God morgen lørdag og alle jer læsere:)
Jeg vil egentlig have blogget i går, men dagen fløj afsted med at besøge Sjørupgaard, hvor min smukke veninde Katrine skal giftes til september og herefter 3-retters menu med de seje Rasiah brødre og skønne Christine. Så mit DIY projekt med at genbruge blomster blev udskudt til i dag:)
(Jeg havde klippet de pæne blomster af inden billedet blev taget 🙁 )
Til min fødselsdag fik jeg en flot buket af Thino og forleden kunne jeg se, at bukettens grønt var begyndt at falme. Men blomsterne var dog stadig friske og flotte, så ingen grund til at smide dem ud. Så forleden, da K og jeg var færdig med træning inde i DGI-huset, så gik vi hele vejen hjem og på vejen var forbi Søstrene Grene, hvor jeg købte to bloklys.
I vores have og rundt omkring huset fandt jeg bark, mos og blade, som sammen med oasis blev til nye borddekorationer.
Jeg klippede søde rustikke hjerter ud af bark og rosernes blade kom også i brug med lidt vand. Alt i alt, så blev det til to billige og nemme borddekorationer og jeg var glad for at kunne genbruge blomsterne istedet for at smide det hele ud.
Det var SÅ skønt at arbejde med blomster igen og da vi holdte møde med vores arkitekt i går, så var både Thino og jeg enige om, at jeg skulle have et hobbyrum i vores kommende hjem – jubiiii:)
God weekend til jer alle:)