Tag-arkiv: karolinegaarden

Onsdags buffet på Karolinegården

God formiddag folkens:)
  
Jeg sidder stadig i min seng med computeren, kop te og Jussi Adler-Olsen´s bog. Jeg kom sent i seng, så nyder en stillestund inden jeg hopper ud af sengen og starter dagen:)
I går blev det til onsdags buffet på Karolinegården og sikke mange retter, der bugnede frem:) Jeg prøvede for første gang at lave en skinkestang og en kyllingstang. Jeg blev overrasket over den gode smag og smider opskriften på bloggen i næste uge. Jeg har som vanlig nogle enkelte rettelser, som skal tilpasses inden jeg er tilfreds og opskriften er klar til bloggen:) Men der var lækker mad fra risretter til krydret lasagne til en ret med smagfuld oksekød til lakseroulader til sunde frikadeller til helstegt kylling til forskellige salater og ikke mindst en dejlig kage til dessert, som Christine og Sofan sørgede for:) Vi præsenterede vores retter og 1-2-3- GO, så skulle der spises:)
  

  

  


I dag bliver dagen mere rolig med arbejde og efterfølgende kreativ arbejde på spisebordet, da jeg har samlet glas, som skal pyntes og bruges til cookies:)

Happy Pongal :)

Happy pongal til alle jer læsere, som fejre høstfesten:)
SAMSUNG CSC
Forleden bippede en besked ind på vores “family talk” og denne kom fra kusine Lohy, som opfordrede familien til også at fejre de tamilske begivenheder. Hun solgte ideen ret godt, da hun påpegede, at vi som familie på den måde også vil mødes oftere og hygge os til endnu flere begivenheder sammen:) Det blev modtaget af alle og det var dejligt at fejre denne høstfest med familien og vennerne:) Jeg har tidligere skrevet på bloggen, at det ikke er alle højtider, som jeg fejrer på grund af den religiøse årsag, men mere på grund af den dejlig sociale side som følger med 🙂
Jeg har nydt at Lohy er i Aarhus og har gjort så meget ud af dagen i dag, da det jo er første gang i vores nye hjem:)
SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

Enter with a happy heart..

God morgen skønneste mennesker:)
IMG_3946.JPG
Enter with a open heart er købt i Ålborg:)

Kender i det med at man til tider føler, at man ikke er særlig produktiv og dog alligevel har man lavet mange fornuftige og hyggelige ting uden at helt ane det:) Jeg sad igår eftermiddag på min sofa og tænkte over, hvad jeg egentlig har lavet i denne uge ( sad netop med den følelse af, at jeg ikke har lavet det helt vilde), men da jeg så begyndte at gennemgå dagene, så har jeg altså været i gang på den gode måde. Det er måske derfor at nogle mener, at det er godt at føre dagbog eller en blog, så man kan danne sig et overblik:)

I mandags var jeg inde og se fasandræberne sammen med min travelling,eating, O.T- og alt mulig partner og dejlig veninde, Katrine. Det er så dejligt at bo i samme by igen og da vi begge er fan af Jussi Adler -Olsen og hans fantastiske bøger med den berømte vicepolitikommissær Carl Mørck og hans asisten Assad, så var det helt oplagt at vi skulle se filmen i biografen. Filmen var overraskende god og mit eneste kritikpunkt er, at Nikolaj Lie Kaas er en smule for ung og tynd til at ligne den Carl Mørck, som bliver beskrevet i bøgerne. Men fred være med det. Filmen var spændende og virkelig god hele vejen igennem.
Ellers er tiden gået med at træne ( føj, det er hårdt efter sådan en lang pause) og fortsat arbejde med at indrette hjemmet:) Man kan godt bilde mange ind, at en flytning kan overstås hurtigt, men hos os tager det vidst lidt længere tid:)
Men jeg har også bevidst valgt denne sti. Jeg ville ikke fare ud og købe alle møbler på en gang, da jeg også var nødt til at tænke på helheden og sammensætningen. Fx. er vi for tiden på jagt efter et sofabord, som skal passe ind i stuen sammen med de andre møbler. Vi kan nu se, at det skal være et ovalt bord, da et rundt bord vil spærre for meget af i stuen. Det komiske er jo, at vi begge var skråsikker på, at det var et rundt bord som vi skulle have i stuen. Så derfor har det været super fint, at alle møbler ikke bare blev købt ind fra starten:)
Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at processen bliver længere og man godt kan føle sig frustreret over, at det hele ikke er på plads endnu.
Et gammelt ordsprog siger, at alt godt kommer til den der venter, så mon ikke at jeg i den sidste ende bliver mest glad og tilfreds for denne metode:-D
A happy home with a happy heart:)
IMG_3913.JPG
Selfies i bio:)

IMG_3944.JPG
De første adventsgaver:)

IMG_3950.JPG
Så er taskerne på plads…

IMG_3947.JPG
Blomster og lys på badeværelset kan aldrig skade:) Elsker dette sæt fra Bolia, som jeg fik af min søde kusine Lohy.

IMG_3911.JPG
Afdeling Q….

