Welcome 2020:)
Det nye år er skudt i gang og forleden skrev jeg et indlæg om mine mål. Jeg har flere mål, men for at kunne nå mine mål, så er der noget andet, som er vigtigt. Det er ligesom fundamentet, hvis I spørger mig. jeg ved, at mange tamilere går meget op i at gøre hovedrent i hjemmet inden det nye år starter, fordi man gerne vil gå ind i det nye år med orden. Men hvor tit får vi muget ud I vores liv? Jeg har skrevet flere indlæg om dette emne igennem årene og jeg bliver stadig til dags dato bekræftet i, at det er vigtigt, at afstemme ens relationer.
Mine søstre beskriver mig som ” Pleaser-typen”, de fortæller mig tit og ofte at jeg bruger alt for meget krudt på at gøre andre glade og tilfredse og derfor forsømmer mig selv. Nogle gange kan jeg godt selv se det og andre gange trækker jeg på smilebåndet. Men faktum er, at hvis jeg skal nå mine mål, så skal jeg bruge min tid rigtigt og jeg skal have de rigtige mennesker omkring mig. Vi er alle mennesker og grundlæggende tror jeg på, at vi mennesker er født gode. Vi har alle de gode og mindre gode sider i os, men hos nogle er konkurrence, misundelse og negative tanker tydeligere. Derfor er det vigtigt, at man nogle gange stopper op i sit liv og gennemgår de mennesker, som man omgås med. Er det nogen, som ønsker en det bedste eller ej? Lyt til jeres mavefornemmelse og lad jer ikke kun dømme af snakken, men også vedkommendes handlinger.
Jeg elsker at blive klogere på mennesker og væremåden. Jeg ved, at der findes mange typer mennesker og nogle fungerer bedst i kaos. Nogle elsker at starte problemer (de kaldes kuglestøderne) og starter en lavine, hvorefter de trækker sig og pludselig ikke kender noget til problemerne. Sørg derfor for at blive afklaret med dig selv om hvilken type du selv er og hvilken type, som du ønsker at være. Jeg kan fortælle, at jeg ikke er den samme person i dag som jeg var for bare 10 år siden. Jeg ønskede at være en anden type og har arbejdet hårdt med min personlig udvikling for at komme hertil hvor jeg er i dag. Faktum er dog, at vi mennesker gennemgår forskellige faser i vores liv og nogle gange bliver vi smittet af negativitet fra de mennesker, som måske gennemgår en svær fase i deres liv eller bare generelt ikke hviler i sig selv.
Sortere derfor i de mennesker som ikke påvirker med noget positivt til jeres liv. Det er spild af tid og energi. Det kan medvirke til, at I ikke når Jeres egne mål eller den ønskede udvikling. Desuden kan I ende med at blive en del af kampe som slet ikke er Jeres. Derfor er det yderst vigtigt, at når vi sætter mål for det nye år eller bare generelt, så husk at få afklaret, hvad omgivelserne kræver fra jer og om det er de rette. Brug tiden rigtigt og på de helt rigtige mennesker<3
Hvis i virkelig ønsker et rigtig godt 2020, med masser af positivitet og mange glæder, så øv jer selv på at være positive og hvis der kommer tanker op i jer, som ikke er positive, så gå i dybden med det og undersøg hvorfor den er opstået og fjern den fra roden. Tanken kan i sidste ende være mere usund for jer end den, som den er rettet i mod. Husk, at vores hjerner har nemmere ved at gå efter negativitet end positivitet, så arbejde med det- også selvom det kræver noget af jer. Fordi I vinder kun på det 🙂
Det var lidt fra Kathi´s filosofiske hjørne:) Rigtig dejlig Nytårsdag til jer alle:)