Goood morning peepz:)
En dejlig frisk brise og sund morgenmad var starten på min søndag, hvor jeg er ved at tage hul på den sidste del af min døgnvagt. Det er meget normalt på min arbejdsplads, at der i weekenderne bliver serveret rundstykker eller hjemmebagt brød, så den del med at være sund eller sundere er ofte ret svært. Det er ikke fordi, at der ikke er andre sunde alternativer, men min vilje er svag:)
Men efter 3 måneder med masser af ris og brød, da vi stort set siden 18 maj har været sammen med familie og venner og sluttelig sidste uge i Polen sammen med svigerfamilien og søsters familie, så har jeg faktisk fået nok af brød og ris. Jep, tro det eller ej:)
Så nu hvor lysten til brød og ris er lille og trangen til at rense min krop ud er stor, så er motivationen høj og jeg på rette vej. Derfor bestod vores frokost i går af en lækker grov salat med spinatblade, feldsalat, spidskål, peberfrugt, bønner, edamame bønner, kikærter, hvide bønner, rød løg, avokado og koldrøget laks. Jeg havde søster og svoger over til frokost inden min døgnvagt og de kunne også lide denne grove salatblanding.
Nu er der gået lidt sport i det og min mand Thino og jeg har aftalt, at vi fremover også servere sunde desserter til vores gæster. Så derfor er vores slikskab blevet tømt godt ud og indholdet doneret væk:) Uh laa la 😉
God søndag til jer alle..