Love it - Live it

Tag: familieweekend

Familieweekend

Lille K og jeg er hjemme i Aarhus igen efter en fornøjelig familieweekend. Weekenden startede med besøg i Rødekro, hvor vi kusiner atter havde kvalitetstid sammen og som prikken over iét havde kusine Lohy sørget for både romkulger og othellokage, så var weekenden for alvor sat i kurs.

Herefter kørte vi videre til Sønderborg, hvor lørdag bød på bryllup i Bremen og rent hjemmehygge søndag. Vi startede tidligt lørdag morgen, helt præcist kl 04:40, da Lille K mente, at nu var der ikke længere grund til at sove. Men det var nu meget fint, da vi have en køretur på 3 timer foran os 🙂 Brylluppet var en ren fornøjelse og være vidne til og kemien mellem parret spredte ud til hele lokalet. De var simpelthen så kære og man kunne tydeligt se, at det her var dagen, som de havde ventet på. Stort tillykke til Preminy og Suthushan 🙂

 

Søndag brugte vi på ren hjemmehygge og gåture i området efterfulgt af en tur til en sø, hvor min mand Thino har leget meget som barn. Min svigermor kunne fortælle mange historier og lidt sjovt og være der igen med hans søn og forældre igen. En rigtig dejlig weekend blev det til for os og Lille K faldte i søvn inden jeg var ude af Sønderborg og sov til kl 7 i morges. Jeg kunne godt mærke på Thino, at han havde håbet på, at Lille K var vågen, da han ikke har set ham hele weekenden, men det indhentede far og søn her til morgen med kærligt gensyn. Jeg føler mig oftere og oftere som det tredje hjul i flokken;)

God mandag til jer alle..

Familieweekend


Happy deepavali til jer alle:)
Deepavali er lysets fest og jeg kan forstår, at man fejrer det over fem dage, men mange fejrer det i dag eller i morgen.
Vi er alle samlet i Rødekro, hvor vi fejrer vores fætter Majo, som fyldte 25 år i torsdags. Han ankom med toget og vi havde gået turen til stationen for at tage i mod ham med sang og flag. Han fik sig nok årets største overraskelse og muligvis også årets største chok;)

Vi havde valgt at lade barnevognen blive hjemme, så onkel og Vahy byggede lige en ny moderne barnevogn og Lille K var vældig tilfreds. Han kunne følge med i alt og sad lunt og godt.

Som traditionen tro, så var vi ude og gå tur og det var virkelig skønt. Det var afslappende med solskin, smuk udsigt og en god kop te.



Det er skønt at slappe af foran pejsen og nyde weekenden med familien.
Rigtig god lørdag;)

Familieweekender :)

Godaften ladies and Gents:)
Bloggen har været stille i nogle dage, men nu er vi sandelig tilbage på banen igen og klar med en lille opdatering inden 1. marts rinder ud.
Jeg er tilbage i Aarhus efter en skøn weekend i Sønderborg med svigerfamilien og hvordan takler man lige den stilhed, som rammer én, når man har været sammen med så mange mennesker – hmm ja, man bager vel nogle chokoladeboller og laver en dejlig kop te:)
(null)
Vi har i min familie gået meget op i planlægge vores såkaldte “familieweekender”, hvor vi næsten for hele 2015 har afsat weekender, hvor vi alle mødes og hygger os sammen. Vi har oplevet de her weekender så givende, da relationerne bliver stærkere og vi er meget mere opdateret på hinandens liv og får sågar planlagt flere projekter og aktiviteter sammen. Ekstra bonus for min side er selvfølgelig også, at vi spiser sindsygt meget lækkert mad og der bliver virkelig hygget:) Jeg elsker, at ligge og snakke med søstrene og kusinerne om natten inden vi en efter en falder i søvn, Jeg elsker at blive vækket af Thiviya og Oviya selvom klokken kun er 5 om morgenen. Jeg elsker, at vi alle samles ved morgenbordet og spiser sammen. Jeg elsker og elsker så mange ting ved de familieweekender 🙂
Den tradition ønsker jeg ligeledes også at have sammen med svigerfamilien, så den her weekend var vores første weekend i Sønderborg, hvor vi (næsten) alle var samlet. Det har været rigtig hyggeligt og hold da op, jeg har aldrig spist så meget seafood på en weekend før. Men det er bare så dejligt at se og mærke, at ligesom de andre familieweekender, så var den her weekend så givende og man bliver meget mere knyttet sammen som en fællesenhed. For nogle mennesker er det måske mere enkelt og mødes, men i mit liv er det dejligt, at tingene bliver planlagt, da min kalender sjældent har en blank side. Så denne her weekend er gået med at lave mad sammen, hygge, se nogle meget elendige gyserfilm:) og rigtig få talt med hinanden. Der blev selvfølgelig også talt en del om vores kommende bryllup og vi fik styr på endnu flere ting. Jeg sidder og smiler mens jeg skriver, fordi det er altså SÅ fedt, at vi alle er interesseret i at holde de her berømte familieweekender og prioritere dem i vores travle hver dag. Men hey, hvis man ikke kan finde tid til de mennesker, som man inderligt holder af, så er der vel heller ingen grund til at eksisterer ( Kathi´s lommefilosofi).
Nu vil jeg hygge mig inden sengen kalder og en mandag morgen venter på mig:)
(null)

