God eftermiddag folkens:)
me

I går fik jeg tilbragt noget tid i drivhuset og ud af det kom en masse basilikum, agurker og grøn peberfrugt:) Jeg elsker at tilbringe tid i haven/drivhuset og drømte engang om at bo i en kolonihus indtil jeg opdagede, at det er vidst ikke lovligt hele året rundt:)

grøntsager

Men de høstede basilikum blade blev til grøn pesto og grøntsagerne skal bruges i en lækker salat i dag, så det glæder jeg mig til.
Jeg har lavet grøn pesto på følgende måde, men der er sikkert mange måder og forskellige ingredienser, som kan lege med.

Jeg brugte:

  • 100 g frisk basilikum
  • 100 g Parmesan (friskreven)
  • 1 1/2 dl Olivenolie
  • 50 g Pinjekerner
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 grøn chili
  • 1/2 citron

Fremgangsmåde:

  1. Start med at skylle basilikum bladene grundigt.
  2. Rist pinjekerne gyldne på en pande.
  3. Kom hvidløg, chili, pinjekerne, parmesan og olie en hakker og blend det.
  4. Tilsæt basilikum bladene og blend det hele.
  5. Tilsæt en spsk. citronsaft.
  6. Stil pestoen på køl i nogle timer inden servering.

pesto

pesto1

pesto2

pesto3

Jeg kunne virkelig godt lide at bruge chili i pestoen og næste gang skal der nok 2-3 chilier i 🙂

Rigtig dejlig dag 🙂