God vinter morgen 🙂
For en måned siden talte mine søstre og jeg om, at vi i år skulle være så heldige og slippe udenom en masse sne og frost. Men det blev vidst ikke tilfældet og som en tidligere russisk kollega fortalte mig, så er det vidst godt med frost, så alle baktusser i luften kan blive dræbt. Dog vil jeg gerne påpege til moder natur, at alt med måde ik`;)
Jeg lovede i mit sidste indlæg, at der vil komme flere billeder fra lørdagens Minnie Mouse fest og i dag skal det handle om dessertbordet. Jeg havde brugt meget tid på nettet og holdt flere møder med kusinerne inden vi fastlagde det endelig buffet på dessertbordet. Vi ønskede, at der skulle både være de typiske tamilske desserter såsom rolls (tamilske forårsruller med kød), vadai (ligner egentlig donuts, men er lavet af hvide linser og er en smule stærkt) og kadlad (små tun/kartoffel kugler), men også retter fra den søde ende. Så min kusine Lohy lavede popcakes og macarons (stor tak til Christina Anton for samarbejdet:) ) og vi skulle også have lækre cupcakes, som søde Dudi lavede. Desuden skulle dessertbordet også have en masse fornøjelser til børnene, så frugter, popcorn, chips, slik og hjemmelavet marshmallow fandt også deres plads på bordet:)
Vi valgte, at tage vores egne fade og kagestativer i brug og Thiviyas Minnie mouse logo kom også i, så dessertbordet fik en dejlig personlig præg.
Her kommer der nogle billeder fra bordet. Billederne er taget i travlhed, da både børn og voksne stod i kø for at komme til lækkerierne 🙂
Jeg bliver helt sulten af at kigge på billederne:) Kan I alle have en dejlig tirsdag;-D