Uh jeg kan mærke solen sprede masser af energi og godt humør selvom temperaturen ikke ligefrem er til kjoler eller strand. Men alligevel kan solens dejlige stråler altid gøre mig glad og jeg kan tydelig mærke forskel på mig fra igår til i dag.

Det her billede er taget for et kort øjeblik siden fra min have og jeg er klar til en frisk gåtur efter at have udgivet denne blog. Jeg kan mærke, at graviditeten sætter sine små begrænsninger og for tiden er jeg sygemeldt fra mit arbejde og næsten også fra mine daglige gøremål. Resultatet af dette er, at Thino i morges sagde til mig, at jeg duer ikke til at gå hjemme 😉 Jeg laver ikke andet end at opspore små støvfnuger og flytte rundt på tingene i hjemmet – ha ha ha 🙂 Jeg måtte desværre nikke ja til ham. Derfor var det herligt at have en flittig ung kvinde på besøg, som laver meget frivilligt arbejde og vi skal se, om vi kan lave et tæt samarbejde i 2016. At få besøg betød også, at jeg fik muligheden for at arrangere et lille brunchbord og det er jo lige noget, som jeg kan lide:)




Jeg elsker at drikke te, men har lært under graviditeten at sætte det markant ned, da jeg i forvejen er oppe hver anden time om natten, så ingen grund til at gøre situationen værre:)
Nu vil jeg ud og vandre en lille tur og ønske jer alle en solrig tirsdag og i eftermiddag vil jeg kaste mig ud i min første omgang af gammeldags fastelavnsboller.
Carpe diem folkens:)