Tag-arkiv: dadler

Sund chokoladekage

Hejsa skønneste læsere:)

Hos os er der dømt arbejdsweekend, da både min mand og jeg skal arbejde i løbet af weekenden, men vi har ikke tænkt os at snyde os for weekendhyggen. Derfor var det helt oplagt, at jeg bagte en lækker kage til vores hygge. Men anderledes for vores typiske valg af kager, så har jeg i dag bagt en lækker sund chokoladekage. Så hvis du også gerne vil hygge med kage i weekenden, men uden at bryde de gode vaner, så følg med nu 🙂

Den her lækker sund chokoladekage er uden sukker, mel og mælk. Men den er fyldt med alle de gode sager og selvfølgelig frugtsukker, da jeg bruger dadler og bananer. Men alle ingredienserne er fyldt med gode varer og giver god næring til kroppen. Den her sund chokoladekage kan sagtens også spises efter træning og personligt synes jeg, at jeg ikke kan spise store stykker af kagen før jeg føler mig mæt. En helt almindelig chokoladekage kan jeg spise meget mere af, men smagen er ligeså fantastisk her.

Til ca. 10 personer
Bageform 20X20

Ingredienser:
150 g blandet nødder ( jeg brugte mandler, valnødder og cashew )
75 g kokosmel
175 g mørk chokolade ( 70%)
1 vaniljestang (kornene deraf)
1/2 tsk salt
5-7 stk dadler
2 modne bananer
1 dl kaffe
3 æg
75 g kokosolie
30 g kakao

Fremgangsmåde:
Start med at rist nødderne på en pande ( svag varme). Brug en minihakker eller blender og blend halvdelen af nødderne til mel og hak resten groft. Hak ligeledes chokoladen og kom nødderne, chokoladen, salt, kokosmel, vaniljekorn og kaffen i en skål. Fri dadlerne for sten og blend herefter dadlerne og bananerne. Kom det i skålen med de andre ingredienser og smelt kokosolien, som blendes sammen med æggene. Kom æggemassen i skålen og bland det hele godt sammen. Min bageform var nonstick, så jeg brugte ikke bagepapir, men kom kagemassen i din bageform og når din ovn er varmet op til 165 grader, så bages kagen i ca 35 min. Der er forskel på ovne, så mærk efter med en gaffel eller bagepind om kagen er færdig.
Ærlig talt, så er den her kage bedre end bagerens chokoladekage 🙂

Nu hvor jeg er færdig med at dele den her opskrift med jer, så er det tid til kage, grøn te og en god film sammen med verdens dejligste mand.
God weekend allesammen:)