Go´davsen fineste læsere:)
Den her weekend må have været et af de vanskelige for mine stakkels søstre og kusiner, da jeg på grund af Thno´s weekendtur til København valgte at placere mig og min tykke mave i Viborg og derfor ubevidst pressede dem og deres planer 🙂 Jeg vidste godt, at de på et eller andet tidspunkt ville holde en babyshower for mig, men da de alle fem er noget overtroiske i perioder, så havde jeg lidt tænkt, at de ville placere babyshoweren senere henne. Men de måtte desværre arbejde under tidspres søndag, da de endelig havde fået mig ud af døren sammen med kusine Kala. Men sikke et syn, som jeg kom tilbage til igen!
Mine skønne veninder var kommet og den fineste bord var pyntet og jeg kunne slet ikke få øjnene væk fra selve dessertbordet. Den var så elegant og selvfølgelig BlÅ 🙂
Her kommer billederne fra min babyshower:
Kusine Lohy var primus motor bag dessertbordet og den fine kage, mens kusine Vahy var chefkokken bag maden. Søstrene tog de praktiske opgaver og assisterede chefkokken. Jeg nød både maden og kagerne og var meget taknemmelig for al deres arbejde, fordi de har alle været på overarbejde. Jeg vågnede op i morges og det eneste som slog mig var at sende dem en besked, hvor jeg skrev, at jeg elsker dem:) Fordi de er jordens bedste søstre og kusiner.
Og tilsat en flok skønne veninder så fløj timerne og trods for min spændte mave og muskelsmerter, så nyd jeg virkelig dagen i går. Selvom jeg var helt færdig af træthed, da jeg kom hjem, så skulle Thino se alle billederne og gaverne inden jeg overgav mig til at sove:)
Jeg siger det igen – jeg er en vaskeægte heldig pige omgivet af mange skønne mennesker.
Tusind tak piger – FOR ALT 🙂
Tag: blå
God morgen God morgen God morgen:)
Det er en frisk, tilfreds og lykkelig Kathi, som stod op her til morgen. I går fik vi for 40 mennesker holdt Elsa- fødselsdagsfest, da vores Thiviya blev hele 4 år. Lørdag aften/nat blev der pustet og pustet over 100 balloner op, som skabte rammen for stuen. Min søster og svoger har fået en tradition med at holde fødselsdagsfesterne for pigerne hjemme og det gøre sagen mere hyggeligt og personligt.
Thiviya vågnede 4 gange i løbet af natten for at høre, om hun skulle fejres nu og klokken 6 om morgenen kom en spændt og genert pige ud til stuen, som var pyntet op og morgenmadsbord klar. Vi elsker så meget hendes reaktion og denne gang var der ekstra reaktioner fra lillesøster Oviya, som måske også troede, at det var hendes fødselsdag;)
Gæsterne ankom klokken 12 og efter nogle plader nachos, så blev de sendt afsted på skattejagten og dennes udfordringer. I mellemtiden gik moster Vahy og jeg i gang med at lave sandwich, som skulle serveres til gæsterne. Thiviya ville gerne have kroner, så en tur i Søstrene Grene kunne give guld kroner, som jeg dækkede med blåt pap og pyntede med hvide og blå sten. Vi brugte kunstig sne som bordløber, med hvide tulipaner, hvide fugle og lysekroner.
Dessertbordet var selvfølgelig blåt og hvidt i det omfang, som det kunne lade sig gøre og rammen fra Ikea gav et godt look til Frosen temaet. Her kommer der nogle billeder fra fødselsdagsfesten:
En meget tilfreds familie kunne søndag aften drage afsted og efterlade en meget, meget, meget træt, men glad Thiviya til at sove.
