Hej der 🙂
Først og fremmeste vil jeg gerne takke jer alle læsere for at have taget så godt i mod mit seneste indlæg – Hvilken veninde er jeg? Jeg besvarede i alt 109 private beskeder fra både piger og drenge, så det var virkelig en fed oplevelse. Jeres respons er også med til at rykke min horisont, så tak for det 🙂


I dag er det en helt almindelig tirsdag og jeg skal snart hente min lille basse. Det er lidt hårdt, når jeg kommer hjem om morgenen fra arbejde og skal aflevere ham en time efter, men så er det også gensyn med kæmpe knus og masser af kys ( fra mor). Jeg er tilbage i mit bage hjørne og hvis det ikke var for at Moder Karma har skabt mig på den måde, hvor jeg tager så let på, så havde jeg spist kage dagligt. Men jeg elsker at bage og i dag er en chokoladekage uden æg med lækker skildpaddemousse.
Skildpaddemousse er super lækkert og nemt at lave, da du blot kommer 5-6 store skildpadder i en gryde med 2,5 dl fløde og varmer det op. Det skal helt ikke koge, men må gerne få en dejlig varm temperatur. På køl med det i nogle timer ( fryser hvis det haster) også pisker du det op til en dejlig cremet mousse.

Forleden havde jeg besøg af mine dejlige svigerforældre og da jeg næsten har tømt deres have for æbler, så var det kun på sin plads, at jeg fik lavet en omgang gammeldags æblekage til dem. Lav endelig din egen æblerasp, da det smager så meget bedre:) Der blev selvfølgelig ikke sparet på fløden – fy altså 😉



Men ellers har jeg været i gang med diverse cheesecake projekter, hjemmelavet is med twix og en klassiker – banankage med mørk chokolade – yummy 🙂
At bage er min måde at slappe af på, men det går nok ikke dagligt, da min kære mand gerne vil hjælpe med at tømme fadet;) Mit næste projekt er en cheesecake med havtorn, men de hører mere om til den tid:)

Dejlig efterårsdag til jer:)