Hejsa dejligste læsere:)
Håber I alle har det godt og har nydt tiden, hvor jeg har været fuldt optaget med sygdom og derefter bryllup. Jeg mindes aldrig at have holdt mig så længe væk fra bloggen, men var meget syg efter turen til Thailand og derefter startede rejsen mod den 27. august, hvor jeg blev gift.
Jeg har altid skrevet, at tiden flyver afsted, men denne august måned har slået alle rekorder:) Det har været super dejligt at være hos familien og især den periode, hvor jeg var meget dårlig. Der var ikke noget bedre end at have dem omkring mig. Men med dagene så vendte kræfterne tilbage og vi tog fat om de mange opgaver, som ventede os og dagene op til selve reception blev de hårdeste. Det var virkelig hårdt for både Thino og mig at se begge vores familier arbejde dag og nat med så lidt søvn, at det var sundhedsfarligt. Men vi havde på ingen måder troet, at vi vil få sådan en smuk bryllupsrejse fra den 27. august i Hamm, Tyskland til receptionsfesten den 5. September i Sønderborg.
I dag ser jeg stolt tilbage på to familier, som arbejdede sammen som en fælles enhed og sammen gav de os den mest smukkeste fest omgivet af alle vores kære. Der var så mange ting, som var “handmade”. Vi købte en udendørs telt, som med guldspray og pynt blev til vores smukke scene. Svanekasser og bordkort blev nøje udvalgt og borddekorationen var købt for længst i en grøn farve, som med en omgang guldspray passede perfekt til temaet. Alt på madbordet og dessertbordet var lavet af familien og kagen var designet af mig, selvfølgelig også med svane:)Det virker simpelthen for enkelt at remse disse ting op, men familien og vennerne har virkelig taget pusten fra os – selvfølgelig på den fede måde;)
Thino og jeg havde valgt at skåne vores venner og bedt dem om at blot dukke op til festen, så de var friske og udhvilet. Men i lørdags opdagede vi, at de har haft travlt med at øve den mest fantastiske dans til festen. Det var så fedt at se, at så mange skønne mennesker havde engagerede sig i det og de gav alle max gas. Den optræden var alle pengene værd:)
Vi fik hørt de mest rørende taler og min svoger Mathi havde undværet søvnen for at lave en rørende video med highlights fra brylluppet efterfulgt af klip fra arbejdet og sluttelig de sødeste hilsner fra vores nærmest – se så kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere.
Min yndlings sang blev sunget af Thino´s fætter med en fantastisk stemme og Thino fik danset til den lyse morgen, så intet kunne være ønsket anderledes.
Dagen i dag har været helt mærkelig for mig. Det er lidt ligesom at læse op til en eksamen og når man endelig er færdig med den, så føler man stadig, at der er noget man skal nå. Den følelse havde jeg altid og i dag har jeg svært ved at tro på, at jeg ikke skal planlægge, klippe, klistre, finde ideer eller noget som helst:)
Jeg fik i lørdags opfyldt alle mine ønsker – min elskede svanetema som stammer fra min mor, en meget grim hal forvandlet til et smukt sal, familie og svigerfamilie som var der hele vejen igennem for os og ikke mindst en dejlig ægtemand 🙂
Nu er det tilbage til hver dagen og jeg glæder mig til at være tilbage på 5smiles.dk som før og håber selvfølgelig, at I stadig følger med:)
Jeg fandt hurtigt ud af at #thinowedskathi2015# havde en større betydning på instagram og der er mange billeder og videoer fra dagen. Her kommer nogle billeder, som mine super duper dygtige fotografer Surenth P fra Ajeenth video og Vathanan K, som har facebookpagen Vathanan Kumarathurai Photography, har taget for os.
Rigtig god aften folkens og ses snart på bloggen igen:)