Vi takker alle for deres rosende ord og deltagelse. Tusind tak for en dejlig dag:)
Glædelig 24. december skønneste mennesker:)
Så blev det endelig den 24. december og jeg er klar til at flade ud som en strandet hval:) Ferien bliver ikke længere end til den 26 december, men så er der nogle fridage igen op til nytår, som jeg kan se frem til. Jeg har taget min nye juletrøje i brug og selvom man er på arbejde, så kan der godt blive tid til en morgenselfie:)
Indlægget om julehjælpen i går havde utrolig mange visninger og mange af jeres private beskeder viste blot, at flere har ønsket om at give julehjælp til andre, så det er en rar følelse at sidde tilbage med og vide, at vi har været med til belyse og inspirere enkelte af de muligheder for, hvordan man kan hjælpe andre. I er sgu skønne 🙂
Da jeg uventet skulle have en længere arbejdsdag på grund af sygemelding, så blev de sidste pakker indpakket på jobbet og min svigerinde Duddy har plaget mig med farven blå, så i år er det blå julekugler på juletræet samtidig skulle det “blå” jo også inddrages til pakkerne:)
Pakkerne til familien er nu pakket ind og bilen er ligeledes klar til at søster Sangi og jeg skal afsted. I år holder familien fra Rødekro jul i deres eget hjem, men til Nytår er vi sandelig samlet igen, så i vanens tro skal der hygges, spises og laves ballade. Der er så mange ting at se frem til i denne tid, og derfor kan jeg slet ikke blive vred på den nerve, som har sat sig i klemme og giver smerter langs ryggen 😀
Jeg vil ønsker jer alle en dejlig dag og vi ses i aften på bloggen, hvor vi kommer med vores årlig julehilsen:)
Alooha loves:)
Efter en dejlig hyggelig aften hos søster Kavi i Viborg, havde jeg egentlig planlagt at sove meget længe i dag, men det skulle ikke blive min virkelighed, da jeg deler hjem med en lille elefant:) Den lille elefant skulle til kamp, så klokken 7 startede lille elefant med at trampe rundt med sine små fede fødder og vækkede mig 🙂 Men da jeg nu godt kan lide den lille elefant ret meget, så valgte jeg at få det bedste ud af det og har fået ordnet nogle praktiske opgaver i en dejlig afslappende tempo og hygget med med morgenmad og god musik.
Da jeg efter brylluppet så småt begyndte at blogge igen, så elskede jeg de dage, hvor jeg kunne berette om, at jeg følte mig som den “gamle Kathi” med masser af energi og overskud. Jeg havde savnet at tænke på andet end bryllup og sygdom og jeg længtes efter mine små hobby´s. Så derfor nyder jeg atter at lege med blomster/mad/DIY og hvad jeg nu finder på min vej. I torsdags havde jeg kreativ dag med blomster og der fik jeg lavet en ny borddekoration. En af mine gode venner skal snart forloves og han har efterspurgt lidt hjælp, så det passede jo rigtig godt med at lave en udkast i de farver, som han havde nævnt og hvis resultatet var tilfredsstillende, så kunne det ende på søster Kavi´s spisebord til hendes fødselsdag – og netop sådan endte historien om denne borddekoration:)
Jeg bruger altid oasis til mine dekorationer, da blomsterne på denne måde kan optage vand og holde sig lidt længere. Herefter dækkede jeg det meste af oasisen med blade. Hvis du har en have eller går en tur, så kan du sagtens bruge efeuer.Normalt plejer jeg at bygge dekorationen centralt, så den højeste blomst altid vil stå centralt, men jeg havde forelsket mig i en artiskok, som absolut skulle inddrages og den fylder altså en del, så denne blomsterdekoration er bygget forskudt.Jeg brugte ensia til at give højden, da jeg var på jagt efter noget i blå/lilla, men man kan sagtens bruge meget andet på stilk.
Jeg var tilfreds med det færdige resultat og skal i den kommende uge prøve at kaste mig ud noget a la efterår. Jeg skal i hvert ud og nyde det gode vejr og samle kastanjer, grene med mos, ellakogler og meget andet ude i naturen.
I ønskes en dejlig weekend folkens:)