Love it - Live it

Tag: Nusa Dua

White sand beach

God formiddag Danmark og god eftermiddag Bali:)

Vores lille vandhund har været en tur i poolen og tager sig en lur, så det giver mig lige tid til en ny post.

Tirsdagen tilbragte vi ved White sand beach, Nusa Dua.  Hotellet har deres egen private del af stranden, som vi også benyttede, men var også ud og vandre og se en lille ø samt benytte sig af de andre Beachbar. Stranden tiltrækker mange surfer på grund af bølgerne og der var også god mulighed for at bade uden bølger. Vandhunden fik sin spand med legetøj og han var klar. Thino og jeg har stadig ikke helt vænnet os til varmen, så vi søgte skyggen noget mere. Dejligt afslappende med flot udsigt og masser af tid til at skåle:)

Om aftenen blev det tid til hummer og rejer, så da den Lille mand tog sig en lur, fik vi lige tid til en hyggelig middag sammen. Det er ikke så tit, at timingen lige lander således, men i går fik vi muligheden:)

I dag skal vi til Jimbaran, som er  kendt for Seafood og smuk solnedgang.Det hører i mere om på bloggen imorgen – seees 😉

 

 

Hallo from Nusa Dua, Bali

Hallo from Nusa Dua, Bali:)

Bali har været på min liste i mange mange år, faktisk helt tilbage fra gymnasiet og det er jo nogle dage siden:-) Men i går ankom vi til dette superlækre 5- stjernet hotel Marriott i Nusa Dua og jeg har elsket livet lidt ekstra lige siden.

Må være ærlig mod jer. Da vi stod i Singapore lufthavn og de så min tykke mave og jeg skulle til at udfylde nogle papir angående graviditeten, så blev jeg panisk. Flybilletten var købt, hotellet reserveret og drømmen var ved at gå i opfyldelse, så hvad nu hvis de nægtede mig adgang til at flyve. Men alt gik heldigvis efter planen og med sved på panden kom jeg med på flyet 🙂

Det er Thino, som har valgt hotellet og jeg kan ikke være mere tilfreds eller taknemmelig. Det er en følelse af paradis og jungle. Når jeg træder ud af vores terrassedør, så kommer jeg direkte ud til poolen og baren. De mange høje træer og planter giver mig en følelse af junglen og naturmennesket i mig er vældig smilende:) Der er mange faciliteter og aktiviteter, så i dag skal jeg til sunrice yoga ved stranden, mens den lille mand og Thino skal lave masker, som er dagens tiltag for børn. Specielt er det jo, at det i dag er kinesisk nytår, hvor grisens år starter, så Lille K er spændt på fest og fyrværkeri i aften:) Nu blogger jeg fra Thinos mobil, så bær over med mig folkens.

Vi ses snart med nye opdateringer fra Bali:)

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