Der er intet så helbredende, som solens varme stråler og den glæde, som der følger med når solen skinner. Jeg sluttede en 16-timers vagt i morges og kom hjem til mine to mænd, som begge lå og sov. Et syn, som gjorde mig lykkelig og taknemmelig.
IMG_4002
Dagen har siden gået på bedste vis og jeg valgte i dag og tage hul på årets første udendørs løbetur istedet for den vanlige tur til fitnessworld. Vejret var for skønt til at være indendørs og jeg fik desuden brugt græsplænen til at praktisere nogle yogaøvelser. Jeg løb kun 3 km, men følte mig helt flad og kunne mærke, at konditionen er langt fra den samme, som tidligere. Men det skal nok komme- håbet er der.
Den daglige rengøring tog ingen tid og mens vasketøjet brummede videre, så fik jeg lavet en ny påskedekoration til spisebordet. Det er så billigt at købe påskeliljer for tiden, så det skal man jo udnytte:)
FullSizeRender-10
Mandag til fredag er nogle strukturede dage, hvor Lille Krishnan bliver afleveret ved 9-tiden og jeg får ordnet praktiske opgaver inden jeg tager ud og træner. Så i de 4 timer Lille K er hos sin dagplejemor, så får jeg oftest forberedt noget af aftensmaden eller har en klar ide om, hvad vi skal have. På den måde sikrer jeg, at vi får lækker og sundt mad med masser af grøntsager hver dag. Så glæder vi os også til weekenden, hvor alle de andre lækkerier venter os:)
IMG_3921
Vi har altid været ret gode til at spise mange grøntsager og fisk, men efter vi har fået Lille K, så er vi blevet endnu bedre til at spise flere forskellige grøntsager. På den måde lærer K også de forskellige smag og bliver vant til dem. Han er heldigvis ikke et kræsen barn ( ikke endnu i hvert fald;) )
En tiltrængt dejlig dag med masser af energi og god tid med Lille K. Vi har gået en lang tur og tilbragt tiden hos hans dyr (geder, kaniner og høns), som både fik mad og en masse pludren fra Lille K;) Nu er far hjemme og vi er klar til en hyggelig aften sammen.
Lille K og jeg tager en fridag i morgen og starter med at tage en tur i svømmehallen inden vi skal hente K´s reserverbedste i Hammerum og videre ned til Rødekro, hvor familien venter.
God aften derude…