portioner, så trods for vores kamp, så kunne vi ikke spise op. Lille K fik fiskefilet med mælk (amen igen) og han gik straks i krig. Vores lille kriger var helt i festhumør og efter en god måltid på restaurant Kohalen, så tog han sig en lang lur, mens vi slentrede en tur på strøget.

Vi har allerede aftalt, at vi skal tilbage på Kohalen og prøve flere af deres retter. Jeg vil virkelig også rose betjeningen. De var så søde og professionelle, men stadig gav os følesen afslappethed. Det kan jeg rigtig godt lide. I nogle restauranter er de så formelle, at jeg synes, at det er anstrengende, når de kommer forbi og spørger til maden eller om vi ønsker andet. En varm anbefaling til jer, som bor i Aarhus eller kommer forbi. Der skal dog nævnes, at man skal bestille bord i god tid. Huset var helt fyldt, da vi kom der til frokost.

Min dag er ellers gået med at bage og hygge mig med de her to banditter, så jeg kan kun gå smilende i seng i aften<3

Rigtig dejlig dag til jer alle…

 

Yoga i Aarhus

Jeg har haft et stort ønske om at begynde til graviditetsyoga, men det har været lidt svært at få det til at passe ind i min kalender. Flere har anbefalet mig yogaskolen i Aarhus, som drives af ægteparret Laxmi og Gunnar Pedersen. De har undervist i yoga siden 1985, og stedet har et godt ry.

I februar måned tog jeg sammen til at komme afsted til en prøvetime, og jeg blev positiv overrasket over, hvor godt min krop havde det efter 1,5 timers graviditetsyoga. Denne yogaskole er et sted, hvor kvinderne kommer uden makeup og i meget afslappende tøj. Det er simpelthen rart at komme til træning, hvor man ikke har brug for at gøre noget ud af sig selv. Efter den ene time var jeg sikker på, at jeg skulle starte ugen efter, da jeg kunne se, hvor godt det var for mig.

Jeg har jo altid gode intentioner, men desværre er det først i denne uge, jeg startede igen.

Prisen er meget fornuftig.eg skal betale 400 kr. for de første fire gange og de efterfølgende fire gange skal jeg kun betale 200 kr. Der er rabat for studerende.

Jeg vil ønske, at jeg var startet lidt tidligere, da jeg nu kun kan nå fire gange inden juli. De holder desværre lukket i juli måned.

Det bedste ved yoga er, at jeg bliver opmærksom på min vejrtrækning samt får lavet afspændingsøvelser. De to ting kommer jeg til at få stor gavn af under fødslen ;O)

Jeg har anbefalet min mand at starte til mindfulness yoga/meditation på yogaskolen. Hvis man har en travl hverdag, er yoga og meditation det bedste værktøj for at hente overskud. Det er noget man burde prioritere, da det er en god investering for ens fysiske og psykiske velbefindende.

Der er en gratis yoga event på lørdag i Vestergade kl. 9:30. Hvis vejret er godt, har jeg planer om at tage afsted. Da yogaskolen ligger på Vestergade i Århus C, kan det være svært at finde en parkeringsplads, så det er vigtigt, at man kommer afsted i god tid.

Hvis du ønsker yderligere information om skolen, kan du finde det på deres hjemmeside yogaskolen.dk eller på deres facebookside.

Velkommen du smukke fredag


Velkommen du smukke fredag…
Sensommer- og smuk er du sandelig. I morges fik jeg atter sparket mig afsted til fitness og det var virkelig tiltrængt. De sidste par dage har jeg gået omkring 15-18 km om dagen, da K ikke ville være i fitness. Så det måtte mor respekterer og nyde gåturene i stedet.
I morges havde jeg allermest lyst til at blive liggende i sengen, men jeg vidste, at det vil være godt for mig med træning og det viste sig, at det var det lige det jeg trængte til.

