Tag-arkiv: Penny lane

Penny Lane

I går morges kørte vi til Frederikshavn for at sætte min moster af ved færgen til Norge, men i stedet for at køre direkte hjem igen, så stoppede vi i Ålborg og tilbragte noget af dagen der. Jeg havde lokket familien til et besøg hos min elskede Penny Lane. Helt klart min favorit cafe i Ålborg:) Thino og jeg bestilte luksus brunch, mens Lille K fik deres pandekager og yoghurt. Han elskede pandekagerne, så mor skal i gang med at lave dem. De var super gode med kanel, mandelmel og æg. Men jeg har skrevet det før og gør det igen uden at tøve – kommer du forbi Ålborg, så tag en tur forbi Penny Lane. Den bedste stemning, lækker mad og sandelig også et lækkert udvalg, hvis man er lækkersulten. Man kan købe de fineste brugskunst og vi fik købt te med hjem. Stedet er børnevenligt, så der var god underholdning med tegne til den lille mand, mens barnevognen fik en plads ved siden af vores bord. Det betyder virkelig meget, når man har fået børn, at stedet også kan rumme børn- PENNY LANE.

Mens vi sad ved vores bord, så kunne vi (næsten) se den lejlighed på Sankelmarksgade, hvor jeg boede sammen med søster Sangi og kusine Vahy. Sikke mange gode minder og de mange karneval, hvor vi har festet igennem i vores lejlighed, som kunne rumme mange mennesker. Det var gode tider:-)

Nok om ungdommens minder ( LOL), men det var skønt at tilbringe en afslappende søndag i Ålborg og da vi kom hjem, så smed vi madrasserne i stuen, så var der dømt søndagshygge for hele familien:)

En ny uge er startet og jeg ønsker jer alle en dejlig uge<3

Penny Lane

Halløjsa 24 oktober….

Selvom solen skinner og blæsten har lagt sig, så er det stadig koldt udenfor. Jeg tog min første  mini løbetur i dag og jeg skal lige love for, at jeg frys mine hænder:) Men netop sådan en smuk dag i forrige uge besøgte jeg Penny Lane cafe i Ålborg sammen med min veninde. Vi sad indenfor i varmen og nyd udsigten fra vinduet.  Hvis du bor i dobbelt A eller planlægger et besøg til den hyggelige by, så tag en tur forbi Penny Lane. En superhyggelig cafe, som virker så nostalgisk uden jeg kan forklare hvorfor:)

Min veninde Gagi og jeg er stor tilhænger af stedet og sidst vi havde en hyggedag, så var vi selvfølgelig forbi igen. Om du ønsker brunch, frokost, bagværk eller blot ønsker at købe smukt brugskunst eller legetøj, så er det stedet. Åh jo, det sælger også te og har et ret stort udvalg.  For tiden har butikken også mange søde juleting, så jeg skal helt sikkert forbi igen inden december. Men ja, jeg esker stemningen, indretningen og især kagerne;) Gagi og jeg fik brunch og jeg havde udset mig for en kage, men jeg kunne slet ikke magte kagen efter den store tallerken brunch. Mine billeder er ikke de bedste, men følg linket og se selv og fortæl mig så derefter , om I ikke også bliver en smule forelsket;)

Nu har Gagi inviteret os søstre til brunch i Ålborg, så mon ikke også søstrene skal have et besøg hos Penny Lane;)