God søndag morgen lieblings 🙂
I går havde jeg plukket en masse jordbær og som lovet, så kommer der en opskrift på jordbærsyltetøj. Jeg har været i gang med at undersøge forskellen på syltetøj og marmelade og vælger derfor at kalde dette syltetøj, da jeg har brugt friske og gode jordbær samt at konsistensen er lidt mere flydende end ved marmelade, hvor det er mere gele-agtigt.
Jeg troede egentligt, at det var svært at lave syltetøj, men blev vildt overrasket over, hvor let det egentligt er:) Det vigtigste er, at man sørger for at alt er rent og redskaberne er godt skyllet af i kogt vand. Jeg havde derfor skyllet gryden og redskaberne i kogt vand inden jeg gik i gang og havde atamon klar til senere, hvor syltetøjsglassene skulle skylles.
Jeg brugte:
2 kg jordbær
1 1/2 pose grøn melatin
1 flaske atamon
Fremgangsmåde:
1. Rengøre bærrene grundigt og skær dem ud i mindre stykker. Jeg valgte at skære dem ud i meget små stykker, da jeg ikke kan lide de store bærklumper.
2. Kog bærrene mør i en ren gryde ( ca. 10 min)
3. Tilsæt melatin ( Jeg valgte den grønne pakke, da den indeholder STEVIA-sukker). Lad det koge i yderligere 5 min.
4. Fjern skummet (fjerner bakterier fra bærrene i gryden)
5. Skyl syltetøjsglassene grundigt med atamon, så man igen fjerner bakterier og optimere holdbarheden.
6. Kom syltetøjsmassen i glassene og fyld næsten op til kanten, så der ikke bliver meget plads til luft (for at undgå bakterier).
7. Stil syltetøjet på køl.
Hvis du ikke kan lide store frugtstykker, så tag en stavblender og blend syltetøjet. Så er man klar til en lækker mad med jordbærsyltetøj 🙂
Det smager vildt godt, da jordbærrene var meget søde i forvejen. Nu har jeg frosset en masse jordbær ned, så jeg i løbet af vinteren også kan lave syltetøj:)
God søndag til jer alle:)