I går var jeg afsted til 1. del af vores kagekursus, og da far Thino ikke kunne få fri, så fik jeg lov til at tage Lille K med indtil han blev hentet. Så K var med til at lave vandbakkelser indtil far kom:)
I dag skal vi afsted til 2. del og jeg glæder mig til at dele billederne med jer:)
Rigtig god weekend allesammen:)

Jasper Conran

God morgen allesammen…
FullSizeRender-2
En ny solrig dag er i gang og jeg kan slet ikke huske tilbage til den tid, hvor dagene ikke startede kl 4:30, som det gør efter K er kommet til verden:) Men det er skøn følelse, at putte ham i seng igen efter alle hans behov er blevet opfyldt og blot gå rundt i huset og få ordnet de praktiske opgaver, mens jeg lytter til fuglenes morgensang. Jeg åbner altid vinduerne med det samme, så jeg kan høre dem, men morgen stilheden stadig er der. Der er intet unormalt i at gøre huset rent klokken tidlig længere 🙂
Men ved at få de praktiske opgaver ude af verden om morgenen, så giver det mig enorm meget frihed til at nyde dagen sammen med K. I går var K og jeg i magasin Aarhus sammen med min veninde Katrine og hendes lille datter Esther. Jeg kan ikke lade være med at besøge et bestemt afdeling på etage 3, som er børneafdelingen. Det er nemlig det område, hvor de har tøj fra mærket Jasper Conran.
IMG_1021
FullSizeRender-3
IMG_1026
Kort efter fødslen, så besøgte min søster Sangi´s gode veninde os og hun havde simpelthen købt så meget tøj til K fra Jasper Conran og jeg var straks solgt. Jeg elsker sejlertøj til drenge og de her outfits var simpelthen for sødt. Så siden besøger jeg tit afdelingen og igår fik jeg købt endnu et sæt til K.
FullSizeRender-4
Jeg husker tydeligt, at da jeg besøgte h&m efter at have fundet ud af kønnet, så syntes jeg, at det var så unfair, at der var så meget sødt tøj til piger, mens udvalget til drenge var beskedent. Men i dag er jeg vældig tilfreds med at købe tøj til K i blandt andet magasin, da de har et større udvalg til drenge. Men derfor er h&m dog ikke glemt;)
De andre outfits, som K fik i gave af min søsters veninder kommer snart, men min fotograf Vathanan og jeg er ved at lave en sjov serie af billeder med K, som jeg lover at vise på bloggen snart:)
Nu vil vi ud og købe blomster til haven og ønske jer alle en dejlig dag:)

Søndagshygge i dyreparken


Halløjsa 🙂
En smuk forårs søndag i marts måned og den skulle selvfølgelig ikke gå til spilde. Dagen i går havde vi besøg af min dejlig svigerfamilie, som tog hele vejen til Aarhus, fordi vi alligevel ikke kunne besøge dem som aftalt. Det er beroligende for mig at have besøg af dem og jeg får snakket med svigermor om kroppens konstante forandringer og signaler. Som vanlig stod min svigermor i køkkenet fra hun kom til nærmest midnat og vores køleskab og fryser er nu helt fyldt op med mad og lækkerier. Jeg lavede bogstavelig talt ikke andet end at spise og sove i går. Men det var rigtig hyggeligt og søster Sangi var her også, så der blev også snakket sommerferie og rigtig pjattet.
Natten var kedelig som vanlig, så jeg sov først rigtig her til morgen og vågnede op til besøg. Min søster Kavi og mine to små basser var kommet fra Viborg – love it 🙂 Vi tog turen ud til dyreparken og det var lige noget Thiviya og Oviya. Der var mange mennesker der ude, men alligevel en skøn ro, smuk natur og god plads til at gå rundt og se de smukke dyre i fred og ro. Dyrene kom rigtig tæt på, så Thiviya skulle selvfølgelig ae dem og fordre dem.
Det var dejligt at gå rundt og få hygget og snakket med søstrene, mens pigerne nyd dyrene og naturen. Det var også dejligt for mig at komme ud og få frisk luft og bevæge mig.




