Hej Hej:)
Dagen i går var en super dag for mig. Vi startede med tage til det årlige Hjallerup marked, som er et kæmpe marked, som hvert år besøges af omkring 200.000 mennesker. I går var det jo ekstra dejligt med den skinnende sol og alle var bare i super godt humør. Jeg har desværre ikke mange billeder fra markedet, da jeg desværre må indrømme, at jeg fik det skidt efter en tur i “edderkoppen”. Jeg blev overtalt af mine såkaldte gode venner:-) Men jeg havde heldigvis fået besøgt de fleste boder, smagt på de forskellige retter , proppet mig med kirsebær og købt mig en fin hat:)
Efter en “kort” periode med kvalme og hovedpine, så gik turen videre til Frederikshavn. Frederikshavn er en rigtig hyggelig by og når solen skinner, så er det bare skønt med vand og palmestrand.
God lørdags mad på restaurant Empire:)
Vi skulle dog ikke til vandet, men besøge vores skønne ven og hans familie. Som vanlig fløj tiden afsted med god snak og hygge og ved midnat kunne vi igen vende næsen mod Aarhus, så dagen i dag er dømt til afslapning:)