Jeg har tidligere skrevet, at jeg vil følge op på, hvordan jeg vil håndtere tre uger med fokus på en sundere kost. At skulle holde helt væk fra chokolade virkede noget skræmmende, da jeg altid har forbundet chokolade med velvære og glæde.
Det gik dog nemmere end jeg har forestillet mig – nok fordi jeg har taget beslutningen om at jeg ikke vil spise chokolade. De første to uger var jeg så kontrollerende med hvad jeg spiste, og derfor opnåede jeg et hurtigt vægttab. Selvom jeg har et stort ønske om at tabe mig, ønsker jeg, at det skal foregå i et tempo, som er sundt for mig, især fordi jeg ammer min datter Vidya. Jeg ønsker at amme Vidya, indtil hun er 12 måneder, og derfor er det vigtigt, at jeg spiser sundt og godt. I min første barsel havde jeg ikke fokus på vægten, og det betød også, at jeg tog på under barslen. Det havde jeg ikke et problem med – selvom folk spurgte om jeg var gravid igen;O)
Jeg ønsker dog ikke, at vægten skal have stor betydning under barslen. Barslen er min dyrebare tid med mine børn. Under den første barsel, var der flere, der kommenterede mine ekstra par kilo. Jeg gjorde op med mig, at andres dårlige selvværd og komplekser ikke skulle få mig til at føle dårlig tilpas over min krop. Jeg var på ingen måder overvægtig, men havde da nogle gode kilo fedt på kroppen;O) Så folks mindre sjove kommentarer prellede af på mig. Min grundlæggende holdning er, at hvis du har fokus på andres kropsvægt, må det være fordi du har et problem med din egen krop. Min mand var og er god til at få mig til at føle mig godt tilpas, så jeg var lykkelig “erotisk buttet”, som jeg vil kalde det;O)
Nå, men de tre uger har lært mig, at jeg faktisk godt kan lide at spise sundt, og at jeg ikke har behov for at drukne mig i søde sager. Det er simpelthen dejligt at være nået til denne erkendelse. Ligeledes har jeg lært, hvis jeg har en dag, hvor jeg overspiser, så behøver jeg ikke slå mig på hovedet, ej heller have dårlig samvittighed over det. Jeg gør det bare bedre næste dag.
Nøglen til en god kostændring er tålmodighed. Det er vigtigt, at jeg er tålmodig ift. mit vægttab, især fordi jeg ammer. Det blev lidt for nemt at overdrive kostændringen ved at reducere indtagelsen af kulhydraterne. Det er en uhensigtsmæssig måde at gøre. Så alt med måde, og det er vigtigt, at jeg er god ved mig selv og min krop.
Når det er sagt, mangler jeg fortsat at tabe 7 kg, før jeg kommer ned på den vægt, jeg havde inden min første graviditet. Jeg vejede 53 kg, inden, jeg blev gravid med Vidya, og mit ønske i første omgang er at tabe 4, inden jeg starter på arbejde i marts måned. Mon ikke det kan lade sig at gøre. Glæder mig sådan til, at jeg kan passe alt mit tøj igen;o)
Til alle de seje mødre, som er på barsel, lad jer ikke blive stresset over jeres krop. I skal nok komme af med de overflødige kilo, så nyd jeres barsel ;o)
Skriv et svar