Love it - Live it

Tag: tamilsk mad

Mad, mad, dejlige mad


Mad, mad, dejlige mad
Som jeg skrev på min instagram i går, så handler det kun om mad på bloggen i dag:)
Jeg har haft to skønne dage, hvor jeg efter arbejde har haft gæster derhjemme og vi har fået dejlig mad begge dage. Fredag aften sad jeg og gav udtryk for mit savn til tamilsk mad til min svigerinde Duddy og vi aftalte derfor, at vi skulle lave mad sammen om mandagen. Vi blev i alt fem og det var ret hyggeligt at mødes og lave mad og spise sammen selvom det var en mandag.
Jeg havde sådan lyst til fisk og min stakkels mand prøvede forgæves at få fat på friske makrel, men Duddy kom med laks og humøret var i top hos mig:) Hun lavede en spicy ret med laks, krydret kylling kom i ovnene med grøntsager og ikke mindst en ret med min elskede spinat. Jeg havde savnet at spise ris, så følte mig virkelig lykkelig mæt, da jeg havde spist. Lykken kan komme i form af alt:) Jeg fik endelig også brugt mine nye fiskefade, som min veninde Funda havde taget med til mig, hele vejen fra Tyrkiet.
  
Tirsdag aften fik vi besøg af Thisan og Sopi til aftensmad. Jeg skyndte mig efter arbejde og handle ind og Thino kom tidligere hjem for at give en hånd til maden. Da årstiden passede perfekt til både suppe og hokkaido, så blev det til forret hokkaidosuppe med kokosmælk og stegt bacon som topping. Jeg kan meget bedre lide denne udgave med kokosmælk end fløde. Jeg fulgte opskriften fra aartiderne.dk, men tilsat 3 gulerødder, 1 porre, 2 fed hvidløg og undlod korianderfrø og spidskommen.
Til hovedret fik helstegt kylling med ovnbagte kartofler med frisk timian, bønnefritter, salat og sovs. Vi sluttede aftenen af med en lækker jordbærkage og is med frugter. Jeg var så mæt, at jeg gik i seng efter gæsterne tog hjem og det ligner slet ikke mig, som aldrig går i seng før den sidste ske er vasket op:) Men jeg var simpelthen for træt, så Thino tog det han kunne og resten måtte vente til næste dag. Men vi havde en herlig aften, så det var det hele værd og nu glæder jeg mig til at se mere til parret, allerede i næste uge igen.
  
  

  

Det var denne omgang for mad fra min side og jeg vender snart tilbage. Kan I have det godt indtil:)

Rød, hvid og rosa i hjemmet :)

Hejsa kæreste læsere:)
(null)
Håber I alle har det fantastisk og har taget godt i mod maj måned:)
Jeg synes, at maj er en yderst smuk måned og som de andre forgående måneder, så byder denne måned også på flere gode begiveheder. Det er den første måned, hvor jeg skal til fest hver weekend. Fødselsdage og bryllupper fylder måneden ud og jeg glæder mig som et lille barn. Disse begivenheder betyder, at der bliver rigelig af hyggelige sammenkomster med familie og venner, og det er i den grad liiige noget for mig:)
Når vi taler om sammenkomster, så har jeg sammen med nogle skønne damer i Aarhus arrangerede en ny tradition, hvor vi piger mødes til fællesspisning. Det er helt bevidst, at jeg har valgt, at det kun er os piger. Det er dejligt at mødes på en platform, hvor vi kan tale og hygge omkring “pigeting” uden at tænke på de søde fyre, som skal lægge øre til vores forfærdelige humor:) Vi mødtes for første gang i torsdags og alle medbragte forskellige tamilske retter, som vi sammen skulle hygge omkring.
Søde Christine og jeg var gået sammen og fik lavet en ret med bønner/kartofler,rejer og kylling i ovn. Da klokken blev 19, så var vi klar til at smage på de forskellige retter. Vi var alle fem meget imponeret over vores kundskaber i køkkenet og maden smagte virkelig godt:) Min tanke er, at vi skal prøve og lave retter fra forskellige lande, så vi både kan blive inspireret og udfordret.
IMG_6357.JPG
(null)
Inden gæsternes ankomst, så hed det hovedrengøring, dække spisebordet og visit hos min blomsterhandler. Som jeg har nævnt på bloggen tidligere, så ELSKER jeg blomster og torsdag tog jeg turen ned til min blomsterforhandler på strøget i Aarhus og hjem kom jeg med smukke røde roser og hvide chrysanthemum. Rød, hvid og rosa er farverne, som har smuglet sig ind i det lille hjem for tiden:)
Efter turen til Polen, så er farven rosa ved at indtage stuen og ny hvid dug klæder også spisebordet. Jeg kan godt lide at bytte rundt, så stuen og spisestuen ikke altid har det samme look. Så derfor har jeg et skab i kælderen, hvor jeg opbevare brugskunst, så jeg let kan komme til det, når jeg ønsker nye forandringer. Dette er en god metode for mig,så bruger jeg ikke penge på at købe noget nyt hele tiden, men genbruger og sætter brugskunst sammen på nye og forskellige måder:)
(null)

(null)

(null)

(null)

Tamilskmad

Hej søde læser,

Håber at I alle har haft en dejlig weekend og er kommet godt i gang med ugen.

I dag vil jeg gøre lidt reklame for min hjemmeside Tamilskmad.dk, som har eksisteret siden 2007. Jeg har lagt mange kræfter i siden og føler selv at det grundlæggende er på plads. På hjemmesiden kan man finde forskellige tamilske/indiske opskrifter. Jeg har desværre meget svært ved at finde tid til tamilskmad, og er udkig efter et lille team, som er interesseret i tamilsk/indisk madlavning og som har lyst til at indsende opskrifter på siden. Jeg har evig dårligt samvittighed når jeg får forespørgsel fra interesseret madelsker. Jeg håber at via bloggen, at jeg kan nå ind til et par madelsker, som er interesseret. Enten kan du skrive en kommentar under indlægget eller kontakt mig via facebook.

På hjemmesiden kan man også få overblik over tamilske butikker i Danmark, hvor man kan købe tamilske ingredienser, grøntsager og meget mere. Det er dog noget tid siden, at siden har været opdateret og der mangler nogle butikker på siden. Men sidder du inde med information om gode butikker, så send mig endelig en besked. Håber at høre fra jer:)

Go´ aften til jer alle 🙂

© 2022 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