Love it - Live it

Tag: hygge (Side 1 af 6)

Mandagshygge

Mandag behøver sandelig ikke være mere anderledes end weekenden, hvis man bare lige er lidt i hyggestemning. Hjemme hos os er Lille K´s tre onkler på besøg, så vi havde gjort klar til eftermiddagshygge med julefilm, popcorn og lækre desserter til alle med skyr, ristede hasselnødder og revet mørk chokolade- Yummy siger jeg bare:)

Så Lax og Lille K så julefilm og jeg havde sørget for at tænde levende lys, så stemningen også passede. Jeg sad og kiggede på børnene, mens de sad på sofaen med onklerne og følte mig så heldig. Tænk at mine børn er så privilegeret og velsignet, at de har så meget familie rundt om dem og at de har mulighed for at se familien så tit. Jeg er selv vokset med stor kærlighed til mine onkler, tanter og moster, men man så dem ikke så tit, som man egentlig gerne vil. Men mine børn ser familien flere gange om ugen og sikke en glæde for os forældre<3 Husk mine kæreste, brug tid med dem i elsker og dyrk jeres relationer. I sidste ende er det den kærlighed og minderne, som vi får med videre<3

God aften til jer alle:)

Besøg fra Nordjylland

Noget af det sværeste, når man er sygemeldt og skal tage den med ro, er at være mor. Jeg føler konstant dårlig samvittighed overfor Lille K og kan ikke lege med ham, som jeg plejer. Så er det vildt dejligt, når ens veninder kommer på besøg fra Nordjylland og tager deres børn med. I dag havde Lille K besøg af Naja, Villads og Angela. Det var lige noget for ham:) Ungerne legede og boltrede sig løs, så mit mor-hjerte var lykkelig. Lille K er også meget nemmere for mig, når han har brugt sin energi og det skal jeg love for, at han fik gjort i dag. Han faldt om kl 19 sammen med farmanden og jeg nyder min pause. Det er noget af det bedste ved huset, at der er masser af plads og de var også en tur ud i haven, hvor bakken fører dem ud i en lille skov. Masser af frisk luft og motion.

Det var ligeledes en dejlig dag for mig at være sammen med veninderne igen og vi fik da også talt og delt erfaringer med hinanden. På mange måder er mødre-rollen så ens og så langt fra det liv, man levede, inden man fik børn. Men det er det hele værd<3 Børn er små mirakler og jeg takker Moder Karma for min:)

Nu tror jeg også, at det snart er sengetid for mig, så en dejlig lørdag aften til alle jer, som kan holde jer vågne og få mere ud af denne lørdag;)

Fastelavnsboller og leg

God morgen 11 januar og God morgen til alle jer skønne læsere:)

 

Lige for tiden har jeg fået vide af min læge, at jeg skal sætte tempoet ned og hvile mig, men det er lige før, at hun kunne have bedt mig om at gå til månen. Det med at sidde stille er ikke min kop te:) Så efter to HELE dage med den ordination, så var jeg ved at blive skør. Jeg startede selvfølgelig min torsdag med at sortere og pakke julepynt væk, som jeg havde fyldt vores kontor op med. Jeg var nødt til at holde pauser, men nåede i mål med hjælpe fra fætter Vino:)

Om eftermiddagen fik vi besøg af Lille K´s fætre og kusiner, så der havde min lille mand og jeg bagte fastelavnsboller. Lille K var ikke helt med på ideen om, at fyldet skulle pakkes ind i fastelavnsbollerne, så der skulle laves huller, så kan kunne se fyldet:) Måske kan vi blive enige om den del næste år. Jeg ved Kaja elsker fastelavnsboller og drengene elskede glasuren og den hjemmelavede vaniljecreme, så valget var helt rigtigt. Det var et hyggeligt projekt og aftenen fløj af sted med masser af leg og ballade. Thino var på overarbejde med drengene, som var alle vegne, så der var det godt, at jeg kunne følge lægens råd og blot sætte mig ned og nyde min kop te sammen med Kaja – ha ha ha 😉

