Love it - Live it

Tag: Polterabend

Polterabend

 

En skøn weekend er ovre og vi fik givet vores kommende brud en hyggelig polterabend, som hun ønskede. Om en uge er min dejlige kusine Vahy ikke længere frøken og lørdagen handlede om hende sammen med 12 andre dejlige piger. Vi startede dagen med en lækker brunch og dagen fortsatte med sjove aktiviteter og masser af lækkerier. Seriøst, da vi skulle bryde mod hinanden med rumdragterne, så grinede vi så meget, at jeg var virkelig bange for at tisse i mine bukser. Det var herregrineren og bedst var det at se på. Jeg synes, at det var hårdt at bryde og alle mine muskler sitrede, da jeg kom ud af dragten:) Jeg fik prøvet aktiviteter, som jeg aldrig har prøvet før blandt andet bueskydning, så det var jeg jo helt vild med.

Aftensmaden byd på hjemmelavede sushi, som vi lavede sammen. Jeg havde været på sushi kursus, så det var mit første forsøg siden og det gik fint. Det var ihvert fald sjovt at være sammen med om madlavningen og tvillingerne stod bag masseproduktionen:)

Jeg håber, at min kusine Vahy hyggede sig, fordi jeg havde selv en dejlig dag med de sødeste piger. Nu venter der en spændende uge med masser af bagning og familiebesøg. Vi går en dejlig mandag i møde;)

Hallo Monday

 
Hallo Monday…
Jeg føler, at det var igår, at jeg tog bussen ned til DGI-huset sammen med K og timerne fra torsdag morgen til mandag morgen føltes som et lyntog. Vejret har været fantastisk og vi har nærmest været sammen med familie og venner lige siden. Efter træning var vi ude og spise brunch med søster Sangi og to herlige fyre og herefter hjem og forberede aftensmåltid til svigerforældrene.
Fredagen fløj væk i Herning og det var skønt at være tilbage i den by, som jeg voksede op i. Sikke mange herlige minder! Jeg glæder mig til at vise Herning til K, når han bliver større.

 
K og jeg er som regel god til at få trænet en halv time hver dag eller gå lange ture, men vi har for alvor holdt mini ferie i fire dage og om lørdagen blev K passet af far, mens mor var til polterabend:) Min dejlige veninde Christina skal giftes og vi havde en skøn lørdag sammen med hende. Vejret var fantastisk og det var et af de mest afslappende polterabend, som jeg nogensinde har deltaget i. Vi var alle godt tilfredse, og jeg var især taknemmelig til min kære mand, som havde kørt rundt og fundet mor, når K skulle have mad;)

Derfor var søndag oplagt til at holde hviledag og om eftermiddagen kørte vi i svømmehallen med K, som viste sig at være en rigtig vandhund:) Jeg er glad for, at Thino trak os afsted, selvom jeg egentlig bare ville flyde på sofaen. K elskede at plaske og jeg nød at være tilbage i svømmehallen efter en længere pause.

En bedre mini ferie kunne vi ikke have ønsket os og nu må jeg tilbage til træning og sundere mad, hvis jeg skal til livs med de sidste ekstra kilo fra graviditeten.
God mandag:)

Polterabend

Hejsa kæreste læsere:)
IMG_0357

IMG_0195
Så er jeg atter klar med en ny opdatering fra Thailand og denne gang handler det om min polterabend:)
Pigerne havde planlagt en herlig dag, hvor vi startede dagen med god morgenmad efterfulgt af ansigtsbehandling og massage. Herefter sejlede vi til øen Phi Phi, som er en utrolig smuk lille ø i sydthailand. Vandet har den smukkeste lyseblå farve og små fiske i alle farver, som svømmede rundt i vandet.
Vi ankom til øen og checkede os ind og sejlede til Maya Beach, hvor vi svømmede og snorklede, omgivet af smukke klipper. De kunne ikke have ramt mere rigtig, da jeg er en rigtig vandkrebs:) Jeg kunne have blevet i det vand for evigt!

IMG_0358

IMG_0356

IMG_0355

IMG_0220

IMG_0198

Vi kom tilbage til øen og efter et bad, så gik resten af aftenen nede ved stranden. Vandet havde trukket sig helt tilbage og vi så sindsyg mange små krabber. Langs stranden var der bar med musik og superfed ildshow af dygtige unge mennesker. Det var en dejlig stemning og en varm brise trods for klokken viste midnat.
Man skulle tro, at alt det her var nok i sig selv, men så kom den sidste overraskelse. Jeg har hele tiden fået vide, at den første saree, som jeg skal bære i tempel har min onkel med fra Canada, så jeg skulle ikke bruge tid på det. Men det viste sig, at søstrene og kusinerne selv har valgt og købt den saree og jeg er helt vild med den. Den glæder jeg mig til at bære:)
Nu vil vi smutte ud igen, så hav en dejlig dag folkens:)

© 2025 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