Lucinda Riley – kærlighedsbrevet.

Jeg vil ønske (kun meget lidt dog), at min kusine Kala aldrig havde givet mig den første bog fra Lucinda Riley, fordi nu er jeg helt besat af denne fantastiske forfatterindes bøger. Jeg kan dog ikke klage, da jeg har adgang til alle hendes bøger hos min kusine Lohy 🙂

Men på ferien tog jeg Lucinda Rileys thriller Kærlighedsbrevet med. Jeg må sige, at det var en bog, som holdte spændingen og vakte min nysgerrighed hele tiden. Normalt kan indledningsfasen godt være lidt tørt, men i den her bog er der spænding fra start til slut. Til trods for, at jeg blev færdig med bogen i forgårs, så grubler jeg stadig over afslutningen. Bogen er fyldt med hemmeligheder, forvirring og masser af kærlighed og ulykkelig kærlighed. Jeg advarer jer, sødeste læsere, den er svær og lægge væk uden at nå slutningen.  Jeg er lidt ambivalent med slutningen, så hvis du læser den og sidder med samme følelse, så skriv til mig. Jeg er nemlig spændt på at høre, hvad andre synes om den:-)

Men en rigtig god bog, hvis du mangler lidt læsestof til ferien eller blot afslapning på sofaen. Når jeg kommer hjem, så skal i gang med en ny krimi, som jeg ser meget frem til. Under graviditeten besluttede jeg og holde en pause fra krimierne, da de gjort med nedtrykt og urolig efterfølgende, men nu er jeg ved at være klar til dem igen.

Dejlig aften til jer og god læselyst…