En vældig weekend er ovre og det samme kan jeg næsten sige om denne efterårs mandag. Set tilbage i bakspejlet, som man fint kan kalde det, så har det været en superb weekend. Der har både været tid til tyrkisk bryllup, 1 års fødselsdag og masser af leg i regnvejr.
Søndag den 10. har der længe været planlagt, at vores lille nevø Shivan skulle fejres. I den anledning havde jeg kastet mig ud i et nyt projekt, nemlig at lave min første etagekage. Kagen skulle indeholde hindbærmousse, skovbærmousse, brombærmosse, bærsymfoni mousse samt skildpaddecreme. Hertil skulle den nederste del være med lyse bunde og den øverste del med kakaobunde. I stedet for fondant, så skulle kagen smøres op med hvid smørcreme.
Så min plan var, at fredag skulle jeg bage bundene og om aftenen i gang med de forskellige mousse, men fredag formiddag startede med voldsommer smerter i maven og resten af dagen flyder væk i tåget tilstand. Så lidt tidspresset gik jeg i gang og med gode råd kastede jeg mig ud i den sværeste del, som var op smøringen. Det var første gang og jeg vil da gerne have set resultatet pænere, men det er vigtigt, at man roser sig selv for sin indsats og tager de mange gode erfaringer med til næste gang, så det har jeg valgt at gøre 🙂 Jeg fik desværre ikke taget billeder af kagen, så jeg kunne vise de forskellige lag, men det kommer næste gang.
Jeg har længe tænkt på at tage forsøget med etagekager og er virkelig glad for, at jeg gjorde det. Fordi det giver mega meget selvtillid, når man først har gennemført det én gang og man får mod på at forbedre sig. Sådan er det generelt med mange ting i livet. Jeg tøver og tøver, men når jeg først har kastet mig ud i det, så synes jeg, at det er vældig sjovt og spændende. Man får sådan en følelse af, at man kan lære alting i livet, hvis man bare har tiden og tålmodigheden.
Jeg savner at bage og i søndags sagde jeg godt nok, at jeg aldrig mere skal lave etagekager igen, men allerede om aftenen vidste jeg, at det kommer ikke til at holde, så nu er jeg allerede ved at planlægge den næste kage udfordring – typisk ik 😉