Det er længe siden, at vi tre søstre har været sammen i en hel weekend. Vores mænd var taget på en tur til Madrid, og vi tre havde planlagt, at vi skulle slappe af med ungerne og spise god mad. Jeg ved ikke om, at det endte med at være så afslappet med de fire unger, men vi har dog hygget os.

Det plejer også være meget hyggeligt, når vores mænd kommer med, men nogle gange er det bare dejligt, at det kun er os piger, der er sammen.

Vi søstre har altid været gode til at fortælle hinanden, når der noget, vi kan gøre bedre. Vi er gode til at blande os i hinandens liv, og vi har altid haft høje ambitioner på hinandens vegne ;O)

Vi har gennem årene erfaret, at det med at have” to mod en” ikke fungerer optimalt, når der skal gives konstruktiv kritik. Derfor anvender vi metoden “good cop, bad cop” og “bad cop” er selvfølgelig den, som giver kritikken. Den metode har gjort, at vi er mere modtagelige over for kritikken, og vi går mindre i forsvar. Vi kan til tider være hårde og kontante i vores udmeldinger til hinanden. Vi gør hinanden opmærksomme på, når en af os er i det negative hjørne, og ligeledes gør vi også opmærksomme på, når en af os kører rundt i det samme ting/emner. Den hårde udmelding kan være, at man skal ændre fokusset fra det negative, handle eller acceptere situationen. Vi siger tit til hinanden, at livet er al for kort til at gå rundt og være negativ, frustreret, osv. Vi skal ikke give andre magten til at ødelægge vores dag. Nogle gange bliver vi virkelig “pissed”, når vi får at vide, at vi skal ændre vores fokus, men efter lidt tid er vi god til at tage det til os og handle efter det.

Denne gang var det mig, der stod for skuddet. Der var et par ting, men hovedparten handlede om min datter Laxmi. Heldigvis var det ikke en hård omgang;O)

Laxmi skal starte hos dagpleje om halvanden måned, og vi ønsker selvfølgelig, at hun få en god start. Den konstruktive kritik gik ud på, at jeg løfter Laxmi for meget, og at jeg ikke giver hende mulighed for, at hun kan ligge på gulvet og lære at kravle og underholde sig selv. Jeg er også vant til at vugge hende i søvn, og det er også en dårlig ide. Mine søstres pointe er at det vil være hårdt for Laxmi, når hun starter i dagpleje, hvis jeg ikke begynder at ændre vanerne.

Ret, ja det har de. Så jeg må skride til handling.

I denne uge skal jeg øve mig i at lægge Laxmi meget mere på gulvet og øve hende i at falde i søvn selv. Det bliver ikke helt nemt, da vi har en datter, der har en meget stærk vilje og hun er god til at “fortælle”, når noget ikke passer hende.

Hvis jeg ønsker at indføre en ny rutine, er det vigtigt, at jeg har overskud, ellers bliver det et træls forløb for os begge.

Heldigvis efter en dejlig weekend føler jeg, at jeg har masser af overskud og med hjælp og støtte fra min dejlige mand, skal det nok lykkes;O)

God uge til jer alle;O)