Vores lille Vidya fyldte 1 år i sidste måned. Jeg har lidt svært ved at forstå, at der allerede er gået et år. Det har været et skønt år med hende, og jeg synes, at vi er velsignet med to dejlige piger. Hvis vi havde startet lidt tidligere med at få børn, ville jeg satset på at få tre piger;O)

Men nu efter tre år med manglende søvn, glæder vi os til at få noget søvn. Min plan var, når Vidya fylder 1 år, vil jeg stoppe med at amme. Jeg har dog gruet for ammestoppet, fordi jeg vidste, at Vidya ingen planer havde om at give afkald på amning.

Da Vidya blev født, fungerede amning rigtig godt, og jeg ammede hende hver 3 timer. For ca. otte måneder siden blev hun syg, hvor hun ikke spiste særlig meget, og jeg valgte derfor at amme hende ofte, også om natten. Siden da har det været en kamp at nedtrappe natamningen.

Natamning tærede på mig, fordi jeg var op hver time. Jeg var begyndte at få voldsomme mavesmerter, og jeg blev henvist til scanning for nyresten. Begge mine søstre sagde, at anfaldene var stressrelateret, men jeg ville ikke acceptere det, for jeg havde jo styr på det hele;O) Jeg fik ikke særlig meget søvn om natten, og i dagtimer var jeg ikke god til at sove, for jeg havde altid en lang to do liste – med mange praktiske opgaver i hjemmet, som jeg ofte mente var en nødvendighed. Min mand var tit nødt til fortælle, at oprydningen ikke var en nødvendighed, men derimod er søvn en nødvendighed. Desværre var intet at se i scanningen, og jeg blev skuffet, da jeg havde håbet på, at det var nyresten.

Siden har jeg prøvet at få mere søvn, men det gik hurtigt op for mig, at jeg skulle droppe natamningen, hvis jeg skal sove om natten. Vidya gav på ingen måde udtryk for, at hun var klar til at stoppe natamning, og derfor følte jeg ikke, at jeg kunne være bekendt over for hende. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle holde ud til, at hun fylder 1 år.

Vidya er en utrolig viljestærk pige, som er glad for amning, og vi var derfor nødt til at planlægge ammestop. De første par nætter tog min mand hende om natten, og hun kom op hver time. De næste par nætter tog vi hende skiftevis. Hold da op, de var nogle hårde nætter. Vi kan ikke huske, at det har været så hårdt dengang med vores ældste datter Laxmi. Jeg er dog sikker på, at det også har været nogle hårde nætter, men heldigvis kan vi ikke huske det længere;O)

Efter hårde 14 dage er det endeligt lykkes os at stoppe helt med amning. Selvom jeg burde være glad for det, er det stadig vemodigt. Trods dårlig søvn har jeg været glad for at amme, da amning har givet mig kvalitetstid sammen med Vidya.

Tiden er kommet til, at jeg får kvalitetstid sammen med hende på andre måder, og min mand og jeg glæder os til at få et par timers sammenhængende søvn;O)