Dagbog – kan i huske dem?:)
Siden jeg var barn, så har jeg altid skrevet dagbog. Nogle er siden hen i raseri blevet revet i stykker, men jeg skriver stadig og med alderen har de fået lov til at overleve;) Men jeg synes, at det er så lærerigt og skrive dagbøger og en gang i mellem skimme dem igennem. Fordi jeg kan personligt mærke, at de fortæller mig, hvor meget jeg har udviklet mig og at jeg er en fighter. De minder mig også mange af mine dumme beslutninger, gode beslutninger, alle følelserne og alt hvad der har været inde i mit hoved og hvor er jeg glad for, at jeg har og stadig holder fast i at skrive dagbog.
Derfor blev jeg faktisk temmelig rørt i går, da jeg så min kære mand i går aftes inde på kontoret, som var ved at skrive til Lille K og Frøken T. Jeg havde set de to bøger ligge på hans skrivebord sammen med en masse andet, som vi skal bruge til pakkeleg i morgen, så jeg havde antaget, at de var en del af gaverne. Men da han så sad og skrev i dem, så blev jeg jo nysgerrig. Nu bruger jeg et billede af hans forord til Lille K´s dagbog, men ordene er så meget Thino<3 Men jeg synes faktisk, at det er enormt vigtigt og gemme billeder og dagbøger til børnene. Fordi vi vokser op og har ikke meget viden om, hvorfor vores forældre har taget de valg og beslutninger, som de har gjort. Vi bliver ældre og får lettere ved at finde fejl i deres opdragelse, men vi glemmer lidt, alt det, som de har ofret for os som børn. Jeg kan da selv mærke, at jeg holdt op med at sove tungt for snart 4 år siden. Lige siden har det handlet om mine børn og deres behov. Så disse bøger er jo en fantatisk måde og skrive til vores børn, så de også får viden til deres barndom, men sandelig også vores liv som forældre. Jeg har ikke selv forældre i dag og ved, hvad sådan nogle bøger vil være værd for mig.
Som barn til to mennesker, så har øvet mig i at tænke ” meget er gjort og besluttet med kærlige tanker”. Ingen er perfekte og det kommer vores børn også til at finde ud af via disse dagbøger. Men vigtigst er, at de ved, at vi elskede dem<3 Jeg har altid sagt til Thino, at ligemeget om det er en dreng eller pige vi får, så må han aldrig stoppe med at sige de her tre ord ” JEG ELSKER DIG” og det løfte holder min mand hver dag. Som forældre er der ikke en facitliste og omverdenen vil gerne fortælle dig, hvad du bør og ikke, men luk ørene og lyt til dit hjerte. Den skal nok fortælle dig, hvilke beslutninger du skal træffe for dine børn. Fordi hvis vi er optaget af at lade andre definerer vores beslutninger omkring vores børn, så kan vi blive snydt. Jeg har selv erfaret, at “regler”, som ikke måtte brydes i den tamilske kultur for 5 år siden, er noget, som man ser let og elegant over i dag. Så lad dig ikke styre af andet end dit eget fornuft og kærlighed – OG der tror jeg nemlig også disse dagbøger vil være gode. Når vi har skrevet noget ned, så er det låst og fanget og vi er tvunget til at forholde os til det. På den måde kan vi læse tilbage og blive klogere på os selv som forældre og måske opdage, hvor meget der egentlig er ens egne tanker og ønsker eller om der er noget andet på spil. Vi kan læse tilbage på de mange gode minder og udviklinger, som vi tager sammen og hver for sig.
Jeg må hellere stoppe her og blot opfordre jer til at skrive dagbog:)