Love it - Live it

Tag: glæde

Jeg er stolt :)

Marts måned tikker snart ud og jeg ser tilbage på en fantastisk måned. Der er sket så mange dejlige ting, og jeg har flere gange fanget mig selv i at bruge sætningen” Jeg er stolt”. Nu er der ikke andre udveje end at fortælle jer lidt om min stolthed 😀
(null)

(null)
I denne måned kunne jeg lykkeligt skrive i min dagbog, at Thino har mødt de fire familier, som jeg er vokset op med og kalder min nærmeste familie. Jeg har tre onkler og en moster i udlandet og min mors andre søskende bor stadig på Sri Lanka, så jeg har desværre ikke haft muligheden for at besøge dem på samme måde. Derfor er min tætteste relation også til disse familier og det har betydet ALT for mig, at Thino skulle møde dem alle inden brylluppet. Det har været fantastiske oplevelser hos dem alle og skønt at de også synes om Thino:) Jeg blev naturligvis stolt og glad:)
(null)
I fredags havde jeg besøg af min kusine Kala og hendes mand Kajan og jeg skulle lave mad til dem. Da Kajans søster var på besøg fra Sri Lanka, så valgte jeg og lave tamilsk mad. Det er længe siden, at jeg har lavet tamilsk mad helt alene, men selvtilliden var der og jeg gik i gang. Det blev til ris som hovedret og med fem tilhørende karries (tilbehør) samt kylling marinerede med chili, salt, kanel, peber og gurkemeje. Jeg havde også lavet appadam (tamilsk chips kalder jeg det) og stegte chilier. Jeg var VIRKELIG stolt over retterne og fik positiv respons fra familien.
(null)
(null)
I dag er jeg stolt over min veninde Christina, som har afsluttet sin uddannelse med et flot 12-tal og hun skal selvfølgelig fejres på onsdag sammen med vennerne:) Den sidste stolthed er at jeg har smidt de 3 kg, som vægten viste efter min overdådig ferie i Canada.
Jeg sad i formiddags og fik mig en kop te udenfor på terrassen, mens forårssolen varmede mig trods for blæstens dans. Der tænkte jeg over alle de mange ting, som jeg er glad og stolt over. Det er altid dejligt med lidt refleksionstid i farten, fordi det er oftest her jeg huske de små detaljer, som alligevel har stor betydning i min glæde og stolthed.
Jeg ønsker jer alle en fantastisk mandag:)

En tur i skoven og samle ind til julen :)

Hejsa søde mennesker:)

Nu kan jeg så småt begynde at mærke, at julemåneden nærmere sig:) Jeg elsker jul og syntes simpelthen, at det er så smukt og hyggeligt med pynten, lysene, stemningen, maden osv.osv. Her i søndags var jeg sammen med familien en tur i skoven og der fik jeg samlet mos, kogler og andre spændende ting med hjem, som jeg skal bruge i min juledekoration.
me3

Det var en rigtig smuk, lys dag i søndags og vi gik en lang tur i skoven og  ved søen fik Bettepigen  hilst på sin første svane på meget nært hold.
Jeg elsker den tid, som jeg tilbringer med min familie og syntes altid, at tiden flyver for hurtigt, når jeg er sammen med dem. Jeg mærker, hvor heldig jeg er med mit liv og hvor meget jeg skal værdsætte de fantastiske mennesker, som jeg er så heldig at have som min familie. En naturlig glæde, afslapning, god mad og væk fra hver dagen var lige det, som jeg trængte til.
fælles familie
me 2

Nu har jeg været lidt i gang og fået lavet min første dørdekoration, så den skal op og hænge i weekenden:) Det blev en hjertekrans med masser af grønt med røde julekugler.
hjertekrans

Som sidste år vil jeg opfordre jer alle til at tage en tur i skoven og samle masser af fine ting til jeres juledekorationer istedet for at købe:-D
God onsdag dejlige mennesker:-D

Vejen til lykke

For ikke mange dage siden, så bloggede jeg mine nytårsforsætter. Der var nogle stykker, men i bund og grund handlede det om, at jeg ønsker nogle forandringer i mit liv og ønsker flere gode glade dage med mennesker, som jeg holder af.

Som mange nok ved, så er det oftest nemmere at slynge ud med en masse ord, men der kan dog alligevel være langt til handlinger.
I 2012 læste jeg flere artikler om, hvordan man lever sundere og længere, hvis man er glad i sin hverdag. De kloge mener, at cellerne er ret vilde med de gode stoffer hjernen frigiver, når vi er glade:-) Der var især en artikel, hvor det handlede om at eliminere de faktorer, som kan fjerne glæden i ens hverdag. Den artikel ramte mig på en eller anden måde og jeg mindes den ret tit. Derfor er jeg nu kommet til den del, hvor jeg ikke kun nedskriver nytårsforsætter, men simpelthen også handler.

Et af de ting som jeg har ændret er faktisk SMIL:-D Nej det her er ikke en ny reklame til colgate, men ærlige erfaringer fra min dagligdag. Jeg tager efterhånden tit bussen på arbejde og man møder jo rigtig mange mennesker i en bus. Oftest sidder man i sit eget hjørne med musik i ørene og undgår øjenkontakt. Men nu er jeg faktisk begyndt at smile til de mennesker, som sætter sig ved siden af mig eller dem som rejser sig for at jeg kan komme ud eller få en plads ved siden af. Mit smil bliver ALTID gengældt med et smil og jeg har faktisk fået nogle enkelte venner i bussen nu. Det er en lille ting, men jeg kan mærke, at jeg oftest er mere glad når jeg går ud af bussen. Det virker ikke så slemt at tage bussen til eller fra arbejde længere.

Ligeledes er jeg begyndt at smile til mennesker, som smiler til mig på gaden. Før i tiden gik jeg faktisk og kiggede ned, hvor jeg nu kigger på folk og smiler:)
Jeg er en person, som før i tiden endte i nogle uheldige situationer fordi jeg skulle støtte en veninde eller ven og har desværre også rodet mig ud i nogle uvenskaber. Det fortryder jeg gevaldigt i dag, da kampen faktisk ikke har været min til at starte med. I dag har jeg fundet ude af, at jeg kan støtte mine veninder/venner på andre måder.

Der kan hurtigt komme til at gå for lang tid med negative tanker og vrede og det er oftest unødvendigt. I sidste ende er det en lille misforståelse eller overtolkning, som har været årsagen til splid og drama. Alt det medfører kun, at man selv bliver mere negativ og livskvaliteten i min hver dag forringes. Det skal være slut!

Hvis jeg ikke kan møde verden med et smil, så fortæller det mere om mig end verden:-) Det her er dog kun en start på de forandringer jeg ønsker og jeg ved, at Rom ikke blev bygget på en dag, men jeg har nu lagt grundstene;)

forsat en smilende dag kære læsere:)

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