Tag-arkiv: Matador – jul hos Varnæs

Matador – jul hos Varnæs


Efter en dejlig weekend i Viborg vendte Lille K og jeg hjem med regnen silende ned af os. Vi havde begge siddet i bilen i noget tid , da det var hyggeligt med regn og Lille K elsker det. Mens vi sad og beundrede regnen og hørte musik, så sad jeg og tænkte på, at det snart er JUL! Næste søndag er jo 1. advent:)
Så i kan næsten regne ud, hvor glad jeg blev, da jeg kom indenfor og åbnede den fine pakke, som min svoger Goch havde købt til mig, Matador -jul hos Varnæs. Jeg elsker matador serien og har set den utallig gange, men at få denne fine pakke med juletræspynt havde jeg ikke forestillet mig. Jeg vidste ikke før i dag, at man kunne få disse pakker.


Det er nostalgi på højt plan. Inde i pakken var der pynt til juletræet og jeg blev især vild med de små engle, kræmmerhusene og sanghæfterne. Men julepynt ligesom hos familien Varnæs.

Vi har for nylig lige aftalt, hvornår juletræerne skal hentes og nu ser jeg blot endnu mere frem til at få vores juletræ hjem.
Se, nu kan den her weekend ikke blive bedre for mig. Tra laa laa.. tra laa la, smilende og syngende ønsker jer alle en dejlig søndag aften:)