Det har været en dejlig dag med søndagshygge i dyreparken og nu er det tid til afslapning og måske en god søndags film;) Håber I alle har haft en dejlig weekend og forsat nyder timerne inden en ny uge.
Hygge hej derude ….

Serveringsporcelæn fra Ikea

Mandag er en af de dage om ugen, hvor jeg er mest produktiv. Ofte er det om mandagen, at jeg får planlagt resten af ugen og ligeledes fået lavet de opgaver, som jeg har nedprioriteret fra ugen før. Faktisk havde jeg i sidste uge planlagt at skrive en blog om serveringsporcelæn fra Ikea, men tog mig ikke tid til at komme i gang med skrive. Nu er det mandag, og jeg har tid og lyst til at skrive om mit nye porcelæn. Tit har jeg mange gode ideer til, hvad jeg ønsker at blogge om, men når det kommer til stykket, så har jeg svært ved at tage mig tid til at skrive.

Nå, men tilbage til serveringsporcelænet fra Ikea. Efter min lillesøster flyttede fra mig for et år siden, har jeg været tvunget til at interesse mig for køkkenting, serveringsporcelæn og madlavning.

Jeg har efterhånden fået købt en del køkkenting, og nogle af mine smukke serveringsfade har jeg købt i genbrugsbutikker. Grunden til jeg også køber porcelæn i genbrugsbutikker er fordi jeg kan finde nogle unikke ting. Jeg elsker porcelæn med rustik look, især med runde og bløde kanter.

Jeg var i Ikea med min veninde for et par uger siden, og jeg opdagede, at Ikea har fået nogle smukke serveringsporcelæn til fornuftige priser. Jeg fandt denne serveringsbakke med et rustikt inspireret look. Da jeg forvejen ingen serveringsbakke havde og så prisen, som var 79 kr., så vidste jeg, at den skulle med mig hjem.
IMG_0571

Desuden fandt jeg også denne kande til 69 kr. Jeg kunne også lide dens design. Man kan bruge kanden som vandkande eller som vase. Lige for tiden bruger jeg den som en vase. Det kan godt betale sig at tage en tur til Ikea engang i mellem;O)
IMG_0572IMG_0569

God mandag til jer alle.

Hos Sofie´s forældre

God aften folkens:)

Her sidder jeg og aftendrømmer tilbage til cafeen “Hos Sofie´s forældre”, som jeg besøgte i mandags sammen med min dejlige veninde Nireka. Cafeen ligger faktisk ikke langt fra mit hjem og jeg har tit gået forbi og smugkigget og tænkt, at det så godt nok hyggeligt ud. Så da Nireka foreslog stedet, så var det jo en oplagt mulighed for at undersøge Hos Sofie´s forældre lidt bedre:) Cafeen er så charmerende og man træder ind og får en følelse af at være i et hyggeligt hjem. I cafeen er der både sofaer, hyggelige lænestole og helt almindelig bløde spisebordsstole. Møbelsortimentet var forskellig fra hinanden og selv porcelænet var vidt forskellige i udseende. Indretningen, porcelænet, trægulæv, forskellige gulvtæpper og alle de lækre hjemmelavet desserter gav tilsammen en følelse af at være på besøge hos ens bedstemor – total nostalgi 🙂
Bag disken stod den flinke pige, som var klar til at tage imod vores bestilling og Nireka og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvad vi skulle bestille. Man havde bare lyst til at smage det hele.
Men da jeg så, at de havde hjemmelavet trøfler, så bed jeg straks på det, mens halvsyge Nireka hoppede på en lækker suppe. Men jeg kunne godt have tænkt mig at få en bid af alle de lækre kager, som de havde.
Nu kommer den sjove del af vores besøg. Det viste sig hurtigt, at mange unge mødre også valgte dette sted, da der var plads til at have barnevogne i baggården og nede i kælderen var der mulighed for at varme sutterflasker op og de havde sågar en ammepude hængende, der hvor de havde blade:) Men hvor var det altså fedt at se stedet havde lagt op til, at mødrene var hjertelig velkommen med deres små. Jeg kunne se på døren, at cafeen havde vundet som byen bedste i 2014. Det er helt klart et sted, som er værd at besøge, hvis man bor eller besøger Aarhus.
Nireka og jeg var enige om, at stedet skulle helt klart besøges af os igen:)






