negelakJeg har en del neglelakker fra forskellige mærker, men det er første gang, hvor jeg bliver så positiv overrasket over neglelakkens holdbarhed. Jeg fravælger normalt at tage neglelak på, fordi jeg enten skal fjerne det eller give et nyt lag på igen efter et par dage.

Men denne smukke kirsebærrød neglelak fra KIKO MILANO har holdt over en uge uden behandling. Hvis man ønsker at forlænge holdbarheden, skal man helst bruge topcoat. Jeg plejer aldrig at bruge topcoat, fordi jeg ikke har tålmodigheden til at vente på, at neglelakken bliver tør. Denne neglelak passer så godt til min tålmodighed – tør hurtigt og har en kanon god holdbarhed.

Det er helt klart den bedste neglelak, jeg har, især fordi den har holdt uden ridser og mærker i en hel uge. Neglelakken har en skøn farve, og hvis der er nogen, der er udkig efter en neglelak i denne farve, vil jeg helt klart anbefale den.
unnamed (1)

unnamed
Jeg har fået neglelakken af min søster, så tak til hende for at have valgt en god neglelak til mig.