(null)

Loyalitet og godhed skaber stærke bånd

God morgen allesammen:)
IMG_4189.JPG
Jeg har fået en vane med at sove længe for tiden, men kommer også senere i seng end det vante A-menneske plejer:) I går havde jeg nogle af mine venner fra arbejde på besøg til spisning og denne gang blev det tamilsk mad i kategorien “let stærk”. Det var super hyggeligt og nogle af dem havde prøvet at spise tamilsk mad før og for de andre var det første gang, men maden var tilpas stærk og ingen havde brug for mavesyrepiller efterfølgende:)
Det var lidt mærkeligt at vågne op i morges og savne familien og larmen. Det kan ikke beskrives med ord, hvor meningsgivende det er at vågne op og starte dagen med fælles morgenmad, hvor der bliver hygget og grinet sammen inden dagen for alvor starter. Jeg ved, at jeg skriver det ofte, men for mig er det noget af det vigtigste i mit liv. Den tid, hvor du er sammen med mennesker, som giver dig en følelse af tryghed og afslappethed samtidig med at glæden kan mærkes helt nede i maven – jaa, så ved man, at man har det godt:)
Vi har i weekenden planlagt en “familieweekend” i hver måned fra januar og helt til juli, så det er nemmere at holde fri fra arbejde og andre aftaler. Jeg kunne mærke, at vi alle priroritede det højt og tog planlægningen helt seriøst.
Men i bund og grund, så handler de her weekender ikke kun om god mad og hygge, men også at bevare relationen. Jeg tror på, at alle relationer er ligesom okideer. Det skal have en vis mængde af alting, men for meget og for lidt kan slå det ihjel. Blomsten kan falde af, men god pasning kan få det til at blomstre igen. Til tider får jeg også vide, at jeg altid er sammen med mennesker og det er også delvis sandt. Men jeg elsker at dyrke de gode forhold, som man i fælles har fået skabt. Jeg er af natur meget social, men for at få en speciel plads i mit liv, så er der to ting som jeg går utrolig meget op i : LOYALITET & GODHED. Du skal være i stand til at være inderlig glad på dine venners og families vegne og du skal altid være loyal. Det her lyder nemmere end det egentlig er, men to ingredienser, som ifølge mig er vejen frem til alt godt:)
Jeg anser os som en lille familie, men en stærk familie, da vi netop er loyale mod hinanden og gode til at være glade på hinanden vegne og støtter altid op. Det er nok også derfor, at jeg oftest betegner mine nærmeste venner, som familie. Du er ikke blot familie fordi du er født eller gift ind i en familie, men tværtimod skaber adfærden og omsorgen familiebåndet:) Jeg siger ikke, at det jeg tror på er sandheden, men i hvert fald det jeg selv dyrker og tror på. På livsstilsvejlederuddannelsen lærte vi, at man kan ikke forandre andre, men altid forandre en selv. Vi går tit galt i byen, da vi nogle gange har en ide om, at et andet mennekser skal lige af med de og de vaner/sider. Men nej, find ud af hvordan du vil være og derefter tag stilling til, om vedkommende uden forandringer kan indgå i dit liv.
Jeg vil lige dele nogle billeder fra weekenden, hvor Lohy og jeg fik hele familien med en iskold fornøjelse! Men alle var enige om, at det var dejligt at komme ud og gå en tur og det faktisk også var dejligt nede ved vandet trods for den hårde vind. Bettepigen Thiviya var dog helt tilfreds efter at have set “dragerne”:) Så var det en yderste varm fornøjelse at komme tilbage til pejsen i stuen:)
IMG_4188.JPG

IMG_4184.JPG

IMG_4187.JPG

IMG_4166.JPG

Dejlig tirsdag kære læsere:)

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