God onsdag aften til jer alle:)

Pre polterabend

God morgen verden:)
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
Her går man rundt i sin lille osteklokke og giver sin polterabende det mindste opmærksomhed, da det er fastslået, at det kommer til foregå i Thailand, men alligevel bliver man mundlam, når der står 17 piger og har arrangeret en hemmelig pre-polterabend – SIKKE NOGLE BANDITTER;)
Jeg kom til Tilst i den gode tro om, at vi skulle grille og have det sjovt. Det hele gik godt indtil jeg ser nogle dejlige tøser fra Sønderborg i entreen og søstrene, Lohy og Dudi stivner ved synet:) Ha ha ha ha. Da hoveddøren stod åben på grund af varmen, så kunne de stakkels piger jo ikke snige sig forbi uden jeg opdagede dem. Der gik dog nogle minutter inden jeg opdagede, at de var kommet til min pre polterabend:-D
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

Det var en super hyggelig aften med grillmad og udendørs underholdning. Lige præcis på den måde,som jeg bedst kan lide det. Hyggeligt, afslappet og dejlig selskab. Underholdningerne var i topklasse og jeg undrer mig stadig over, hvordan min søster Kavi havde formået at skaffe remedierne.
Der gik total konkurrence-mind i os, da vi havde tovtrækning og vi var klar til at blive ved indtil vores hænder var revet itu.
Jeg takker af hele hjertet, sjælen og kroppen for en fantastisk aften piger:)

Color run Aarhus

God morgen den 2. Juni og alle jer skønne læsere:)
P16A1698-1000 x 667
Tak til en fantastisk maj måned, som atter har valgt at ebbe ud og tilladt at den søde juni måned kan få sin plads i lyset. Juni er jo en fantastisk måned med lange lyse dage og forhåbentlig også mere varme end maj, men ypper lækker bliver den da af, at jeg har fødselsdag i den her måned:)

Vi fem piger fra 5smiles.dk afsluttede maj måned på en meget farverig måde, da vi havde valgt at deltage i color run Aarhus. Det var en super fed oplevelse og vi skal helt sikkert med igen næste år. Vi startede morgenen med fælles morgenmad inden vi tog ud til color run pladsen for at hente vores t-shirts, løbenummer og farverne, som vi skulle kaste med.
Selve løbet var på 3,5 km og der var flere tusinde med. Vi var klædt ud som farverig indianer og blev kaldt op på scenen, hvor vi fik taget billeder- ha ha ha ha:-D
Vi gik det meste af ruten (mit dumme knæ), så vi fik god tid til at nyde farverne, som blev kastet på os, de mange skønne publikum og ikke mindst alle de andre sjove deltager:)
Det var faktisk rigtig godt tænkt, at de havde lagt ruten i Gellerup, så løberne fik indblik i det nye Gellerup og fik set alle de nye forandringer, som er sket og mere på vej.
Da vi kom tilbage fra løbet, så var der fed musik på scenen og der blev kastet med endnu mere farve:)
Vi havde vores fotograf Vathanan med, så der blev heldigvis mulighed for at få gode billeder fra ham selvom han ikke havde de bedste betingelser på grund af regnen.
P16A1805-1000 x 667

P16A1838-1000 x 667

P16A1729-1000 x 667

P16A1671-1000 x 667

P16A1601-1000 x 667

P16A1563-1000 x 667
Bki_L0Sqa12Lf76YbhijWSvuTdLCBdgAen75Q637JzE
Tak for denne gang color run Aarhus og ses igen næste år:)

« Ældre indlæg

© 2025 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