Floor length anarkali suit
I lørdags var børnene og jeg til bryllup i Herning og denne gang var det Surenth og Luxy, som sagde ja til hinanden. Det var simpelthen så dejligt at være med til et bryllup uden at skulle stå for noget. Efter søsters bryllup i august måned, så har jeg besluttet, at jeg magter kun et bryllup om året i familien. Det er hårdt arbejde at arrangere et tamilsk bryllup, men skønt at se, hvordan familie og venner træder til for at gøre dagen fantastisk for brudeparret. Det er helt almindeligt for os tamiler at holde kæmpe bryllupper med 500-1000 gæster. Det er hårdt arbejde og mange mennesker, men jeg nyder især den del, hvor familien samles og har tiden sammen. Det værdsætter man meget, når man også har familie i udlandet, som man ikke har mulighed for at besøge så ofte.
Jeg havde til denne begivenhed valgt et krise- outfit, da jeg af dovenskab ikke havde fået syet sareeblouse. Derfor valgte jeg dette floor length anarkali suit til brylluppet.
Floor length anarkali suit
Floor length anarkali suit
Billederne er taget af vathanan photography
Jeg er taknemmelig for at mine søskende altid sørger for at shoppe en kuffert med til mig, når de er ude og rejse. Jeg nyder igen, at klæde skabet er fyldt med nyt tamilsk/ indisk tøj. Jeg har det evige problem med plads til al mine klæder, men det problem må jeg nok lære at leve med:)