God formiddag 26 september og alle jer dejlige læsere:)
Jeg tænkte, at jeg lige vil komme med en hilsen på bloggen inden jeg vil besøge min gamle ven, fitnessworld, og afklare om vi stadig har en fremtid sammen:)

Man kan for alvor mærke, at temperaturen falder om aftenen og jeg havde da også pakket mig godt ind, da Thino og jeg gik en aftentur igår aftes. Vi startede turen med at gå forbi min dejlige veninde Katrine, som jeg havde bundet en efterårsbuket til. Jeg har for tiden en stor kærlighed til engelske roser igen, så det gav god mening, at der skulle være David Austin roser i bundtet. De minder mig om pæoner og dem ved jeg, at Katrine kan lide:) Gerbera i den skønneste orange, kæmpe chrysanthemum, orange rævehale, kokosblade, små grønne æbler og meget andet blev tilsammen min efterårsbuket.
Når man binder en buket, så er det vigtigt, at man starte med en midterblomst, som står helt lodret. Herfter skal ALT, som man vil have med i sin buket, lægges således at blomsterhovedet er til venstre for midterblomsten og stilken går skråt ned mod højre. Man skal altid holde sin buket med sin venstre hånd og sørge for at have et godt tag. Jeg vil til en anden gang prøve og lave en detaljerede gennemgang med billeder, hvis nogle er interesseret i at binde deres egen blomsterbuket.
  
  

Det var fortællingen om min første efterårsbuket for i år og jeg har savnet at være i mit kreative hjørne. Derfor nyd jeg det i fulde drag at stå blandt blomster og grønt igen. Det er ikke en hemmelighed, at min hjerne er i gang med at gøre klar til jul og her er juledekorationen jo en vigtig del, så jeg må i gang med at samle kogler og mos.
Nu vil jeg smutte ned til fitness og ønske jer alle en herlig weekend:)