Hej I skønne mennesker,

Håber at I alle har det godt og har haft en god pinse. Thiviya, Bambus og mig, vi var alene hjemme i Pinsen, da farmanden var på weekend tur til England. Vi fik hygget os og var de meste af tiden ude i haven og lave lidt havearbejde. Både Thiviya og Bambus nød det. Nu er hverdagen skudt i gang og vi venter blot på det bliver fredag igen 🙂

I dag blogger jeg om indbydelse til bryllup. Vi kan mærke at bryllup sæsonen er i gang, vi får en del henvendelser med spørgsmål til lidt af hvert.

I anledning af vores bryllup i 2008, skrev vi en lille blog om, hvordan man kan holde et tamilsk bryllup. En god ide at læse bloggen, hvis man skal i gang med planlægning. Det var primært min søster Karthi, der var tovholder til vores bryllup – hun var nærmest ved at miste al håret pga. stress. Så kom i gang med at planlægge i god tid 🙂 Det er aldrig nemt, når der er 2 familier der skal sidde sammen og planlægge, og har hver sin forestilling om hvordan brylluppet skal holdes.

Indbydelse til bryllup er en vigtig ting, og det skal bestilles i god tid. Da der ikke er de store udvalg i Europa, bestiller mange indbydelser i Indien. Der er mange steder på nettet, hvor man kan bestille indbydelse til konfirmation og bryllup. Da vi blev gift i 2008 valgte vi at bestille vores indbydelse på regalcards. Det var dejlig nemt. Vi brugte lang tid på at finde den rette indbydelse, ellers gik det rimelig hurtigt. Vi havde en god kommunikation via mail og de var flinke til at hjælpe og guide os igennem hele vejen..

Dette er vores indbydelse:) vækker gamle minder:)
indbydelse_1

indbydelse_2

Grunden til at vi bestilte det fra Indien skyldes at der var større udvalg og at der var mange penge at spare. Man skal være opmærksom på at pakken kan risikere at smutte i tolden, så kan det i sidste ende blive en dyr fornøjelse.

Del med os hvis du kender et sted her i europa, hvor man kan bestille bryllupskort.

Kig forbi vores facebookpage – like gerne:)

Go aften til jer.