Jeg har valgt og bringe julen ud og foråret ind, så huset er fyldt med potter med forårsløg, tulipaner og hyacinter. Så var det vel også i orden at bage fastelavnsboller:)

 

Søndag

Søndag i paradis:)

Da vi vågnede op i morges havde far Thino lavet et fint afslapnings område foran fjernsynet i stuen og det var lige noget for Lille K og mor. Denne søndag er dedikeret til afslapning og “flyde”. Lørdag gik med bryllup og arbejde i huset, så denne søndag er vores tid sammen med Lille K, hvor nærvær og kram er i højt fokus.

Så en kæmpe madras, frugter og Gurli gris sætter gang i vores søndag.Så indtil eftermiddag, hvor jeg atter skal møde ind på arbejde skal vi faktisk ikke andet end at bare hygge:)

Jeg glæder mig til at vise jer mit tøj og især smykkerne fra dagen i går, da jeg havde et smukt sæt på fra zaree.dk. Mere om det på bloggen så snart billederne er klar:)

Men for nu vil jeg ønske jer alle en dejlig søndag <3

 

Langfredag

Sikke en smuk Langfredag. For min skyld må denne fredag gerne fortsætte og meget mere solskin tak:)

 

I går havde jeg inviteret svigerforældrene til Aarhus, fordi vi alle skulle i Ree park, men der var simpelthen for koldt, så det blev i stedet en tur ud til gederne og hønsene. Men da vi vågnede op i morges og jeg kunne se solen titte frem, så vidste jeg, at dagen skulle udnyttes godt inden jeg skulle møde ind til min døgnvagt.

Jeg startede med at køre en tur til bageren og hente morgenbrød, hvor vi herefter inviterede søsters familie over til fælles morgenmad med svigermekanismen. Herefter tog vi svigerforældrene med ud til Moesgård, så de kunne hilse på bambierne. Lille K var lige faldet i søvn, men så snart han så dyrene, så var han frisk og klar igen:) Det var så dejligt at gå rundt i skoven, mens solen skinnede på os. Der er koldt udenfor, så man skal stadig have vinterjakken på, men det hjælper så meget, når solen skinner. Svigerforældrene var meget fascineret af Moesgård, så vi blev enige om,  at vi skal tilbage igen og have is, når det bliver varmere. Jeg elsker at besøge dyrene sammen med Lille K, så det var ekstra bonus for os og have farmanden og bedsteforældrene med os.

Jeg ved ikke, om det er videnskabeligt bevist, men jeg har læst i et blad, at gåture i det frie formindsker stress. Så derfor er jeg blevet bevidst om at gå flere ture og trækker min kære mand med, da hans arbejde er et arbejde med fart over feltet. Med alle de projekter, som vi har haft i gang, så har Thino haft meget at se til, så jeg prøver mit bedste for at have fokus på hans helbred og blandt andet ved at tvinge ham til gåture, så han kan få masser af frisk luft og dage som i dag, hvor solen er fremme, så lader man godt op med ny energi.

Håber i nyder påskeferien og måske endda får gået nogle ture:)

Dejlig solskin og smil til jer alle:)

 

Familieweekend

Lille K og jeg er hjemme i Aarhus igen efter en fornøjelig familieweekend. Weekenden startede med besøg i Rødekro, hvor vi kusiner atter havde kvalitetstid sammen og som prikken over iét havde kusine Lohy sørget for både romkulger og othellokage, så var weekenden for alvor sat i kurs.

