God morgen skønneske læsere:)
I går fyldte vores lille frække lækkerbisken hele to år og vi startede fejring kl 7 om morgenen og sagde farvel til familien kl 22. Moster Lohy kom med den fineste fødselsdagskage, som var en sund gulerodskage uden sukker og forvandlet til en flot fødseldagskage. Den lille madame var med hele vejen og der var ikke tid til hvil, når man vidste, at man havde ” kappi bithday you” ;-). Laxmi var helt med på, at dagen handlede om hende og blev fejret med maner. Hip Hip Hurra til dig lille skat <3
Da vi blev flere end planlagt, så gik moster Kavi og jeg i gang med at forvandle vores køkken til bageri/sandwichbar. Det var ret hyggeligt og tilbringe tiden med søs i køkkenet, da vi talt om mange emner og grint gevaldigt af vores elendige jokes:-) Vi fik bagt cookies, bananmuffins og lavede forskellige sandwich og pizza til familien. Det var en dejlig dag for os alle og jeg er sikker på, at Laxmi stadig sover, fordi hende fættermand hos os er stadig i drømmeverdenen:) De her skønne billeder er taget af Laxmi´s far, som selvfølgelig er vores seje fotograf Vathanan.