I dag føler jeg mig vildt glad og fyldt med masser af energi efter sidste uge, hvor jeg virkede noget sløj og træt. Jeg har de seneste par uger haft meget travlt og derfor valgte jeg at bruge weekenden på at sove og hvile ud. I går eftermiddag havde jeg taget et tæppe, en bog og lidt snack med ud i solen og lå der i nogle timer og læste – yeah det var skønt:) Dagen blev ikke kun god af afslapning, men også fordi at jeg opdagede, at jeg kunne passe et par bukser, som jeg ikke har kunne passe de seneste to år:-D WEEEE
Jeg har altid haft let ved at tage på og især maven og “kærlighedshåndtagene” har været en kamp for mig i mange år. Det gjorde heller ikke min hver dag lettere ved, at jeg var kræsen og kunne ikke fordrage rugbrød og de fleste grøntsager. Så jeg har været vant til at spise måltider med enten ris, kartofler eller hvedebrød.
I dag har jeg gjort det til en leg at inddrage forskellige grøntsager i min mad og jeg sørger for at spise rugbrød en gang om dagen. Disse små tiltag har derfor også resulteret i, at jeg har tabt mig nogle kilo og tøjet sidder anderledes og bedre på mig. Det er ikke mange kilo, som jeg har tabt, men jeg ser bare mere energisk og sundere ud end tidligere.
Derfor er jeg langt hen af vejen overbevist om, at motion er godt for kroppen og psyken, og man taber sig sågar også af det, men det er maden som har bevirket til at jeg kan holde mit vægttab. Jeg har på grund af skade i mit venstre knæ ikke kunne træne cardio i 4 uger og har besøgt motionscentret tre gange i alt for at styrketræne, men jeg har ikke taget på. Det er faktisk stort for mig, da jeg altid har været vant til jojo vægt. Jeg tabte mig meget når jeg trænede og tog det hele plus det løse på, når jeg holdte pause fra træning. Derfor er det både dejligt at se og mærke, at fokus på maden kan stabilisere min vægt mere end motion samtidig med at jeg får mange flere vitaminer og mineraler via min føde.
Jeg har ikke længere dårlig samvittighed over, at jeg ikke kommer ud og træner, men vælger i stedet i de træningsfri perioder at have ekstra fokus på at spise sundt og næringsrigt. Dermed ikke sagt, at jeg kan undvære alt det søde – næ neej! Der skal altid være plads til lækkerier, men som jeg har sagt mange tidligere, så alt med måde. Dette gælder både det sunde og det usunde:) Jeg kan godt lide at glæde mig til weekend, hvor jeg oftest vælger at spise slik og kage:)
En dejlig solrig dag til jer alle:)