Kender i følelsen af, at man føler, at man kører i ring med et problem? Man har lige diskuteret arbejdsfordelingen, lavede nogle (meget gode) mundtlige aftaler også til store overraskelse, så har man problemet igen efter 14 dage:) Det har været et typisk gentagende mønster hos os og hvor var vi begge trætte af det hver gang. Vi glemte de aftaler, som egentlig skulle kunne aflaste hinanden, så vores overskud til parforholdet kunne blive bedre. Der var intet ondt i det, men andre aftaler eller interesser kom smuttende ind og man glemte lige, at det lige var ens tur til at tage rengøringen af badeværelset, støvsuge m.m.
Diskussionerne var trættende og jeg fik altid følelsen af, at de sugede al min energi ud af mig. Det var så ærgerligt, så min mand og jeg tog tænkebukserne på og besluttede os for, at denne gang skulle den kode altså knækkes
Og vi tror faktisk, at vi endelig har knækket den magiske kode! (7-9-13 ik)
At blive forældre betyder også, at man pludselig får mange flere opgaver og de fleste af disse opgaver kan desværre ikke udskydes. Så hvis det blot er den ene forældre, som er på overarbejde, så koster det altså på andre kontier såsom parforholdet. Dette kunne min mand tydelig mærke, men at bryde mønstret var desværre ikke så let. Så efter vores roadtrip kom vi hjem med en ny slagplan og nyt håb. Vi fandt ud af, at meget mere skulle planlægges og i dag vil jeg komme med nogle af de tiltag, som har virket sindsygt godt hjemme hos os. Vi kan mærke, at vi atter er et team omkring opgaverne i hjemmet og jeg går ikke på arbejde med uro, fordi der er skabt overblik og struktur. Min første arbejdsdag var i mandags og hvor var det skønt at komme hjem til min lille familie, hvor Lille K havde spist al sin mad ( det betyder meget for mor), børstet sine fine tænder og sov trygt, og min mand havde styr på det hele 🙂

1. Få det ned på skrift.
At SKRIVE opgavefordelingen ned var vores første tiltag og det har været godt. Vi fordelte alle de praktiske opgaver og skrev ugedag samt ansvarperson ud for den enkelte opgave. Så er der ikke længere unødvendig diskussion om, hvem der skal tage vasketøjet eller opvasken. Vi overlapper og hjælper hinanden- det er super dejligt. Det er en rigtig god ide at printe opgavefordelingen ud og evt. hænge det på køleskabet.


2. Vores daglige dagbog.
Min mand og jeg har begge under uddannelse arbejdet med ældre, hvor vi var vant til de små hæfter, hvor man skrev diverse beskeder til den næste kollega. Det har vi simpelthen taget i brug hjemme hos os. Nogle dage er jeg på vej ud af døren for at møde ind til 16-timers vagt, mens Thino og Lille K træder ind i hjemmet. Derfor har vi valgt at lave denne overlapsbog, hvor vi skrive beskeder og hilsner til hinanden. Hvis jeg ved, at Lille K skal have svømmetøj med næste dag, så står det i bogen. Eller hvad jeg har lavet til dem i aftensmad og snack til Lille K. Det er så smart og en rigtig hyggelig måde synes jeg:)

3. Vi skabte overblik over de kommende uger/måneder.
At være spontane er rigtig fedt, men med en baby, skiftende arbejdstider samt en indkøring hos dagpleje, så var der brug for overblik. Jeg har skiftende arbejdstider og nogle dage også døgnvagter. Derfor fandt vi en stor kalender, hvor vi nedskrev alle vores arbejdsdage/weekender, invitationer til diverse arrangementer, volleyballkampe, ferie og alt det der følger med i vores hver dag. Herfra kunne vi planlægge, hvornår vi holdte fri eller kom tidligere hjem, så Lille K ikke skulle undvære sine forældre for meget. Det har givet os meget ro i sindet at lave dette overblik. På den måde kunne vi også, hvor vi skulle takke nej til invitationer eller lægge vores ture.

4. Getaways
Vores sidste tydelig tiltag er, at vi har aftalt og planlagt, at hver tredje måned, så tager vi en forlænget weekend, hvor vi skal ud af huset. Det kan være en lille ferie, roadtrip, ophold på Vejlefjord eller meget andet. Men simpelthen dyrke vores lille familie og mærke nærheden. Fordi det er netop den nærhed og kemi, som gør, at vi har energi og smil til at fortsætte vores travle hver dag:)

Mange af de ting har min mand og jeg tit talt om, men at få det ud i handlingerne har nok været vores måde at knække koden på. Vi hjælper hinanden ved at minde på aftalerne. For eksempel er vi begge gode til at glemme, at vi ikke længere må have mobiltelefonden med ind på soveværelset. Så der minder vi hinanden om det og griner også af vores skøre, men gode tiltage. Det giver struktur og overblik samt overskud til at tage os af de mange andre vigtige projekter, som vi også har ved siden af.
Disse tiltag er mine gode råd til børnefamilier, hvor travlhed sætter sine spor og man i farten glemmer det vigtigste, nemlig kærligheden og nærheden. Vi kan tydeligt mærke, at vi er mere glade sammen, min mand og jeg har meget mere kontakt sammen, hvor vi blot bare ringer for at sige hej til hinanden ( lidt a la dengang man var in looove;) ) ,tid til at interesser sig for hinanden samt en dejlig glad Baby K 🙂
Rigtig dejlig dag derude 🙂