Jeg kan blive ved med at sige det til mig selv, men nu vil jeg også gerne sig det til jer alle dejlige mennesker – jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har det lige nu og jeg har ikke på sinde at stoppe her:) Jeg er en glad krudtugle, som sover 8-9 timer om natten og elsker at være i gang i dagtimerne. Denne tilstand gør også, at jeg har overskud til at træne og fokusere på at lave sundere mad og desserter:) Jeg skal dog også være hurtig til at nævne, at jeg personlig er overbevist om, at god vitaminrig mad og motion også er nogle af hovedingredienserne til at jeg er glad og har overskud:-D

Alt dette betyder meget i mit hjem, hvor vi er rigtige glade for mad og ikke mindst desserter. Jeg har kastet mig ud i forskellige retter uden gluten og laktose, da jeg selv er ved at blive udredt for om jeg kan tåle disse ting. Jeg har haft besvær med smerter i maven og lægen forslog, at jeg skulle prøve disse forandringer i min kost. Det er faktisk 4 uger siden, at jeg sidst har haft et af mine “smerteanfalde”, så jeg er så glad og motiveret til at fortsætte med denne retning. Jeg fører dog ikke en 100% strategi, da jeg stadig spiser brød og andre lækre ting, som indeholder gluten og laktose.

Processed with VSCOcam with f2 presetDa vi i mandags havde besluttet, at det skulle være ren afslapning med film og hygge, så bagte jeg disse lækre muffins uden MEL, MÆLK OG SUKKER 😀 Min søster Sangi plejer at være noget skeptisk, når kagerne ikke er som bagerens, men hun var meget tilfreds med smagen og havde travlt med at gemme nogle til vores søster Kavi:) Min veninde Dudi er den bedste smagsdommer, da hun altid kan smage alle ingredienserne og var også hurtig til at fange smagen af både kokos og avokado trods for, at jeg ikke har brugt meget af disse ingredienser. Når jeg kaster mig ud i nye projekter, så bliver Dudi altid kaldt over, da jeg skal have en ærlig mening og dommerne har også godkendt denne opskrift:)

Det bedste ved denne proces med bagning, er at jeg nu er begyndt at finde på min egne opskrifter med ingredienser, som jeg aldrig har brugt før. Jeg bliver meget inspireret fra forskellige hjemmesider på nettet og ender oftest med at blande 3-4 opskrifter sammen og lave en helt ny opskrift, som skal testes på familien og vennerne;)

Her kommer opskriften på den seneste test:)
Ingredienser til 12 stk muffins med banan og avokado:
2 æg
60 g mandler (sikker på andre nødder også kan bruges)
1 moden avokado
2 modne bananer
40 g blendet müsli
40 g mørk chokolade ( jeg bruger 70%)
1/2 tsk vanilesukker
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
1 spsk honning
40 g kokos

unnamedProcessed with VSCOcam with f2 presetunndamedFremgangsmåde:
1. mos avokado og bananerne.
2. Hak mandlerne og bland det sammen med æggene.
3. Hak chokoladen.
4. Tilsæt de resterende ingredienser i nøddemassen og bland det godt sammen. (blendet müsli, banan/avokado mos, honning, hakkede chokolade, vanilijesukker, bagepulver, kanel, kokos)
5. Kom massen i silikoneforme. Brug ikke papirforme, som jeg havde:). Dejen klister meget, så det er bedst at undgå papirforme.
6. Bage kagerne i 15 min på 200 grader. Hold øje med dem, da der er forskel på ovn.
7. Lad dem køle af inden servering 🙂

Processed with VSCOcam with m5 presetKokos og avokado giver en dejlig eftersmag og de smager himmelsk:) Try it;)