Love it - Live it

Tag: Nyt År

Året 2015

God Morgen 2016 og alle jer skønne mennesker bag skærmen:)

Photo by Vathanan Kumarathurai Photography
Håber I alle er kommet godt ind i det nye år og har taget smilende i mod årets første dag:)
Jeg sidder i min seng og skriver årets første indlæg, mens jeg chatter med kusine Lohy. Det er mit første nytår hos svigerfamilien og det har været et fantastisk nat. Jeg kunne ikke holde til længere end klokken 1, men tror, at der blev ro i huset omkring klokken 6:)
I går morges sad jeg ved spisebordet og fik serveret en kop te af svigermor, mens svigerfar vimsede rundt og støvsugede huset inden gæsterne skulle komme. Herefter ankom den ene familie efter den anden og huset var hurtigt fyldt op med latter, kærlige diskussioner og lækkerier. Fra mit sted og ca. 20 minutter væk, så havde jeg min anden del af familien samlet og jeg vidste, at de alle havde det godt og hyggede sig og vi skulle forbi og hilse på dem snart. Jeg kiggede på min mand og herefter på min mave, som efterhånden ligner en volleyball og tænkte: Hvad kan jeg dog ønske mig mere? Svaret var ærligt INTET! Jeg kan på ingen måder ønske mig andet, da alle dem jeg elsker og værner om er raske og havde det godt.
Året 2015 har været et fantastisk år og hvis livet har tænkt sig at byde sig frem sådan hvert år, så er jeg virkelig all in. Jeg er et menneske, som yngre hadet nytårsaften fordi min mor ikke længere var der. Så jeg valgte ofte at arbejde nytåraften, men med tiden begyndte jeg at tilbringe aftenen stille og roligt med mine søstre. Jeg tror på, at alle har gode søskende og mine er og vil altid være mine stålfaste klipper. Der er aldrig noget, som mine søstre ikke kan løse inde i mig eller kan rådgive mig videre til. I dag er virkelig taknemmelig for at tilbringe en jul og Nytårsaften omringet af så stor familie.
Som jeg altid har skrevet, så har jeg en vennekreds, som jeg altid kan regne med og den sociale del er med til at løfte hverdagen, når vi mødes til de forskellige sammenkomster. Det eneste, som jeg kan ærge mig over fra 2015 er, at jeg for første gang i mange år ikke rigtig ramte toppen af mit julehumør, da vi pludselig havde to lejligheder, som skulle sættes i stand. Den ene skulle vi bo i, mens den anden er lejet ud til de sødeste lejere. Jeg har sagt farvel til Karolinegården og er glad for at være nabo til søster Sangi igen og især nu, hvor en lille fyr i maven også indtager sin plads til foråret.
Jeg kan blive ved med at nævne alle de ting i mit liv, som jeg er taknemmelig for, men jeg vil også nævne til jer læsere, at intet kommer serveret på et fad. Hvis jeg vil have noget i mit liv, så har jeg arbejdet hårdt for det. Hvis jeg vil have et godt forhold til min familie og svigerfamilie, så har jeg lagt kærlighed og tid i det for at opnå de stærke bånd. Hvis jeg vil have et godt ægteskab, så har jeg arbejdet hårdt sammen med min mand for at opnå vores fælles fodslag. Hvis jeg vil have trofaste venner, så har jeg bevist mit loyalitet. Jeg ved, at jeg skal give noget af mig selv for at opleve succes på de områder, hvor jeg ønsker noget og især hvis det skal være vedvarende. Det er noget, som jeg tager med videre i 2016 og som jeg nok vil gøre resten af mit liv.
Jeg kigger tilbage på 2015 og smiler, da jeg har arbejdet videre med mine nytårfortsætter. Jeg har arbejdet frivilligt med udsatte kvinder og hjemløse samt har jeg tilbragt meget tid sammen med min familie. Jeg har stadig stor fokus på min egen udvikling og kan mærke inde i mig selv, at jeg er stærkere og mere målrettet. Jeg er blevet bedre til at sige fra og sortere fra de steder, hvor jeg kan mærke, at ting eller mennesker ikke har et god virkning på min daglig dag. På den måde beskytter jeg mig selv, mit gode humør og mine omgivelser.
Den sidste del er nok graviditeten. Den var ikke planlagt, men derfor ikke mindre ønsket og nu glæder jeg mig til at se ham. Jeg glæder mig til at dele ham med alle de mennesker, som glæder sig til hans ankomst. Jeg glæder mig til at se den lille guldklump, som er skabt af ren kærlighed med den mand, som jeg elsker overalt på jorden.
Til jer læsere, så vil jeg virkleig gerne sige Tusind Taaak:) I skal vide, at vi har sammen overgået 2014 og hvor er vi så glade og stolte over at se så mange visninger på indlæggene. Vi bliver mødt med ros og anderkendelse fra jer og vi gøre vores bedste for at give jer en blog, som i kan bruge som inspiration, motivation eller blot lidt hyggelæsning:) Men i skal simpelthen have så stort TAK.
2015 – jeg takker dig fra hjertet og byder 2016 hjertelig velkommen 🙂

Nytårsforsæt

FullSizeRender (1)

Det er min første blog i det nye år, så det kommer nok ikke som overraskelse, at jeg skriver om mit nytårsforsæt. Jeg har beslutet, at jeg vil gribe lidt anderledes an i år.

I starten af hvert år skriver jeg ca. 3-5 nytårsforsæt. Typisk plejer det være:

  • spise sundere
  • dyrkere motion
  • læse to bøger om mdr.
  • have mere tid til at slappe af

Hvis man ser min dagbog gennem de sidste par år, vil man finde disse fire punkter. I år har jeg besluttet mig at gøre tingene anderledes og sætte andre mål. Dermed ikke sagt, at jeg ikke ønsker at leve sundere og dyrke motion. 🙂

Det bliver til tre nytårsforsæt i år:

  • Øve mig til at blive bedre til at styre mit temperament i mit privatliv.
  • læse minimum en bog om måneden
  • vær i nuet og giv slip lidt på kontrollen

I henhold til mit temperament er jeg god til at kontrollere mig selv, når jeg er på arbejde, men når jeg kommer hjem, kan jeg have svært ved at styre mine irritationer. Jeg kan for eksempelvis blive meget irriteret over trafikken. Selvom jeg ved at det er latterligt at blive irriteret over ting, som jeg ikke kan styre, tillader jeg mig at køre mig selv op over det, inden jeg når hjem.

At læse en bog om måneden, er det nemmeste af de tre nytårsforsæt. Jeg elsker at læse, men det er ikke altid, at jeg formår at finde tid til det. Jeg har lavet en liste over de bøger, jeg gerne vil læse, så nu skal jeg bare i gang.

At være i nuet og acceptere, at tingene ikke altid gå efter planen, er en stor udfordring for mig. Jeg har en travl hverdag, så det er vigtigt, at jeg planlægger min dag. Problemer bliver, når der skal ske ændringer i den planlægning. Det håndterer jeg ikke altid så hensigtsmæssigt. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke er styret af min kalender, og det er ok, at jeg ikke når alle de opgaver, som jeg har plottet i kalenderen. Jeg skal øve mig i at give slip og bevare den indre ro i min hverdag.

Jeg er sikker på, at jeg bliver god til at arbejde med mine nytårsforsæt, især fordi jeg er opmærksom på, hvad det er, jeg skal arbejde med.

Jeg er sikker på, at mange af jer derud også har lavet nytårsforsæt. Så held og lykke til jer.
Ønsker jer alle et fantastisk år.

© 2025 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