God morgen torsdag og alle jer skønne læsere 🙂
Jeg er vældig hopla i dag og kan nu også sætte flueben ved de to X fødselsdage, som nu er overstået. Det er dejligt at slappe af og se, at der ikke er mere på min 2-do-liste for den her uge 🙂
I tirsdags havde Thineshan fødselsdag og skulle gæsterne hjemme til os og spise, så det gav mig jo god anledning til at pynte en smule op. Jeg elsker at have gæster og nyder at kunne bruge mit porcelæn, så benytter mig af alle muligheder for at finde det frem 🙂
Dagen efter fyldte vores dejlige ven Herin år og jeg havde lovet hans mor at bage en kage med fondantovertræk! Oh, jeg har jo ikke lavet kager siden kagekurset, så var en smule nervøs inden jeg gik i gang, men blev da ret tilfreds med slutresultatet:)
Jeg startede med at lave hvid chokoladecreme samt bærmousse og fik det stillet på køl inden jeg gik i gang med at bage lyse lagkagebunde. Jeg var helt stolt af, at de blev så fine (se bort fra det mærke med min gaffel 😉 ) og de to creme blev en god blanding af det ldt syrlige med det søde fra chokoladecremen. Jeg havde tilsat appelsin til selve smørecremen, så det også gav en frisk pift til kagen.
Så gik legen i gang med fondant og jeg fik lavet roser for første gang! WUHUUU 🙂 Min ven Herin elsker hans blå bil, så fik lavet en mini udgave, men skal vidst arbejde videre med bil-delen;)
Alt i alt, to dejlige dage med skønne mennesker, god mad og tilfreds følelse over min kagekundskaber (det er jo en startfase ik;) ).
Rigtig god dag til jer alle:)