Hjemme hos os har både Lille K og jeg ønskelister hængende. Lille K har inde på sit værelse og jeg inde på kontoret, hvor Thino går forbi flere gange dagligt;-) Men vi er åbenbart to, som har mange ønsker, også er det nemlig rigtig smart, at man kan skrive det på sin liste og ønske sig. Tanken var faktisk, at Lille K skulle lære, at man ikke får alt det man peger på og nogle gange er det også godt med lidt “ventetid”, fordi så er interessen forsvundet. Det der “ventetid” er nemlig godt for alle, også mig.

 

For et halvt år siden, så skrev jeg Circle lysestager fra Menu på min ønskeliste. Der er nu kommet mange forskellige udgaver og dem i messing ( POV circle) er også til at give sin lilletå for. Men i lørdags, da jeg skulle inde og hente dug til svigerfars fest, så faldt jeg over disse Esgir fyrfadsstage til 39,95 kr hos Jysk ! Jøsses maria, så var ventetiden det værd. De er så fine og selve stagen er messing, så det er en fin kombination. Haps og nu er den streget ud fra ønskelisten.

Så på en regnvejrsdag som i dag, så er det bare hygge stemning med levende lys og te på hjemmefronten og tid til at blogge, mens frøken T tager sin lille lur.

God torsdag folkens <3