Halløjsa 🙂
Håber i alle har det godt og kan holde til varmen. Jeg må indrømme, at jeg elsker de lyse dage med varme, men hold nu op, hvor bliver jeg også søvnig af denne varme. Især om eftermiddagen får jeg sådan lyst til en “morfar” og det er svært at kæmpe i mod. Men set bort fra mit uskyldige brok, så er der så meget skønt med det gode vejr. Der er lækre grøntsager og velsmagende frugter i butikkerne og sågar er der åbnede op for selvpluk af jordbær. Det er jo lige noget, som jeg elsker. Jeg lavede forleden en god sommersalat til vores laks med spinatblade, asparges, sukkerærter, avokado og masser af søde jordbær. Jeg havde lavet en dressing af 2 spsk. økologisk tahin, 2 spsk. økologisk citronsaft og 1/2 tsk økologisk honning. Det gav salaten masser af smag sammen med de andre lækre ingredienser.
For lige at vende tilbage til min ” morfar-søvn”, så hjælper det enormt meget på trætheden ved at træne. Jeg er slet ikke i samme form som tidligere, men lidt er bedre ingenting 🙂 It feels good – traa laa laa 🙂
Vi er godt i gang med at flytte det sidste ting over og jeg glæder mig til at være helt på plads. Der er noget praktisk hver dag, som skal ordnes, så det bliver godt og komme over denne hurdle og vi for alvor kan slappe af og nyde vores nye omgivelser. Det bliver SKØNT 🙂
Nu vil jeg daffe af og ønsker jer alle en god weekend….