God morgen 🙂
IMG_4136.JPG
Jeg er for tiden i vældig træningsmood efter en meget lang pause og nyder at bruge kroppen intensivt igen. Pausen kom som følge af smerter i mit knæ og efterfølgende flytteri/roderi/oprydning/falde på plads og her er jeg så nu. Jeg kan egentlig takke min veninde Katrine, som fik mig lokket med på holdtræning i fitnessworld og siden er det gået ret let med at fortsætte træningen. Det hjælper også gevaldigt på sagen, at jeg blot skal gå to minutter fra min dør, så er jeg inde i scandinavian centret og to minutter yderligere, så træder jeg ind i træningcentret.
For mig handler min træning ikke om at tabe kilo, men mere den friske og glade følelse inde i mig, som jeg får efterfølgende betyder alt for mig. Jeg arbejder til hver dag med udsatte mennesker og det betyder til tider også, at mit hoved kan blive helt fyldt og træt, og der hjælper det meget med at træne. Jeg får på den måde “tømt” hovedet og får koblet af inden jeg kan nyde privatlivet. De kemiske reaktioner i hjernen og følelsen af energi er virkelig noget, som jeg kan mærke. De kloge siger også, at der bliver frigivet endorfiner, som netop er med til at give den følelse af velvære, så det skal jeg da kun have mere af:)
Jeg bemærker også, at når jeg begynder at træne, så har jeg større overskud til at spise gode, sunde måltider med masser af grønt end de dage, hvor jeg ikke træner.
Jeg tog nogle selfies efter træning i går og i dag er så klar til HIT ( High Intensity Training) med Katrine:)
IMG_4138.JPG

Weekenden bliver total fri for træning, da hele dagene byder på familiehygge i Rødekro – yeeeah:) Vi skal fejre kusine Vahy og spise, spise og atter spise ( noget som hele familien dyrker og genet er også gået videre til niecerne 🙂 )

Rigtig god torsdag til jer derude:)