Herefter kørte vi videre til Sønderborg, hvor lørdag bød på bryllup i Bremen og rent hjemmehygge søndag. Vi startede tidligt lørdag morgen, helt præcist kl 04:40, da Lille K mente, at nu var der ikke længere grund til at sove. Men det var nu meget fint, da vi have en køretur på 3 timer foran os 🙂 Brylluppet var en ren fornøjelse og være vidne til og kemien mellem parret spredte ud til hele lokalet. De var simpelthen så kære og man kunne tydeligt se, at det her var dagen, som de havde ventet på. Stort tillykke til Preminy og Suthushan 🙂

 

Søndag brugte vi på ren hjemmehygge og gåture i området efterfulgt af en tur til en sø, hvor min mand Thino har leget meget som barn. Min svigermor kunne fortælle mange historier og lidt sjovt og være der igen med hans søn og forældre igen. En rigtig dejlig weekend blev det til for os og Lille K faldte i søvn inden jeg var ude af Sønderborg og sov til kl 7 i morges. Jeg kunne godt mærke på Thino, at han havde håbet på, at Lille K var vågen, da han ikke har set ham hele weekenden, men det indhentede far og søn her til morgen med kærligt gensyn. Jeg føler mig oftere og oftere som det tredje hjul i flokken;)

God mandag til jer alle..

Madklubben – sæson 2


Så fik vi skudt gang i madklubben – sæson 2 igår aftes. Vi startede sidste år og det passede næsten med, at det tog et lille år at komme igennem hele holdet med undtagelse for ferie månederne. Så i går startede Thino og jeg op på sæson 2 og næste gang er det drengene Nish og Surenth, som har taget ansvaret på sig:)
Vi havde egentlig gerne ville finde en dag før, men tiden og hjemmet var ikke klar før nu og selv formiddagen i går gik med at være handy. Jeg er pavestolt over, at jeg selv kan “ordne” nogle af de praktiske ting uden at altid forstyrre Thino med det og han fik derfor tiden til at indhente nogle af punkterne fra vores to-do-liste = teamwork, det ka´vi li´:)
Ved middagstid gik vi ud for at handle og herefter gik resten af tiden med at lave mad og forberede inden vennerne ankom.
Vores menu blev følgende:
Forret: Kartoffel- broccoli suppe med grøn chili og bacon.
Hovedret: Frisk laks i ovn, krydret kylling i ovn, ovnbagte kartofler med krydderier, grøntsagsblanding med ris og hvid sovs.
Dessert: Frugtsalat, hjemmebagte boller med varm kakao og flødeskum.
  

  

  

  

  

Det var dejligt, at Thino havde taget fri og var der hele dagen til at hjælpe, da mine fødder og ryg ikke kan det samme som tidligere og vi havde en dejlig aften med vennerne. Jeg er blevet glad for at blande guld og sølv, så det kom også til udtryk på spisebordet.
Det blev midnat inden vi kom i seng, så opvasken ventede pænt på os, men det var det hele værd. Det er en dejlig måde at holde kontakten med hinanden og desuden også blive inspireret af hinanden. Vi får talt om mange ting i løbet af en aften og lattermaskinerne kan få frit spil.
Nu ser vi frem til næste runde i Karup 🙂

Hos Sofie´s forældre

God aften folkens:)

Her sidder jeg og aftendrømmer tilbage til cafeen “Hos Sofie´s forældre”, som jeg besøgte i mandags sammen med min dejlige veninde Nireka. Cafeen ligger faktisk ikke langt fra mit hjem og jeg har tit gået forbi og smugkigget og tænkt, at det så godt nok hyggeligt ud. Så da Nireka foreslog stedet, så var det jo en oplagt mulighed for at undersøge Hos Sofie´s forældre lidt bedre:) Cafeen er så charmerende og man træder ind og får en følelse af at være i et hyggeligt hjem. I cafeen er der både sofaer, hyggelige lænestole og helt almindelig bløde spisebordsstole. Møbelsortimentet var forskellig fra hinanden og selv porcelænet var vidt forskellige i udseende. Indretningen, porcelænet, trægulæv, forskellige gulvtæpper og alle de lækre hjemmelavet desserter gav tilsammen en følelse af at være på besøge hos ens bedstemor – total nostalgi 🙂
Bag disken stod den flinke pige, som var klar til at tage imod vores bestilling og Nireka og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvad vi skulle bestille. Man havde bare lyst til at smage det hele.
Men da jeg så, at de havde hjemmelavet trøfler, så bed jeg straks på det, mens halvsyge Nireka hoppede på en lækker suppe. Men jeg kunne godt have tænkt mig at få en bid af alle de lækre kager, som de havde.
Nu kommer den sjove del af vores besøg. Det viste sig hurtigt, at mange unge mødre også valgte dette sted, da der var plads til at have barnevogne i baggården og nede i kælderen var der mulighed for at varme sutterflasker op og de havde sågar en ammepude hængende, der hvor de havde blade:) Men hvor var det altså fedt at se stedet havde lagt op til, at mødrene var hjertelig velkommen med deres små. Jeg kunne se på døren, at cafeen havde vundet som byen bedste i 2014. Det er helt klart et sted, som er værd at besøge, hvis man bor eller besøger Aarhus.
Nireka og jeg var enige om, at stedet skulle helt klart besøges af os igen:)