Midt i alt det her, så fik jeg også købt de to første adventsgaver! Jaa, jeg er ikke typen som går i gang med “julen” før i slutning af november, så det er også lidt anderledes for mig at bede ekspedienten om at pakke gaverne ind med julelook, men nu var de fine og billige gaver, så må man jo slå til. Jeg har dog gemt dem godt, da min søster Kavi ikke duer til at vente med at pakke gaver op;)
Så set tilbage i bakspejlet, så har jeg lavet mange ting, som har gjort mig glad og givet mig en følelse af hygge. Så det må jeg simpelthen bare fortsætte med selvom min hjerne prøver at snyde mig lidt:)
Rigtig god tirsdag til jer alle:)

Ready, set and go :)

Hola holsa smukke mennesker:)

Denne dag startede rimelig tidligt, men alligevel super dejligt. Vi havde gennemgang af lejligheden sammen med bygherren og han var en vældig sjov og hyggelig mand, som både var grundig med gennemgangen men samtidig med en rigtig “plat” humor, som passede lige perfekt til mig:)
Det var virkleig skønt at se lejligheden færdig, da jeg har været noget nervøs for om de vil holde tidsplanen, men nu er det officielt, at jeg kan flytte ind i morgen ;-D
Ready, set and go 🙂
Jeg har taget nogle enkelte billeder af lejligheden og de specielle detaljer, som jeg faldt for i dag 🙂

IMG_3679.JPG
Jeg glæder mig til at sidde på altanen og vi fandt ud, at der er god plads til udendørs møbler på altanen:)

IMG_3686.JPG
Thino er facineret af, at han kan tilslutte sin mobil til anlægget i køkkenet og spille musik:)

IMG_3678.JPG
Gode gud – min egen vaskemaskine og tørretumbler. Slut med at reservere tid:)

IMG_3684.JPG
Vi syntes alle, at det vældig specielt og lidt sjovt, at der var en stikkontakt på altanen:)

IMG_3681.JPG
Det bliver ikke kun mig, men så sandelig også madklubben, som bliver glad for denne fantastiske opvaskemaskine. Vi har alle nydt de sammenkomster, men hadet den efterfølgende opvask.

IMG_3682.JPG
Det her er virkelig noget, som jeg kommer til at elske! Den lille runde tingst er i alle rum og sørger for at rense luften – looove it:)

Det er en blandet følelse, at både glæde sig til at flytte ind, men også lidt vemodigt ved tanken om at flytte fra min søs:( Hun siger godt nok, at hun kommer hver dag og spiser, så det kan jeg glæde mig til:)

Nu vil jeg pakke videre og i ønskes alle en dejlig dag:)

Velkommen nye hjem :)

me

Juuuhhuuuuu!!! Glæden er næsten det samme, som når man skal på ferie, men dog ikke det samme. Faktisk er følelsen i mig meget mere 🙂 Som i nok har kunne læse på bloggen, så har jeg været i gang med forskellige projekter og i morgen tager jeg sydpå og skal fejre to skønne mennesker i weekenden. Det glæder jeg mig til:)

Men det andet store projekt, som jeg har haft sideløbende med alt andet er også endelig ved at nå sin ende og jeg kan forhåbentlig snart sætte flueben på det punkt. På min 30 års fødselsdag (26.06.14), så postede jeg på min instagram et billede af karolinegården, hvor jeg har købt en lejlighed:)

facade-2

Wuhuu, jeg glæder mig utrolig meget til at flytte ind til byen og blive nabo til musikhuset og Scandinavian centret. Lejligheden er med 3 værelser og altan, så der bliver da rigeligt af plads til mig. Selvom jeg virkelig er glad for købet og de kommende udsigter, så har processen også været rimelig hårdt. Det er jo ikke kun så enkelt, at man blot skal sige ja til en ejendomsmæglerne om at man køber en lejlighed. Nej nej, fra mit sidste boligkøb så vidste jeg, at der er mange dokumenter som skal gennemlæses, flere banker som skal kontaktes med forhandlinger og ikke mindst et godt samarbejde med advokaterne. Det har derfor også betydet, at jeg dagligt har skulle forholde mig til 6-10 mails, gennemgang af købsaftaler med bunkevis af bilag og endelig besluttet at skifte bank, da de kunne komme med bedre økonomisk udspil. Det har været al arbejde værd, da jeg har sparet en masse penge sammenlignet med sidste boligkøb, men det har også været hårdt for energipumpen, da jeg selvfølgelig også havde gang i mange andre projekter. Men alt er endt godt og handlen er nu endelig gået i gennem og bedste af det hele, så føler jeg, at jeg har overblik over denne handel:)
Jeg har til forandring brugt nemadvokater.dk denne gang og det har jeg virkelig været super tilfreds med. De er billigere og arbejdet er fantastisk og de har svaret på alle mine tusinde nysgerrige spørgsmål uden beklagelser.
Jeg har haft nogle fantastiske kollegaer, som har givet mig uundværlige råd omkring køb af bolig og haft to søstre, som har støttet mig enormt meget på det psykiske og personlige plan. Når alting lige blev lidt for meget, så var det fantastisk at komme hjem og vende tingene med søster Sangi, som har en fantastisk evne til at vende de mest (røv) irriterende (undskyld sproget;) )ting til noget positivt og min søster Kavi´s evige omsorg omkring helbredet og evnen til at opmuntre mig med gode griner over facetime med mine to skønne niecer – hvor jeg dog elsker jer:)
Til sidst vil jeg dog også gerne nævne manden, som har gjort det muligt for mig at spare en masse penge ved at føre forhandlingerne med banken og mægleren, så tusind tak til dig Thino 🙂
Ja, det bliver jo nærmest en takketale, men jøsses maria, hvor har de altså været en stor hjælp. Hvis du skal i gang med boligkøb og er usikker, så søg endelig gode råd og støtte eller skriv til os.
Men nu glæder jeg mig utrolig meget til at få nøglen i næste måned også går vi jo i gang med den sjove del – INDRETNING 🙂

Nu vil jeg snart drage afsted mod Frederikshavn og besøge nogle dejlig dejlig mennesker og rigtig få slappet af inden weekenden 🙂
God dag til jer alle sammen 🙂