Tag-arkiv: bage. dessert

En klassiker – brownie cheesecake med hindbær

En klassisker – brownie cheesecake med hindbær 🙂

Skal man have gæster og gerne vil servere en lækker kage uden at det skal tage flere timer i køkkenet eller vil man blot have lidt lækkert, når man skal drikke kaffe/te og tæske sin mand i sequence, mens det regner udenfor ligesom i går, så er den her en klassiker, brownie med cheesecake, den perfekte løsning.

Det er en kage, som jeg har bagt flere gange og den er stadig et kæmpe hit hjemme hos os.

Ingredienser til en stor kage, som giver ca. 20 stykker:

300 gram smør
4 æg
350 g sukker
135 g mel
100 g kakao ( jeg bruger kakao uden sukker)
75 g finhakket mørk chokolade ( 70 eller 80%)
1/2 tsk salt

  • Smelt smørret i en gryde og lad det køle lidt af
  • Pisk æg og sukker luftigt og hæld derefter smeltet smør deri
  • Sigt mel og kakao i dejen og tilsæt i blandingen med salt.
  • Tilsæt til sidst finhakket chokolade.
  • Hæld blandingen i en bradepande på ca. 30×40

Cheesecake:

  • 200 g frosne eller friske hindbær
  • 400 g Philadelphia
  • 2 æg
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 40 g sukker
  • Pisk alle ingredienserne sammen og hæld blandingen over browniedejen
  • Bland de to lag sammen med spidsen af en kniv, så det danner mønster.
  • Fordel hindbær over hele kagen. Stik dem ikke for dybt ned.
  • Bag kagen i ca. 30 – 35 minutter ved 175 grader. Hold øje med kagen, da det er vigtigt at den bliver tør.
  •  Evt. drys med kakao inden servering.

Jeg takker for en lækker kage, god  lørdags underholdning med sequence og en dårlig taber af en mand;)

God søndag folkens…