Overbeskyttende, forsigtig, pylret, pussenussende, kære MOR har mange navne:-)
Kl 8:45 kørte jeg som vanlig Lille K og hans kusine Lax i børnehaven/vuggestue. Det er en fælles bygning adskilt af et glasdør mellem dem, så det er virkelig dejligt. Man kan tydeligt mærke, at alle børn er tilbage fra ferien og mange nye børn er startet. I vuggestuen sidder der en stakkels pædagog med 3 børn hos sig og alle tre græder af forskellige årsager. Der hvor jeg plejer at afleverer Lax til hendes kontaktperson finder jeg ud af denne dygtig, elskede pædagog er stoppet. Med et tungt hjerte får jeg afleveret dem begge og ringer min veninde op, som arbejder i en anden børnehave. Hun kunne oplyse mig, at dette var gældende i mange institutioner og efterhånden almindeligt. Dygtige pædagoger, som går ned med stress, skifter arbejder på grund af presset og følelsen af magtesløshed. Jeg har sindsygt ondt af de pædagoger, fordi de gør alt hvad de kan og vi er superglade for dem, men faktum er, at det stadig går ud over de ansatte og vores børn.
Så når jeg bliver kaldt overbeskyttende eller pylret, fordi jeg ikke vil lade Lille K have længere end 9-14, så smiler jeg. Ja sgu da, jeg er beskyttende og tænker også, at det er os som forældre, som skal passe på og opdrage Lille K. For mig er børnehaven et sted, hvor Lille K får mulighed for at udvikle sig socialt med andre børn og får brugt sin energi godt, men det er ikke der, hvor han skal opholde sig hele dagen. Jeg ved godt, at der er mange meninger omkring dette, men nu giver jeg mine til udtryk.
I fredags skulle vores lille drengs gruppe af sted på tur til marked. Det havde jeg fortalt ham og forberedt ham på, men da vi møder op fredag, så fortæller en af de små drenge, at Lille K ikke skal med. Der er ikke hænder nok til at alle kan komme med. Det er ikke pædagogernes skyld, men sådan er det nogle gange. Men den information vil jeg ikke have fået, hvis jeg bare havde haft travlt med at afleverer ham og komme videre. Så hvad gjorde mor Kathi? Hun fortalte pædagogerne, at Lille K havde glædet sig til dette, så vi tager ham selv med. No hard feeling omkring det, så jeg fik ringet farmanden op og Lille K kom glad af sted til marked sammen med sin seje far. Det var lige noget for ham:) Om aftenen tog vi derned igen sammen med Lax og prøvede de børnevenlige forlystelser. Alt i alt en god dag, men som forældre greb vi ind og gjorde, hvad vi kunne for Lille K. Sådan bliver jeg tit bekræftet i, at det er vores ansvar at sørge for Lille K og samfundet spare på de helt forkerte område:(
Jeg siger ikke, at det er nemt og mange dage er jeg også træt, men det er vigtigere for mig, at vores børn har det godt, så min træthed skubber jeg til side. Det er at presse sig selv, men jeg har den indstilling, så sålænge vi har små børn, så vil det være sådan og en følelse af kronisk træt vil forfølge én, men det er en del af pakken:-)
Nu skal jeg høre noget godt musik, så jeg kan få mit humør op igen og starte denne uge god og frisk:)