God aften folkens:-)
Efter en travl weekend med julefrokost, fødselsdag i Frederikshavn, masser af god mad og sjove venner, så er jeg ved at være klar til at vende tilbage til hverdagens rutiner. At tage på arbejde er ikke en valgmulighed, men træning har jeg svigtet i nogle dage. Det er til tider svært at få sig selv slæbt ud døren og ned til den nærmeste motionscenter for at stå og løbe på et løbebånd. Det lyder rigtig som brok og det er det vel også, da jeg egentlig er lidt træt af, at jeg ikke kan løbe udenfor længere. Jeg var Endelig Endelig begyndt at løbe ude i naturen og var faktisk også begyndt at kunne lide det!
Jeg har altid hadet at løbe, da jeg aldrig har kunnet se formålet med at “bare løbe”. Det var noget andet, hvis man løb til en håndboldkamp eller lign.
Men for nogle måneder siden begyndte jeg at gå lange ture og begyndte så småt at løbe og pludselig løb jeg 5 km uden problemer:-) Før i tiden var jeg faktisk en af dem, som kastede forbandelser efter alle de friske løber, som jeg stødte på. Jeg gik altid videre med en undren om, hvordan de kan få sig selv ud og bare løbe og løbe. Det er sgu da kedeligt! Yes det var meget nemmere at hade dem, når man ikke var en af dem. Men i dag er jeg faktisk one of them:) Godt nok løber jeg endnu ikke marathon, men føler mig så sej hver gang jeg har været afsted med endomondo tændt og musikken i øret:)
Jeg har købt en lille gave til mig selv. Det er bogen flad mave fast bagdel af Christina Bølling.

Bogen kan både bruges af nybegynder som mig eller af trænede løber. I bogen giver Christina Bølling gode råd til at komme i gang, holde motivation og hvordan man skal passe på sig selv. Bogen indeholder også gode øvelser og kostråd. Det jeg især er vild med ved bogen er, at jeg kunne genkende en masse af Christina Bøllings erfaringer. Følelsen af at løb giver en god boost og virker som en god stress- afleder kan jeg kun nikke genkendende til:-)

Efter at have læst bogen, så har jeg et langt større indblik i at hvad løb (motion) gør ved kroppen. De gode råd om typiske løbeproblemer/skader hjælper mig til at være mere opmærksom på min egen krop:) Kort sagt, så kan bogen hjælpe trin for trin til at starte – løbe – og fastholde det nye livsstil.

Bogen kan købes i føtex for små 59 kr og jeg vil stærkt anbefale bogen.

God løbelyst til alle jer:-)