Tag-arkiv: julemarked

H.C Andersen julemarked

Lørdag morgen stod vi op og var egentlig godt trætte efter fredagens fødselsdagsfejring og vi  havde helt bevidst holdt lørdag formiddag og middag fri for aftaler, da lørdag eftermiddag atter stod på ny fødselsdagsfest og julefrokost for mit vedkommende. Men da vi havde spist morgenmad, så fik Thino en spontan ide om at tage på julemarked. Vi prøver bevidst på, at finde vores ” alene familietid” i de mange aftaler, som weekenderne byder på.

Men denne spontane ide viste sig at blive et fremragende besøg på H. C. Andersen julemarked i Odense. Der var smadderkoldt og heldigvis havde Lille K og jeg klædt os godt på til det, men kære farmandens frisure gav kolde øre til ham;) Så han fik mit tørklæde svøbt om sig og vi kunne trave rundt i den gamle bydel og nyde de mange juleboder. Vi satte os ind i teltet, da vi skulle have frokost og der var både live musik samt lykkehjul, hvor vi vandt hele to gevinster 🙂

Der var en dejlig stemning på julemarkedet og især hestevognskørsel var lige noget for Lille K. Jeg vil rose H. C. Andersen julemarkedet for det flotte program, hvor der var masser af sang, musik og underholdning, som passede lige til teamet.

Køreturen gav Thino og mig  masser af muligheder til at tale og grine sammen, så alt i alt har jeg haft en perfekt weekend, hvor jeg især har haft meget tid sammen med min lille familie.

Glædelig 10 december til jer alle….

Juleshopping i Tyskland

FullSizeRender_2
Endelig var det lykkedes mig at finde tid til at komme afsted på en to-dags shoppingtur til Tyskland. Jeg var så heldig, at tre af mine venner også kunne komme med.
Vi har ikke rigtig planlagt, hvor vi skulle hen i Tyskland, men planen var, at at jeg skulle have fået købt nogle julegaver og adventsgaver. Vi tog afsted om mandagen og holdt den første pause ved Fleggaard og købte chokolade og chips til turen. Vi endte i Bremen. En af mine venner havde kigget på hostel i flere byer, og han havde fundet en rigtig god hostel til 150 kr pr. person i centrum af Bremen med gode parkeringsmuligheder, så det var en perfekt løsning til os.

Selvom der var en uge til den 1. december var der pyntet meget smukt i byen og i butikkerne. Jeg må da sige, at tyskerne ved, hvordan de skal fremkalde julestemningen. Vi var i forskellige butikker. En af de ting, jeg elsker ved at shoppe i Tyskland er deres stort udvalg af ting og sager, især til en god pris.

Jeg mangler julepynt. Det er min søster, der plejer at pynte op til jul, og jeg har aldrig gået op i det, og nu hvor hun er flyttet, har jeg intet julepynt. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil gøre lidt mere ud af julen i år ved at pynte op i lejligheden;O). Heldigvis fandt jeg flere butikker med pæne julepynt til rimelige priser.

Normalt plejer jeg at købe masser af tøj til mig selv, men denne gang blev det meget anderledes. Jeg mangler jo også stadig masser af køkkenting, efter min søster flyttet ud, så der blev brugt en del penge på vandglas, skål, osv. Jeg må konstatere, at min søsters udflytning har kostet mig mange penge.

Det er ikke længere så tit, at jeg laver fejlkøb, men jeg fik dog købt en jakke i Zara, som jeg ønsker at returnere. Da den er købt i Tyskland, kan jeg ikke aflevere den i Danmark, så enten skal jeg tage en tur til Hamburg ellers skal jeg finde nogen, der kan aflevere jakken for mig. Det er lidt træls.

I Tyskland har de nogle skønne julemarkeder, og jeg elsker de forskellige mad, man kan købe i markederne. Det var hyggelig, og vi var heldige med vejret. Vi har spist godt og fik shoppet sådan, at der næsten ikke var plads i bilen.

FullSizeRender_3

FullSizeRender_2

FullSizeRender

FullSizeRender_3

Det har været en fantastisk tur. Til alle dem, der elsker julemarkeder, vil jeg anbefale at tage en tur til Tyskland. Man behøver jo ikke køre hele vejen til Bremen; Hamburg er også en fantastisk by.

God december til jer alle.