God onsdag aften til jer alle:)

Onsdags buffet på Karolinegården

God formiddag folkens:)
  
Jeg sidder stadig i min seng med computeren, kop te og Jussi Adler-Olsen´s bog. Jeg kom sent i seng, så nyder en stillestund inden jeg hopper ud af sengen og starter dagen:)
I går blev det til onsdags buffet på Karolinegården og sikke mange retter, der bugnede frem:) Jeg prøvede for første gang at lave en skinkestang og en kyllingstang. Jeg blev overrasket over den gode smag og smider opskriften på bloggen i næste uge. Jeg har som vanlig nogle enkelte rettelser, som skal tilpasses inden jeg er tilfreds og opskriften er klar til bloggen:) Men der var lækker mad fra risretter til krydret lasagne til en ret med smagfuld oksekød til lakseroulader til sunde frikadeller til helstegt kylling til forskellige salater og ikke mindst en dejlig kage til dessert, som Christine og Sofan sørgede for:) Vi præsenterede vores retter og 1-2-3- GO, så skulle der spises:)
  

  

  


I dag bliver dagen mere rolig med arbejde og efterfølgende kreativ arbejde på spisebordet, da jeg har samlet glas, som skal pyntes og bruges til cookies:)

Ny cheesecake, bagte kikærter og påskebag:)

Hejsa sødeste mennesker:)
(null)
Skærtorsdag og påskeferie i mange hjem, hvor der skal hygges på forskellige måder. Hjemme hos mig startede vi hyggen i går selvom der officielt ikke er ferie for mig, men det skal ikke stoppe en god hygge:)
Jeg startede morgenen med en god omgang oprydning efter vennernes besøg, hvor vi fik hygget omkring Christina, som er blevet færdig med sin uddannelse og klar til næste uddannelse til sommer:) Jeg er så stolt af hende og hun har virkelig knoklet som en lille hest og har afsluttet på bedste vis.
Derfor var der lagt op til hygge og jeg havde valgt forskellige desserter ud. Jeg bagte boller, som var formede som påskehare, men de valgte at hæve videre i ovnen og lignede snare små grissebasser;) Nish og jeg lavede kanelsnegle, som med lidt fleksibilitet lignede påskehare:) Vi hyggede os under processen og er da nogle erfaringer klogere til næste påskebag:)
Herudover lavede jeg en ny slags cheesecake, hvor nederst lag var kiksebund efterfulgt af en cheeselag og afsluttede med et lag, som bestod af farin, mel, smør, æg, hakkede mandler og hakkede chokolade. Den kage var super god og min ven Herin sagde, at det mindede om en af de kager fra starbucks:)
Som sundt tilbehør havde jeg lavet bagte kikærter, som først blev kogt med salt, herefter krydret med paprika, salt og chili og 30 min i ovnen på 180 grader.
Bon appetit friends:)
(null)

(null)

(null)

(null)

(null)

(null)
IMG_5956-0.JPG
Jeg har været i gang med at farve æg og selvfølgelig blev de pink;) Men hey, de passer til grenene fra ferskentræet.
Nu skal jeg løbe en lille tur inden jeg skal på arbejde og sikke en smuk påskesol, som vi har i dag.
God påske til jer allesammen:)

« Ældre indlæg

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